Jeg bor ikke i København for tiden, men lige i disse uger er jeg på ferie her, og da jeg mod sædvane satte mig ind i et B-tog mod centrum, blev jeg mødt af det overraskende syn af en hel masse fjernsyn hængende fra loftet i kupeen. Jeg har åbenbart været heldig lige at ramme det ene togsæt, som DSB S-tog bruger til at eksperimentere med tv.
Det er et såkaldt pilotprojekt, som skal køre hen over sommeren. Jeg syntes umiddelbart, det virkede som en kærkommen tilføjelse til de gratis nyhedsmedier, vi ellers kan fornøje os med på vore ture med det offentlige, og det er jo ikke noget sensationelt, da tv-skærme har været fast inventar i metroer og S-baner mange steder i Europa i en del år.
DSB skriver i deres egen artikel:
DR leverer nyheder og underholdning til tv-skærmene, S-tog leverer serviceinformation, Clearchannel leverer reklamer og mermaid technology a/s leverer teknikken.
Og så kommer vi frem til kernen i nærværende indlæg: for som stor fortaler for både public service og DR’s generelle troværdighed kunne jeg ikke lade være med at undre mig over den blanding af indhold, jeg så på skærmen.
DR Update leverer nyheder i telegramform, ikke ulig tekst-tv, blot med stillfotos som dekoration. Det er fint, og valget af nyheder fra DR falder naturligt, da DSB S-tog jo også er en offentlig institution (i form af et aktieselskab, som ejes af DSB). DR skulle også efter sigende levere underholdning, men det undgik altså min opmærksomhed på min ca. 20 minutter lange togtur.
DSB S-tog leverer trafikinformation, som jo er oplagt og utrolig velkomment.
Men så er der reklamerne. For godt nok er de deciderede reklamer adskilt fra det øvrige indhold med små vignetter (à la dem på rigtigt fjernsyn), men de fylder ret meget i fladen. Og i og for sig er det jo ikke noget problem – S-togene og stationerne er jo tilplastret med reklamer i forvejen, og det gør vel bare, at billetpriserne holdes på et rimelig højt niveau i stedet for et uoverkommeligt højt niveau.
Svensknøglen i maskineriet for mig er bare dette: Selv om der står ‘S tv’ med et fint lille S-togslogo oppe i hjørnet af skærmen, fremstår tv-”kanalen” via sit indhold som en DR-kanal. Med reklamer. Og det har The Danish Broadcasting Corporation, som DR kalder sig i de fine selskaber, indtil nu (stort set) holdt sig for gode til.
Ydermere reklamerer DR selv for deres programmer på de hængende skærme. Både ved hjælp af programspots (som passende er undertekstet) og ved simpelthen at vise aftenens programoversigt for DR’s kanaler. Som meget trænet medieforbruger og -interesseret kan jeg godt se forskel på et spot og en reklame, men det er ikke sikkert, at en gennemsnitlig S-togspassager også kan det.
S-togs-kanalen fremstår altså som en ekstra DR-kanal, som ikke blot leverer nyheder, men også bringer underholdning fra DR og reklamerer for DR’s egne programmer…og som så er reklamefinansieret.
Juridisk set er der sikkert ikke noget galt, men hvis blot DR’s troværdighed falder nogle få point, fordi nogen ser den samme fanden, som jeg her maler på væggen, så er det et stort problem for DR. Hvis blot nogle få S-togs-seere stiller sig selv spørgsmålet: “Kan DR levere objektiv, kritisk journalistik om de firmaer, som reklamerer i samme medie?”, så mister DR meget af den ophøjede status, som DR indtager hos de fleste danskere.
Jeg kan jo kun håbe, at der absolut ingen penge er mellem DSB S-tog A/S og DR. For både hvis DR sælger indhold til togene og hvis DR køber plads i fladen, udgør det et problem for en af DR’s vigtigste kerneværdier, nemlig troværdigheden.
Personligt ville jeg foretrække, hvis DSB S-tog fandt en anden (kommerciel) leverandør af nyhederne, så man ikke behøver at sætte spørgsmålstegn ved DR overhovedet.
En mail er blevet afsendt til nogen højere oppe i DR-hierarkiet, som måske kan hjælpe mig med svaret på disse spørgsmål.
Se eventuelt comon.dk’s net-tv-indslag om tv-skærmene her.
Jeg har fået en slags svar fra Erik Henz Kjeldsen, DR Distribution:
—
“Skærmene i S-togene er en af de efterhånden mange steder hvor DR leverer fortrinsvist nyhedsindhold.
Vi betragter skærmene som endnu en mulighed for at når danskerne med DRs indhold, og der er derfor ikke penge mellem DR og nogen af parterne. Man kan sige, at skærmene bliver endnu en distributionskanal for DRs nyheder.
Selve skærmene er installeret af DSB og Clearchannel, og det er Clearchannel der sælger markedsføringspladsen på skærmene.
De blokke i hvilke DR leverer indhold er helt og holdent under DRs redaktionelle kontrol, og vi opdaterer direkte og live uden mellemled DRs indhold på skærmene.
Spørgsmålet om hvordan passagererne opfatter DRs indhold og reklamerne, er et af de allervigtigste, og vi har brugt en del krudt på at skabe en så klar adskillelse mellem DRs indhold og det øvrige indhold på skærmene. Heldigvis ser det ud til at være lykkedes fint – de første tests viser, at der ikke er nogen tvivl om afsenderen blandt de adspurgte, og der har i øvrigt heller ikke været nogen der har oplevet tilbuddet som problematisk.”