Christoffer Guldbrandsens nye, meget debatterede dokumentarfilm, ‘Den hemmelige krig‘ er lige så tendentiøs og Michael Moore-isk, som kritikerne siger. Mere underholdning end journalistik, mener skribenten.
For at retfærdiggøre, at jeg har set en dokumentarfilm i biografen, som bliver vist på DR2 tre gange i løbet af de næste to uger, er jeg nødt til at skrive min mening om den før alle har set den.
Der har hersket en kolossal og meget bred debat om Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm ‘Den hemmelige krig’, som skulle have været vist på årets Fagfestival, men som ikke var klar. Den har dog vundet priser i Amsterdam, og er allerede blevet diskuteret vidt og bredt i de danske medier. Ralf Pittelkow er bare en af de debattører, som har ladet sin galde vælde ud over den uskyldigt udseende Guldbrandsen med æblekinderne.
Jeg må desværre give Pittelkow ret langt hen ad vejen – den film ER spin. Min journalistiske nerve gav mig flere spasmer gennem filmen, fordi den – på trods af, hvad Guldbrandsen selv siger – er ret tendentiøs.
Som I kære læsere nok har læst i medierne, mener filmen, at Anders Fogh Rasmussen vildledte Folketinget, da han ‘glemte’ at nævne, at USA’s præmis for denne krig var, at den 3. Genève-konvention kun gjaldt, som det passede USA. Danske soldater i Irak har altså videreleveret fanger til de amerikanske styrker, som har sendt mange af dem til Guantánamo og behandlet dem rigtig dårligt – ifølge konventioner og basal moral. Tortur, bank, ydmygelse, barbering.
En af de få, der repræsenterer ‘the Dark Side’, som Guldbrandsen giver plads i sin dokumentar, er nuværende forsvarsminister Søren Gade. Han tvinges i filmen til at udtale sig om handlinger, som hans forgænger, Svend Aage Jensby, egentlig var ansvarlig for, og da jeg efter filmen i dag spurgte Christoffer Guldbrandsen, om det ikke ville have været mere relevant at spørge Jensby, affejede han spørgsmålet med et afslappet ‘Han ville ikke være med.’
Statsministeren har ifølge Guldbrandsen ikke ønsket at medvirke, selvom det faktisk er hans udsagn i Folketinget, som hele filmens påstand og analyse er bygget på.
Jeg spurgte også instruktøren, om han ikke mente, filmens budskab ville have været mere troværdigt, hvis han havde haft interviews med jurister, som mente noget andet end de medvirkende, med. Det mente han ikke.
Om/at der er et problem værd at fortælle, drukner i min mening i den sort/hvide skildring af pressechef, kommandører, etc. Som journalistisk uddannet sidder man ved filmens slutning tilbage med en craving efter mere dokumentation, modstridende kilder, nuanceret argumentation og andre ting, som ville gøre denne film til andet end en lækkert produceret episode af ‘Operation X’.
Man sidder også tilbage med spørgsmålet, som min ven på Forsvarets MedieCenter stillede: “Jamen, vidste alle (Folketinget inklusive) ikke på det tidspunkt, at Bush havde meldt det ud om tilsidesættelsen af Genève-konventionen?” Og man kan videre spørge sig selv, om Folketinget ikke ville have stemt ja, selvom Fogh havde udpenslet det.
Guldbrandsen påstod selv til visningen, at han “havde lagt fakta frem for seeren, så man selv kunne tage stilling.” Det mener jeg ikke, han har gjort. En journalist vinkler skarpt, men kan også skrotte en historie, hvis man er afhængig af, at de ‘angrebne’ selv ikke kommer til orde.
Af Guldbrandsen og hans medproducent, Nils Giversen, som journalistuddannede forventer man en mere kritisk og objektiv historie.
Jeg mener ikke, at filmen skal nomineres til en Cavlingpris, selvom den er foreslået (af DR2-chef Gitte Rabøl). Det er mere subjektiv underholdning end rigtig journalistik. Hvor Guldbrandsen ramte så meget plet med ‘Fogh bag facaden’ og især ‘Lykketoft finale’, er ‘Den hemmelige krig’ et stykke uden for bull’s eye.
*** ud af *****
Hey Vinh,
Jeg synes din retorik er pinlig. Sige at dokumentaren er SPIN og at den er Michael Moore-isk (hvad er det forøvrigt galt i det) er ren DF-retorik.
Den pris filmen vandt i Amsterdam er tilfældig en pris ved IDFA, som svarer til hvis en fiktionsflim vandt Cannes D’or.
Hvornår PRÆCIST gav din journalistiske nerve spasmer (flere gange) i filmen.
Jeg orker ikke at skrive min mening om filmen, men glæder mig til at diskutere den med dig en gang ved lejlighed!
Jeg giver din tendentiøse anmeldelse ** ud af ******
Kære Simon.
En anmeldelse skal være tendentiøs, da den jo per definition giver udtryk for anmelderens/skribentens holdning. Guldbrandsen påstod jo, at denne film ‘lagde fakta frem, så læseren selv kunne bedømme’ (eller en lignende formulering). Og det er det, jeg er uenig i.
Michael Moores film er meget vigtige for debatten, ligesom ‘Den hemmelige krig’ er. Jeg er glad for debatten om udlevering af fanger til USA, men det, jeg frygter, er, at nogle seere bare labber filmens budskab ukritisk i sig, ligesom jeg ved, at mange gør med Moores film. Michael Moore manipulerer meget mere end Guldbrandsen – han roder endda rundt i kronologi, kausalitet og konsekvens for at skærpe sit budskab. Guldbrandsen er mindre ‘ujournalistisk’, men jeg mener stadig ikke, at filmen rent journalistisk er godt nok gennemarbejdet.
Tak for din kommentar.
Mojn Vinh og ikke mindst Simon.
Jeg så frem til filmen i går. Ikke mindst efter Vinhs anmeldelse, der så en af de få, tør at stille journalistiske spørgsmål ved tilvejeblivelsen.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at Statsministeren og den tidligere forsvarsminister har villedt folketinget – men savner ligesom Vinh dokumentationen. Deraf navnet dokumentarfilm!!
Simon – det er jo ikke forbudt at stille fornuftige spørgsmål til et produkt og en produktion, hvis der er huller. Personligt mener jeg ikke, at det er et problem at Fogh ikke medvirker – han ville jo ikke. Svært at tvinge en statsminister, men besynderligt at han ikke vil medvirke, når han nu intet har at skjule. Men jeg hæfter mig ved, at denne debat ikke går på konsekvenserne af filmen, men filmens metode og produktion. Men er vel ikke pludselig giga blå vesntremand fordi man ikke føler sig overbevist. Den rygende pistol mangler, som Politiken i øvrigt osse bemærker.
Dit argument lyder: Filmen er go fordi den har vundet en pris.
Prøv den med Lars Bjerg til kritisk fornuft på DJH – en ren 03´er!!
Nød faktisk mere Debatten efterfølgende. Stakels lille Troels Lund.
Det goe´ til Jer begge.
Fuglen
Når journalister laver en artikel, radioudseendelse, tv-indslag, dokumentarfilm, hvad-som-helst, så vinkler de. De vælger de bedste kilder, tager de bedste citater, finder det mest nødvendige baggrundsviden, o.s.v.
Det samme har Guldbrandsen også gjort, og fordi det er film, som er et UTROLIGT stærkt medie, så bliver folk forarget over Guldbrandsen vinkling. Han går fra, at være “Foghs bedste filmven” (fra Fogh bag facaden) til i dag at være socialistisk lejesvend, som kun er ude på at lave propaganda for oppositionen.
Der er skrevet utallige artikler om Danmarks rolle i krigen og konflikten med geneve-konventionen. Jeg holder både Politiken og Information (og selvfølgelig B.T.) og historien er IKKE ny for mig. Ligesom den ikke er ny for alle de andre boheme-cafelatte-drikkende-young-københavnere, men den er ny for hr. og fru. Hansen i Vejle. Og det er her at dokumentaren er super. Den når ud til ALLE i DK og debatten kom igen, dog (desværre) meget forsinket.
Jeg kan ikke se at dokumentationen og fakta mangler i denne film i forhold til stort set alt andet hvad journalister laver. Det er sandt at Guldbrandsen ikke direkte har filmet overførslen af fanger og direkte har filmet torturscener, men man må ligesom gå ud fra at alle de mennesker der er med i filmen ikke sidder og lyver lige op i kameraet. Det er med filmen, som med alt andet journalistik, man stoler vel på sine kilder… eller???
Når “the bad guys” så ikke vil udtale sig, og når de gør, modsiger de sig selv, så er det fakta nok for mig.
I må komme med eksempler på manglende fakta, før jeg forstår hvad i mener… Jeg kan ikke se mere manglende fakta end der er i alt andet journalistik…
Omkring Michael Moore og Guldbrandsen, så synes jeg det svarer til at sammenligne tv-serien Friends med Drenge fra Angorra. De to dokumentarfilminstruktører laver begge dokumentarfilm, men deres metode og produkt er SÅ vidt forskellig at jeg ikke kan se sammenhængen.
Sorry min arrogante og uvenlige kommentar i starten. Jeg har haft diskussionen om denne film mod en mur hele dagen i går. Og min chefredaktør skrev den platteste anmeldelse (uden at have set filmen) i gårsdagens leder. Og det gik ud over Vinh – det er oprigtig virkelig ked af. Undskyld Vinh!!!
Nåh, nu skal jeg på arbejde, men vil gerne forsætte diskussionen senere, når nogen er kommet med eksempler på de manglende fakta og ekspempler på hvornår den journalistiske nerves spasmede.
mange hilsner, og tak fordi i gider diskutere det her med mig:
– SIMON
Apropos fuglsangs kommentar, så var min argumentation for at filmen var god IKKE, at den havde vundet en pris, det var bare fordi Vinh skrev det så henkastet at den vist nok havde vundet en pris i Amsterdam. Så ville jeg lige pointere at det ikke var hvilken som helst pris.
Min argumentation er i både første og andet (og nu også tredje) indlæg, at jeg ikke kan se de manglende fakta og dokumentation, og jeg vil meget gerne have jer til sige specifikt hvor jeres journalistiske tæer krummede sig!
Jeg vil gerne gøre opmærksom på regeringens REDEGØRELSE FOR FAKTUELLE OG RETLIGE SPØRGSMÅL I TILKNYTNING TIL DANSKE STYRKERS TILBAGEHOLDELSE OG OVERLADELSE AF PERSONER I AFGHANISTAN I 1. HALVÅR 2002.
I redegørelsen bliver spørgsmål besvaret og påstande tilbagevist. Jeg tror stadig, at vi har et problem med ”krigen mod terror”, men jeg er – også stadig – sikker på, at regeringen har opført sig ordentligt i denne sag. I hvert fald folkeretligt korrekt.
Et lille uddrag af artikel 45 i 4. Genève-konvention (Altså en af dem, der stadig gælder i Afghanistan): Den stat, der overfører en tilbageholdt, er folkeretligt forpligtet til at sikre sig, at den stat, til hvilken en tilbageholdt overføres, har både vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse.
Jeg tror, at Fogh (og det brede folketingsflertal) troede, at Bush havde Vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse.
Guldbrandsen har lavet en flot film og måske pustet til en vigtig debat om militær magtanvendelse. Hans påstande har bare ikke noget på sig, og så bliver det hele lidt ligegyldigt.
Måske er jeg forudindtaget. Men læs det selv:
http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/2CB819BB-23EC-4323-8EDE-B9D061FA222F/39102/Redegorelsen.pdf