I gÃ¥r sÃ¥ jeg programmet Taskforce, DR’s nye journalistiske nyhedstime-satsning.
Emnet var internetforbindelser, og casen Daniel (som skiftevis blev udtalt DA-niel og Dani-EL i programmet) brokkede sig over, at hans 1024 Kbit-forbindelse reelt kun var 800-noget Kbit. Han ville have penge tilbage eller en hurtigere forbindelse. Fair nok.
Værten Kasper Simonsen og hans slæng af reportere kastede sig igennem programmet over hele tre måder at forklare over for seeren, hvad disse manglende 20 % betød. Både Forbrugerombudsmanden og Tele2 (som fik den tvivlsomme ære i aftes at blive hængt ud på vegne af hele branchen) brugte kuvert og brev til at forklare problemet (med forskellige konklusioner), men Taskforce brugte selv både sukker og franskbrød (for mere jordnært bliver det ved næppe).
Faktisk fik de en bager til at skære 20 % af franskbrød og kager, hvorefter Taskforce så interviewede en kunde om, hvor skuffet han var over den manglende endeskive.
Men vent. Det blev endnu mere jordnært. Ved hjælp af karton og vingummisnører forklarer en ekspert problemet endnu dybere.
På programmets egen hjemmeside sammenligner de desuden med en Ferrari og en gaffeltruck. Altså under påstanden, at en gaffeltrucks topfart ligger 20 % under en Ferraris. Den gaffeltruck vil jeg gerne prøve.
Mit r̴d: lad Jesus om lignelserne РI kan jo slet ikke styre jer.
Til sidst i programmet interviewede Kasper Simonsen direktøren for Telekommunikationsindustrien (som Taskforce blot kalder ‘teleselskabernes brancheorganisation’), Ib Tholstrup. Efter Tholstrup forsøger at forklare, at forbindelsen altsÃ¥ i princippet er en 1024 Kbit-forbindelse, men at forbindelsen til internettet mister noget effekt pÃ¥ vejen gennem servere. Det argument ville Kasper Simonsen ikke sÃ¥ gerne diskutere, men han lod Ib Tholstrup dreje sig mod Kamera 2 og give en offentlig undskyldning. Som han sÃ¥ ikke ville give, fordi han netop have prøvet at forklare, at problemet var dÃ¥rlig information til kunderne – ikke dÃ¥rlig etik.
Min personlige vurdering af programmet er, at det er popjournalistik, når det er værst. Den kedelige historie, som ikke kunne holde til et helt program, skulle bearbejdes med alverdens bagværk og sukkerstads i stedet for at blive bearbejdet med grundig journalistik.
DR’s skrumpende pengekasse kan i hvert fald godt give pengene bedre ud.
Se selv programmet her. Læg endelig en kommentar, hvis du er uenig i min bedømmelse.
Jeg kan desværre ikke sige, at jeg har fÃ¥et set det omtalte Task Force afsnit, men jeg har dog fÃ¥et set nogle af de andre – det har været pinligt.
Blandt andet så jeg debut udsendelsen, hvor Task Force havde sat sig for at belyse problemet med brugte kanyler på Vesterbro.
Det startede med en god sag, men endte med et pinligt forsøg pÃ¥ at fÃ¥ Lars Løkke til at forholde sig til problemet, og dermed fÃ¥ en naturlig afslutning pÃ¥ programmet. Det lykkedes ikke – i stedet fik en tilfældig dørmand foran sundshedministeriet (eller noget lignende) overrakt en forgyldt kanyle, som han skulle overbringe til sundhedsministeren – HA, sÃ¥ kan ham Lars Løkke lære det.
Et frygteligt incitament for at gøre noget ved problemet – gør noget, eller lev med en stue fyldt med forgyldte kanyler.
Det bedste var, da værten i slutningen af programmet opfordrede folk til at ringe ind med deres problemer. For som værten sagde; “Vi kan faktisk gøre en forskel!”.
Tjaeee, der kom ikke ligefrem den helt store løsning til de prøvede beboere pÃ¥ Vesterbro, og det er ihvertfald ikke Task Force, jeg ringer til nu, hvor jeg har problemer med vandskade i kælderen og en forsikringsmand, der ikke vil gøre noget…..mÃ¥ske skal jeg bare forgylde en svupper!?!
- Voigt
Sejt indlæg af Vinh og sej kommentar af Voigt.
Glæder mig til læse mere!!!