Som så mange andre brugere har jeg installeret en såkaldt adblocker i min browser, så jeg både slipper for de fleste annoncer (som fx epilepsifremkaldende påstande om, at jeg er kunde nummer 1.000.000 et eller andet sted) og hurtigere henter de sider, jeg gerne vil se.
I dag skrev en af mine Facebook-venner så, at han ikke længere var velkommen på bt.dk. Han sendte så dette link med. I linket står der:
Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dkHvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.
Af nysgerrighed undersøgte jeg så, om det samme gjaldt de andre af Berlingske Medias websites, og ja såmænd. Berlingske.dk siger det samme, og det samme gør Randers Amtsavis.
Mærkeligt nok tillader urban.dk og weekendavisen.dk (i skrivende stund), som jo er i samme koncern, at man er på deres sider med adblockeren slået til.
Det rejser to principielle spørgsmål for mig:
1. Skal en mediekoncern bestemme, hvad for nogle plugins, jeg har installeret i min browser for at gøre min internetoplevelse rarere?
2. Er medierne for afhængige af annoncørernes krav til annonceplads og -visning?
Ad 1. Det synes jeg helt klart ikke, de skal. Jeg bruger meget sjældent bt.dk og berlingske.dk, sÃ¥ det er ikke et stort tab for mig, men hvis alle de danske avisers hjemmesider gÃ¥r med pÃ¥ den, bliver det først rigtig irriterende. Som det er nu, vil de mange, som kun gÃ¥r ind pÃ¥ bt.dk for at fÃ¥ et hurtigt nyhedsoverblik og eventuelt nogle mærkelige historier om amerikanske rednecks, der begÃ¥r dumme forbrydelser, eller indere, der spiser mærkelige dyr levende, blot fravælge bt.dk og sikkert gÃ¥ ind pÃ¥ en konkurrent som Ekstra Bladet eller en mindre kulørt avis’ site.
Ad 2. Ja. Men det er svært at gøre noget ved. De gamle dage, hvor aviserne påtog sig et politisk ansvar for at se et problem fra et bestemt synspunkt, er ovre. I dag er aviser produkter, som skal give overskud på bundlinjen, og det gælder også deres hjemmesider. Annoncørerne har derfor rigtig meget magt.
I P1’s ‘Mennesker og medier’ fortalte Lisbeth Knudsen i fredags, at Berlingske blandt andre ville til at (gÃ¥ tilbage til at) tage penge for nogle ydelser pÃ¥ nettet. Nyhedsoverblikket skal stadig være gratis, men “unikke læseroplevelser” skal man betale for, enten pÃ¥ abonnementsbasis (som fx MediaWatch og Økonomisk Ugebrev) eller per klik. Om det vil virke, kan ingen være sikker pÃ¥, for der er simpelthen endnu ikke fundet en forretningsmodel for nyhedssites, der virker for omnibus-medier. Om folk vil være villige til ikke blot at tvinges til at kigge pÃ¥ animerede reklamebannere, men ogsÃ¥ betale for journalistik, som de er vant til at fÃ¥ gratis, vil tiden vise. Mit gæt er, at det kommer til at gavne konkurrenterne.
Jeg har skrevet til Urban, Weekendavisen og BT’s webredaktioner for lidt uddybende kommentarer. NÃ¥r de kommer, vil jeg tilføje dem som kommentarer til dette indlæg.
Jeg tror ikke på, at et omnibusmedie med held kan tage sig betalt for netindhold. Det løb er simpelthen kørt.
I bund og grund synes jeg det er fuldstændig acceptabelt, at de kræver at kunne vise de reklamer, der finansierer deres indhold for dem, der ser indholdet. Det er den måde man betaler for den slags nu om dage.
Problemet er vel også, at jo sværere det bliver for medierne at få annoncekroner fordi kunderne blokerer annoncerne, jo mere sandsynligt er det, at annoncerne begynder at flyve under radaren.
Jeg vil hellere se reklamer der ligner reklamer end “product placement” i artikler eller hvad man nu kunne forestille sig af kreative løsninger.
Medierne skal være en markedsplads, der giver os de bedste historier og de bedste tip/tilbud/råd og links videre ud i verden.
De medier, der giver os brugere relevante reklamer, får klik til deres annoncører og gladere brugere. Det er der penge i. Reklamer der overfalder brugerne og tager opmærksomhed fra det man kom efter vil (heldigvis) fejle.
Se Søren Storm Hansens blog om ssamme emne:
http://www.dseneste.dk/index.php/medier/cluetrain-manifesto-jeg-bestemmer-lisbeth-knudsen-taber/
“Reklamer der overfalder brugerne og tager opmærksomhed fra det man kom efter vil (heldigvis) fejle.”
Helt bestemt – men med adblockeren finder man jo aldrig ud af, hvilken type reklamer siden bruger.
Hvis netmedierne går over stregen og bruger skumle, eller bare meget irriterende, reklamer, så kan man jo holde sig væk fra siderne.
Selvfølgelig skal en mediekoncern ikke bestemme, hvad du installerer på din computer, men det er da heller ikke, det der sker.
Journalister skal altså have løn. Og jeg kan virkelig ikke se problemet med reklamer.
Det koster penge, at producere journalistik, og jeg er da taknemmelig for, at nogle få minutters ubehag i løbet af en dag, gør indholdet på Berlingske.dk ganske gratis for mig.
Har man tålmodighed, så kan man få. Har man ikke, så må man jo købe en papiravis for penge.
Apropos “irreterende reklamer”. SÃ¥ synes jeg, at de mest slemme er dem som DR uafbrudt laver for sine egne programmer.
SÃ¥ kan jeg faktisk bedre forholde mig til det epelepsifremkaldende skilt med sludregevinster, der poppper op i mit porno
Død over adblocks. Straf i stedet irriterende reklamer ved ikke at besøge dette medie så ofte.
Har man en adblocker installeret overflødiggører det det meste af denne debat.
-Niels
Leve adblocks – der er simpelthen ingen vej udenom. Adblocking er en teknologisk realitet og som historien viser er der ingen ‘undo’.
At installere eller ikke installere et plugin er et valg den enkelte internet-forbruger skal være fri til træffe – pÃ¥ linje med ‘Ingen reklamer, tak’ pÃ¥ brevsprækken – og ovennævnte tilfælde er i mit perspektiv mere et spørgsmÃ¥l om image for Berlingske. Den sure Tante siger: “Du fÃ¥r ikke kage før du har vasket hænder” og det er husets regler, som man mÃ¥ sluge eller ej.
(Tillad mig at blive i analogien) Nu er det bare sÃ¥dan med internettet, som Prag illustrerer, at der er mange naboer, som ogsÃ¥ bager journalistiske kager fuldt pÃ¥ højde med Berlingske – og ikke alle kræver ren adblocking-attest. AltsÃ¥ falder Tantes formaninger lidt til jorden, sÃ¥ længe hendes evner ikke er uundværlige.
I øvrigt er beskidte hænder ikke særlig udbredt her i kvarteret. Meget få har adblocking-plugins installeret og stemningen er generelt overbærende ift. at blive udsat for reklamer. Adblocking-blockers er altså en straf, der rammer de få, der har taget aktivt stilling til at filtrere kommercielt webindhold fra. Jeg tvivler på det vælter omnibusavisernes budget.
Med adblocking-blockers sender mediebranchen først og fremmest et tydeligt signal om, at deres økonomiske model stadig ikke virker på den digitale front. Indrømmet var det en effektiv kampagne, branchorganisationerne fik kørt mod AidOnline, men i mine øjne stor ståhej for ingenting.
Brug i stedet mere krudt på at udvikle en økonomisk model, der virker. En der er relevant for brugerne, såvel som for producenterne. De, der installerer adblockers har taget politisk stilling: Jeres bannerreklamer er ikke relevante for mig og jeg kan fint leve uden jeres kage. En negativ udvikling, der ikke løses med flere blockers.