Ja, det var enten den overskrift eller ‘Det kniver med pressefriheden.’
Mange danske journalister har spændt fulgt sagen om Lars Wikborg, som for Urban skrev en historie om lufthavnssikkerhed i Kastrup. For at dokumentere sikkerhedsbristen smuglede han en grillkniv (som ifølge dommen havde et 7,8 cm langt blad, men ifølge politiken.dk et 9 cm langt) fra A Hereford Beefstouw i taxfree-området helt hen til gaten, fik taget et billede af det og afleverede kniven igen.
Siden blev han både af by- og landsret idømt en bødestraf for overtrædelse af våbenloven. Disse domme var blot perler på en kæde af tilfælde, hvor danske journalisters pressefrihed er blevet underkendt af de etablerede statsmagter. To journalister blev dømt for at købe ulovligt fyrværkeri, selv om de mente, de havde politiets velsignelse.
Wikborg-sagen endte i Højesteret, hvor resultatet blev en særlig form for mellemting; nemlig at Wikborg er skyldig, men straffri. Læs dommen her.
Dommen i denne meget principielle sag betyder vel, at Højesteret nærmest er enig med begge parter, og signalet bliver: ‘Pressefrihed er vigtigt, men pas på, hvad du gør.’
Fem ud af syv højesteretsdommere mente, at han skulle dømmes, fordi “Lars Troels Brink Wikborgs besiddelse af kniven ikke i lovens forstand kan anses for at være et led i hans erhvervsudøvelse.” For i så fald ville det have været lovligt for ham at bære kniv. De mener altså, at han kunne have lavet historien uden at have udført selve indsmuglingen. Hvordan kan jeg ikke forestille mig.
Det er de to sidste så uenige i. De mener, at han netop gjorde, hvad han gjorde, for at kunne understrege sin journalistiske historie:
Efter våbenlovens § 4, stk. 1, er det forbudt på offentligt tilgængelige steder at bære eller besidde kniv eller dolk, ”medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.”
Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, udtrykker en blandet reaktion på dommen. Han er glad for straffriheden, men mener, at Wikborg burde have været frikendt.
Personligt er jeg enig med begge. Fordi sagen er så principiel, sender straffriheden et godt signal til journaliststanden, men Wikborg vil stadig have det stående på sin straffeattest i en årrække. Men en frikendelse ville have været en stor sejr for branchen oven i en trist række nederlag på det seneste.
I sidste ende er signalet altså til de danske journalister, at kun deres penne – eller til nød deres vinklinger – må være skarpe.
Til sidst vil jeg vise jer et indslag fra The Onion (et falsk nyhedssite), som viser, hvad den yderste konsekvens af pressefrihed kunne betyde: Se indslaget fra The Onion her.
1 Kommentar til “Højesteret skærer igennem”