I dag på TV 2 Lorrys middagsnyheder så jeg denne flotte titellinje:
Du kan se den rigtige historie her. Det handler om en socialrådgiver, som blev fyret fra Helsingør Kommune bl.a. pga. mistanke om alkoholmisbrug, og som senere søgte job hos Hillerød Kommune. Helsingør lod en kommentar falde om socialrådgiverens fortid, og nu er begge kommuner blevet dømt til at give rådgiveren erstatning.
Det første, der sprang i mine øjne, var naturligvis, at den herre på billedet var advokat og kvindelig socialrådgiver. Når man så tid til at læse hele linjen, kan man så se, at han endda er advokat to gange. Noget af en bedrift.
Jaja, det er vel meningen, at han er advokat for socialrÃ¥dgiveren og for FTF. Men af en eller anden grund har det være meget vigtigt for journalisten Johanne Vinten at fÃ¥ ordet ‘kvindelig’ med, og det gÃ¥r ud over forstÃ¥eligheden og kildens to advokattitler. Meget klodset.
Og til sidst vil jeg knytte en kønspolitisk kommentar. Hvis danske kvinder vil have noget, der ligner ligestilling i Danmark, mÃ¥ I da rÃ¥be højt, nÃ¥r der sÃ¥ udtrykkeligt bliver sagt og skrevet ‘kvindelig socialrÃ¥dgiver’ igen og igen i indslaget. Det er da sagen fuldstændig uvedkommende, medmindre det enten er mere synd for hende, fordi hun er en kvinde, eller at kvinder er mere tilbøjelige til at sagsøge sin arbejdsgiver, eller at kvinder har nemmere ved at blive alkoholikere.
Hvis nogen kan forsvare, hvorfor det er relevant at skrive og sige ‘kvindelig socialrÃ¥dgiver’, sÃ¥ læg endelig en kommentar.
Jeg har den grundholdning, at det burde hedde socialrådgiverinde, politikvinde, lærerinde, sygeplejerske, lægeinde (vi kommer nok til at nøjes med kvindelig læge, men alligevel) og forkvinde.
Nogle mener åbentbart, at det er bedre at være formand frem for forkvinde, lærer frem for lærerinde og så videre. Men det er oprigtigt talt noget sludder, synes jeg.
Hvis vi nu kalder en kvinde for en kvinde, når hun er en kvinde, og en mand for en mand, når han er en mand, så undgår vi en række misforståelser. Og jeg tror faktisk godt, vi kan gøre det med sund respekt for begge køn og deres forskellige kompetencer.
Det er flere former for omsorgs- og myndighedsvaretagelse, hvor køn spiller en rolle.
For eksempel er det kun et fÃ¥tal af vores politimænd, der mÃ¥ gennemsøge det omfangsrige stof i en burka. Og sÃ¥ kunne det jo være ret smart at have mulighed for at tilkalde en politikvinde i stedet for bare at hÃ¥be pÃ¥, at en af de tilkaldte mænd er en kvinde…
Men det var måske lidt et sidespor. Min pointe er nok, at jeg mener, at jeg faktisk kan forsvare, at journalisten henleder opmærksomheden på en persons køn, når han omtaler personen.
Om ikke andet, så for at opretholde en sund forskel mellem de to køn. Og for at understrege at historien handler om et menneske. Et menneske der i sagens natur er enten kvinde eller mand.
Men ok. Tilellinjen er latterlig.