ekstramedium.dk

Jeg har lige købt en fin mp3-afspiller af et andet mærke end Apple, og jeg er begyndt at podcaste P1-programmer. SÃ¥ jeg ser ung og hip ud, samtidig med at jeg kan holde mig opdateret pÃ¥ taleradiofronten – smart.

Bl.a. podcaster jeg Lasse Jensens ‘Mennesker og medier’, og emnet for et par uger siden var ‘kvinder i medieledelser’. Gæsterne var redaktør for Tænk, Pernille Tranberg, og en gammel kending fra nærværende blog, David Trads fra avisen med Andeby-navnet, Nyhedsavisen.

David Trads var inviteret, da han for nogle år siden havde udtalt, at han mente, at der skulle mange flere kvinder ind i ledelserne i medierne. Da han så skulle sammensætte en ledelse til avislændingenes danske eksperiment, valgte han så kun mænd. Hov.

Dette faktum fik Trads meget behændigt børstet af sine skuldre ved at bruge det argument, at han havde nogle specifikke kriterier til sin ledelse, som en håndfuld mænd så tilfældigvis var dem, der levede bedst op til. Stillingen blev ikke slået op.

En af de gode
Det tog Pernille Tranberg, som har været med til at starte det kvindelige ledernetværk, K2 (som vil nedlægge sig selv, nÃ¥r den kvindelige medlemsskare af Journalistforbundet (40 %) er repræsenteret i ledelserne), for gode varer, og hun omtalte senere Trads som “en af de gode mænd”, fordi han jo var helt enig i K2’s synspunkter. Ikke et ord mere om hans egen ledelse.

En af de “onde” var til gengæld Morgenavisen Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste. Han har udtalt, at han mener, at køn ikke skal betyde noget, nÃ¥r man ansætter ledere, men at det er godt at have kvinder i ledelsen pga. dynamikken. Det er med andre ord de mest egnede, der skal ansættes.

Carsten Juste har altsÃ¥ sagt det højt, som David Trads har gjort. Ansat de mest egnede, som sÃ¥ var mænd. Alligevel er Trads en af “de gode”, fordi han sidder i ‘Mennesker og medier’ og nikker og smiler og giver Pernille Tranberg ret i alt, hvad hun siger.

I sidste uge deltog jeg i et fint arrangement arrangeret af min studenterorganisation, KaJ. Det var et såkaldt gå-hjem-møde, som handlede om ledelse. Gæsterne var Mia Søiberg, som har lavet undersøgelser om kvinder og ledelse, Lisbeth Knudsen, den samme Pernille Tranberg og redaktør for Euroman, Mads Lange.

Da vi kom ind i lokalet, stod der med store bogstaver pÃ¥ Powerpointen: ‘Kvinder og ledelse’. Jeg gik helt per refleks i forsvarsmodus og var klar til at nedslagte argumenter for kønskvotering og diverse rødstrømpesager. Men det var faktisk meget stille og roligt. Mia Søiberg er en meget intelligent og godt argumenterende kvinde, og jeg slappede helt af, nÃ¥r hun sagde ting som “MÃ¥ske har kvinder ikke sÃ¥ meget lyst til at være ledere.”

Og nu mÃ¥ jeg sÃ¥ dele min egen holdning til spørgsmÃ¥let – og jeg vil forsøge at holde tungen lige i munden.

Omvendt chauvinisme
Jeg går ikke ind for kønskvotering og positiv særbehandling. I hvert fald i princippet. Hvis en mediearbejdsplads som fx JP/Politikens Hus beslutter sig at indføre det i en periode for at rette op på den overvældende overvægt af mandlige (ja, med L) ledere, så fred være med det. Men en lovgivning, som de truer med i Spanien og Norge er ikke vejen frem. Og ingen vil vel ansættes i en lederstilling, bare fordi man har bryster.

Desuden svarer kønskvotering til at differentiere kønnene ligesom inden for sport. AltsÃ¥ at kvinder kun konkurrerer med kvinder. Og hvis noget er chauvinistisk, sÃ¥ er det vel at signalere, at kvinder ikke kan kæmpe med i ‘mændenes liga’.

Jeg går dog 100 % ind for flere kvinder i ledelser, hvis de er gode til det, de laver. Diversitet er en stærk motivationsfaktor, og det gælder ikke bare køn, men også etnisk, geografisk, holdningsmæssig, aldersmæssig og andre tilhørsforhold. Lige børn leger bedst, men lige børn kan også godt være forskellige børn.

Et af argumenterne for positiv særbehandling, som florerer i denne debat, er, at mænd kun ansætter mænd, fordi deres netværk består af mænd. Det er dog noget, som jeg mener vil ændre sig, når min generation kommer til at sidde på topposterne. Mit netværk fra Journalisthøjskolen har rigtig mange kvinder, og nogle af dem ville jeg gerne se som medarbejdere i en ledelse i fremtiden. Men hvis jeg skal være hudløst ærlig, er der nok flere af mine mandlige medstuderende, som jeg umiddelbart vil tildele lederegenskaber.

Der skal dog lægges særlig vægt på kompetencer. Ja, kvinder skal være mere fremme i skoene og tro på sig selv, hvis de vil være topledere i medieverdenen såvel som i det almene erhvervsliv.

Det er da værd at overveje, om det at være topleder ikke kræver nogle egenskaber, som mænd generelt er mere udstyret med. Om det så til dels er socialt betinget, det er en helt anden diskussion.

Vi har nok brug for bare at ændre ved den klassiske opfattelse af en topleder. Der, hvor jeg arbejder nu, har vi en kvindelige direktør, som næsten personligt binder hele huset sammen med sin omsorg og menneskelige interesse. Hun kan snakke med alle nede i kantinen og giver alle en følelse af at høre til og betyde noget for organisationen. Og det er også vigtigt, at en leder kan det.

Men kvinder sidder på rigtig mange mellemlederstillinger. Og man kan vel driste sig til at overveje, om ikke de nyder det. At de godt kan lide at have færre mennesker under sig og være tættere på sine ansatte (som i medieverdenen oftest er mere kolleger end undersåtter), og at de måske ikke er så magt- og pengeliderlige som de mænd, som død og pine bare skal op på toppen, hvor der så er koldt.

Kvinder hjælper på bundlinjen
Mia Søiberg fortalte, at undersøgelser viser, at firmaer med kvinder i ledelsen tjener bedre end andre. Kausaliteten er dog ikke helt entydig. Undersøgelserne siger ikke, om de tjener mere, fordi de har kvinder i ledelsen. Måske har firmaet bare en kultur, som fremavler diversitet og modernitet på alle planer.

Et lidt provokerende spørgsmål, Mia Søiberg stillede, var, om firmaet ikke bare tjener mere, fordi kvinder er billigere arbejdskraft. Hun mente, at kvinder tjener 25 % mindre end mænd for det samme arbejde.

Men som Pernille Tranberg sagde i ‘Mennesker og medier’, sÃ¥ mÃ¥ det da være et argument, som de fleste mænd kan forstÃ¥. David Montgomery burde mÃ¥ske sørge for flere kvinder i Det Berlingske Officins ledelse(r), sÃ¥ behøvede han mÃ¥ske ikke at fyre hver ottende medarbejder.

Og sidst, men ogsÃ¥ mindst: julefrokosterne er da sjovere, hvis man har nogle flere kvinder at spille Ã¥ndssvag over for…