I aftes så jeg Stephen Colbert spørge den ægte socialistiske præsidentkandidat, Brian Moore, om han ikke følte sig fornærmet over, at McCain-holdet kaldte Obama socialist. Brian Moore var ikke særlig veltalende, men det var et sjovt indlæg.
I dag er det s̴ den rigtige Obamas tur Рi stor stil.
Hans kampagne har samlet så mange penge fra organisationer og enkeltpersoner over hele landet (og sikkert også en del fra udlandet), at hans budget oversteg McCains flere gange. Derfor havde Obama råd til at købe en hel halv times sendetid på næsten alle de store landsdækkende amerikanske kanaler. Det koster kassen, sådan noget. Nærmere 3,5 til 5 mio. amerikanske dollars.
Og nu kører det. Barack Obama stÃ¥r i det klassiske amerikanske jakkesæt med rødt slips og Stars and Stripes-knap i reversen og taler direkte i mine øjne (læs: flimrer hen over teleprompteren), mens han sÃ¥ utrolig ærligt fortæller, hvad han lover at gøre, hvis (jeg tør ikke sige ‘nÃ¥r’) han vinder valget i næste uge. Under billedsiden kører et generisk, men følelsesladet soundtrack med klaver og strygerlyde, som minder mig om ‘An Inconvenient Truth’. En gang imellem siger Obama, at vi lige skal høre hende hers historie, og sÃ¥ skal vi se en ærkeamerikansk familie med fire børn og to SUV’s, som er ramt af finanskrisen.
Vi ser ogsÃ¥ klip af Obama fra tv-udsendelser og Obama med børnehavebørn. Og nu ogsÃ¥ Obama (uden jakkesæt), som over et sentimentalt diasshow fortæller om sin barndom. Muzakken flyder stadigt videre – og…jeg tror, jeg hører korstemmer nu.
“We can make schools that work.”
Obama fortæller nu om, da hans mor døde i 1995. Hvis nogen kan sætte ord på følelser, er det ham.
“It was a shock. It felt arbitrary.” Alle har følt den stikkende smerte, nÃ¥r man bliver ramt af det arbitrære.
“This guy is special,” siger New Mexicos guvernør.
Nu er det sort/hvide billeder af Obama, der krammer sorte børn. Det her er virkelig godt produceret. Og det taler virkelig til de kvindelige svingvælgere, som efter skuffelsen over Hillary har lænet mod højre og Miss Alaska.
Og pludselig er det live fra Florida. Det hele var en optakt til en sidste stor tale bag en talerstol med det Yoda-grammatiske nye slogan: “Change we need.”
“We will change this country, and we will change the world. Thank you. God bless you.”
Det hele er slut. Strygerne blæser for fuld drøn nu, og man får helt gåsehud.
For en kynisk skandinav som jeg selv var det her utrolig patetisk (i ordets danske betydning). Men det var flot lavet. Det var rimelig nede på jorden (jaja, alt er relativt), det var klare budskaber, det var ret sagligt, og det var masser af stærke cases, som svingvælgerne kan identificere sig med.
Og endnu mere interessant. På trods af måneders mudderkastningsreklamer på tv og andre steder, var det meget tydeligt, at hverken John McCain eller Bush blev nævnt i hele den halve time.
Om den højreorienterede presse finder ting og sager, som ikke passer, i Obamas film og afslutningstale, vil morgendagens overskrifter vise. Eller faktisk har jeg lige slÃ¥et over pÃ¥ CNN, som faktisk snakker om Obamas “half hour infomercial”. SÃ¥ snart falder CNN’s eksperters dom. Hvor er det egentlig poppet, at valgkampen bliver kaldt ‘Ballot Bowl 08′ pÃ¥ CNN. Pfft.
Nu glæder jeg mig bare til at se, hvad de finder på i The Daily Show, hvor Obama skal på i aften. Og hvad Colbert også finder på at sige om det.
En af CNN’s kommentatorer siger, det var “F’ing well done.” Værten bliver hylet helt ud af den. “I know you mean ‘a freaking good job’, right?” “No I don’t think so,” svarer kommentatoren.
Men jeg gider ikke vente pÃ¥ flere kommentarer. Det her indlæg skal bare pÃ¥ nu, sÃ¥ jeg kan komme i gang med at skrive min artikel om fedtsyrer og Alzheimers, som skulle have været afleveret i morges, men som jeg ringede over hele verden for at fÃ¥ fat i kilder til. Mærkelig oplevelse at ringe forkert nummer i en anden dato, end man selv befinder sig i…
0 Kommentarer til “Obamarama”