Endelig! ENDELIG!!!
Film skal ses i biografen. Og anmeldes i fjernsynet. Endelig har DR fÃ¥et nosset sig sammen til at stable et filmanmelderprogram pÃ¥ benene. Efter mange Ã¥rs venten, siden Søren Høy fik kørt Filmlands tv-skude i sænk, og Filmland mÃ¥tte leve en kummerlig tilværelse pÃ¥ P1, og vi mÃ¥tte lade anmeldelserne være op til Niels Frid pÃ¥ TV3 eller Henrik Palle i ‘Go’morgen Danmark’ eller ‘Smagsdommerne’ eller P2, har DR endelig vovet et forsigtigt skridt ud af Ole Michelsens skygge og Ã¥bnet for DR2’s helt nye filmprogram, ‘Premiere’. Og det skal da fejres. Og anmeldes, naturligvis.
Nu sidder jeg jo mange mil fra public service-Danmark, men heldigvis har jeg betalt min medielicens og kan derfor se en dejlig masse ting på nettet, ud over at jeg podcaster en masse gode P1- og P3-programmer. Mmh, dr.dk. Få mere ud af DR.
Og derfor har jeg ogsÃ¥ hørt debatdiskussionen om ‘Premiere’ og DR2’s kulturelle dækning i et af mine yndlings-P1-podcasts, ‘Mennesker og medier’. Her blev ‘Premiere’ kritiseret for en række ting, især for at være for populistisk og for lavpandet. Jeg havde derfor nogle blandede forventninger, da jeg gik ind pÃ¥ www.dr.dk/premiere og set det sidste program – dvs. det andet i rækken.
Generelt vil jeg sige, at det var ganske fint.
DR har fundet en udmærket vært i Mikkel Munch-Fals, som lige er skarp nok til DR2, men tilpas behagelig til ikke at skræmme Clement-haderne væk. Hans stil er lige outreret nok til at passe til DR2, men ikke for skør til at skræmme de ældre generationer væk. Tror jeg. DR skriver selv:
Mikkel Munch-Fals, programmets vært, har i årevis gjort folk tossede med sine meninger om film. Han er cand. mag. i filmvidenskab, kunstmaler, illustrator, manuskriptforfatter og instruktør.
Hans udprægede oplæsning fra teleprompteren ligner dog lidt noget fra en prisuddeling. Hans manuskript er intelligent nok, men når det bliver læst op under foregivning af at være improviseret (ja, han kigger endda en gang imellem ned på sine overflødige (?) cuecards), er jeg ikke imponeret. Det svarer til, når TV AVISENs værter kigger ned på deres papirer, når de skifter historie, selvom deres øjne tydeligvis flakker frem og tilbage over teleprompteren.
Jeg hÃ¥ber, DR snart lærer, at man gerne mÃ¥ hyre værter baseret pÃ¥ skærmudstrÃ¥ling og -evner, uden at de nødvendigvis er kloge. Men det er naturligvis sparetider. Og sidste gang, de gjorde det, røg hun over og blev nyhedsvært pÃ¥ TV 2 NEWS…
Scenografien er fantastisk. Jeg elsker de kæmpestore skærme bag værten, og de sorte vægge passer perfekt til biografstemningen. Det blanke gulv, skærmende spejler sig i, er også flot. Dog blev selv værten Mikkel Munch-Fals lidt overvældet af, hvor stort, billedet af Informations filmguru Christian Monggaard var under interviewet med ham.
OgsÃ¥ dette 1:1-interview virkede fint nok. Det virker godt, nÃ¥r værten indrømmer, han ikke ved nok, og derfor tyr til en kollega, en anden anmelder, som mÃ¥ske ved mere om Lars von Triers mystiske projekt, ‘Antichrist’. Det viste sig dog, at Christian Monggaard ikke var særlig meget mere indviet i den mystiske instruktørs forehavende.
Jeg er ogsÃ¥ meget glad for de næsten ‘Gotha’-agtige smÃ¥klip fra aktuelle film, som frisk bliver klippet ind hist og pist i programmet. Skægt nok, uden at være irriterende.
Nu kommer vi så til det kontroversielle; Premiere-panelet.
‘Premiere’ har samlet en bunke “helt almindelige danskere” (jeg er sÃ¥ træt af det udtryk), som de sÃ¥ slæber med ind til pressevisningerne og interviewer i en overbelyst skriftestol af en art. DR2-chef Arne Notkin forsvarede i ‘Mennesker og medier’ voxpop-segmentet med, at almindelige mennesker sælger, og at de har noget interessant at sige pÃ¥ en sjov mÃ¥de.
Jeg er uenig.
Hvis jeg gerne ville vide, hvad Hr. og Fru Danmark (endnu et udtryk at hade) synes om en film, så ville jeg spørge dem. Men når jeg ser et filmanmelderprogram på DR2, forventer jeg at høre, hvad en mere eller mindre højpandet anmelder, som jeg så kan være enig eller uenig med, har at sige om den. Jeg er filminteresseret, og vi filminteresserede vil ikke vide, hvad ikke-filminteresserede synes om film. Jeg er ærligt talt meget ligeglad. Notkin undskyldte yderligere med, at det på den måde ville nå ud til en bredere seerskare, og endnu en gang må jeg stejle. Kulturprogrammer på DR2 har ikke til opgave at nå ud til flest muligt. Som allerede udtrykt i et tidligere indlæg mener jeg ikke, at flest muligt brede programmer betyder mangfoldighed, men det modsatte.
Slutteligt vil jeg gerne applaudere det lille nik til min (og mange andres) yndlingsanmelder nogensinde, nemlig manden med hatten(e), Ole Michelsen. Stjernerne, der gives til de anmeldte film, bliver givet én ad gangen og bruger det lillebitte øjeblik af spænding, mens man prøver at gætte, hvor mange stjerner, det bliver til. Fuldstændig som ‘Bogart’s hatteshow i slutningen af hver udsendelse.
Altså alt i alt et udmærket program med rum til at vokse, naturligvis.
Som et slags PS vil jeg anbefale, at man hører sidste udgave af Filmland, hvor Peter Flinth, som har instrueret den nye Arn-film, udvandrer fra et interview, hvor ‘Filmland’s og ‘Premiere’s praktikant, Camilla Jørgensen, direkte sidder og kritiserer Flinths film ved fx at kalde hans personnager for flade. ‘Hvad laver hun?’ tænkte jeg under interviewet, men bagefter tænkte jeg pÃ¥, hvor meget jeg har efterlyst kritisk filmjournalistik, hvor man faktisk spørger ind til instruktørernes evner og beslutninger i stedet for at lave de der komplet tandløse og med-hÃ¥ret-strygende kulturinterviews, hvorefter samme journalist slagter instruktørens nyeste film, sÃ¥ snart interviewet er slut.
Jeg mener godt, det kan være der, kulturjournalistikken skal bevæge sig hen for at bevare sin eksistensberettigelse i en verden af wannabe-anmeldere på blogs, etc. De interviewprincipper, man lærer som kritisk journalist, skal vel også gælde for kulturjournalister. Og sportsjournalister, for den sags skyld.
0 Kommentarer til “De burde anmeldes”