Kategoriarkiv: Annoncer

Billige Danmark

Den danske sang er en ung blond pige…

Jeg føler mig komplet nødsaget til at reagere på den historie om VisitDenmarks “virale video”-kampagne. Først en ultrakort opsummering. Se først videoen:

Videoen er blevet set af (i skrivende stund) 800.000 mennesker, og en horde af mennesker har støttet “Karen” med mails, kommentarer og alt muligt. Videoen er falsk. Falsk ment på den måde, at “Karen” bliver spillet af en skuespiller ved navn Ditte Arnth Jørgensen, og at hun slet ikke leder efter faderen til den lille dreng (som måske er hendes egen – hvem ved?).

I TV 2 Nyhederne erfarer jeg så, at hjernerne bag videoen er ingen andre end VisitDenmark, den danske turistorganisation. På en eller anden måde har videoen af en blond pige, som for 1½ år siden drak sig i hegnet og dyrkede ubeskyttet sex med en udlænding, hun ikke engang fik navnet på, til formål at tiltrække turister til Dannevang.

Hmm.

Lad mig begynde med dette spørgsmål: Hvilken slags turister tiltrækker man med sådan en video? Ja, svaret bliver vel sexturister. Til COP15 regner de med, at de danske prostituerede kommer på overtid pga. alle de fremmede besøgende, men at dømme ud fra den her video kan de kære besøgende spare en masse hundredlapper ved bare at finde en kampstiv blondine nede på Custom House.

Men det andet spørgsmål, der trænger sig på, er: Hvordan kan det være en reklamekampagne, når det på intet tidspunkt afsløres, hvad produktet er? At få 800.000 visninger på Youtube kan vel næppe være et succeskriterium i sig selv.

Umiddelbart virker det som endnu en i den laaange række af firmaer, organisationer og folk, som tror, at man skal “have noget på det der Facebook” eller at “virale videoer er det, de unge vil have” og dermed gør det uden noget rigtigt formål.

Svaret på det sidste spørgsmål er TV 2. Måske (!) ville det aldrig have blevet afsløret, at det var VisitDenmark, der stod bag, hvis ikke TV 2 Nyhederne havde sagt det. Det bliver altså en af Danmarks vigtigste nyhedskilder, der bliver prikken over i’et i kampagnen. De er Brad Pitt i Seven. Nyhedshistorien om videoen og dens manglende formål bliver til formålet med videoen, og lige pludselig undrer man sig over, om det faktisk er en ganske genial brug af medierne, som giver VisitDenmark en masse gratis reklame. Eller i hvert fald omtale.

Men det er jo kun over for de danske seere (og deres umiddelbare vennekreds). Jo, mange (inklusive mig selv) har jo delt videoen på Facebook med en halvforarget kommentar og nævnt VisitDenmark, og på den måde bliver navnet jo udbredt, men de første kommentarer, jeg har fået, har ikke været superpositive:

This is really messed up. This video actually makes me feel kind of sad rather than making me want to go to denmark

Sådan skriver en ven fra Costa Rica, som ellers ikke plejer at lade en blond pige gå ubemærket forbi.

Hvis nogen har en idé til, hvordan det her kan hjælpe Danmark i vores turismekrise, så kommenter endelig.

Og husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook. Her.

I reklammeri med Berlingske

Som så mange andre brugere har jeg installeret en såkaldt adblocker i min browser, så jeg både slipper for de fleste annoncer (som fx epilepsifremkaldende påstande om, at jeg er kunde nummer 1.000.000 et eller andet sted) og hurtigere henter de sider, jeg gerne vil se.

I dag skrev en af mine Facebook-venner så, at han ikke længere var velkommen på bt.dk. Han sendte så dette link med. I linket står der:

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.

Af nysgerrighed undersøgte jeg så, om det samme gjaldt de andre af Berlingske Medias websites, og ja såmænd. Berlingske.dk siger det samme, og det samme gør Randers Amtsavis.

Mærkeligt nok tillader urban.dk og weekendavisen.dk (i skrivende stund), som jo er i samme koncern, at man er på deres sider med adblockeren slået til.

Det rejser to principielle spørgsmål for mig:
1. Skal en mediekoncern bestemme, hvad for nogle plugins, jeg har installeret i min browser for at gøre min internetoplevelse rarere?
2. Er medierne for afhængige af annoncørernes krav til annonceplads og -visning?

Ad 1. Det synes jeg helt klart ikke, de skal. Jeg bruger meget sjældent bt.dk og berlingske.dk, så det er ikke et stort tab for mig, men hvis alle de danske avisers hjemmesider går med på den, bliver det først rigtig irriterende. Som det er nu, vil de mange, som kun går ind på bt.dk for at få et hurtigt nyhedsoverblik og eventuelt nogle mærkelige historier om amerikanske rednecks, der begår dumme forbrydelser, eller indere, der spiser mærkelige dyr levende, blot fravælge bt.dk og sikkert gå ind på en konkurrent som Ekstra Bladet eller en mindre kulørt avis’ site.

Ad 2. Ja. Men det er svært at gøre noget ved. De gamle dage, hvor aviserne påtog sig et politisk ansvar for at se et problem fra et bestemt synspunkt, er ovre. I dag er aviser produkter, som skal give overskud på bundlinjen, og det gælder også deres hjemmesider. Annoncørerne har derfor rigtig meget magt.

I P1′s ‘Mennesker og medier’ fortalte Lisbeth Knudsen i fredags, at Berlingske blandt andre ville til at (gå tilbage til at) tage penge for nogle ydelser på nettet. Nyhedsoverblikket skal stadig være gratis, men “unikke læseroplevelser” skal man betale for, enten på abonnementsbasis (som fx MediaWatch og Økonomisk Ugebrev) eller per klik. Om det vil virke, kan ingen være sikker på, for der er simpelthen endnu ikke fundet en forretningsmodel for nyhedssites, der virker for omnibus-medier. Om folk vil være villige til ikke blot at tvinges til at kigge på animerede reklamebannere, men også betale for journalistik, som de er vant til at få gratis, vil tiden vise. Mit gæt er, at det kommer til at gavne konkurrenterne.

Jeg har skrevet til Urban, Weekendavisen og BT’s webredaktioner for lidt uddybende kommentarer. Når de kommer, vil jeg tilføje dem som kommentarer til dette indlæg.

Bagsiden af Grønland

Gå ind i din arkivbunke og find Weekendavisen nr. 44 fra i år (2.-8. november). Tag så forsiden til sektionen Ideer, tag indmaden ud og fold papiret ud. Da vil dette syn møde dine øjne:

WA44

Til højre – altså på forsiden – ser vi et billede fra Grønland med en lille familie og overskriften ‘Et kort og farligt liv’. Historien handler om den høje selvmordsrate og børnedødelighed og andre faktorer, der gør, at grønlændernes levetid er lavere end i Kina og Indien. At historien kommer umiddelbart efter DR’s dokumentar om Grønlands problemer med incest og andet er vel ikke tilfældigt.

Til venstre – altså på bagsiden – ser vi to billeder fra Grønland med isbjerge og et enkelt af tre glade grønlandske børn. Når man så har i baghovedet, at næsten hver tredje grønlandske pige under 15 er blevet seksuelt misbrugt, er antallet af børn på billedet ganske passende. Over billederne ser vi dog ikke en overskrift, der ligner den på forsiden. Der står: ‘Krydstogt til Diskobugten og den verdensberømte Isfjord’. Ja, der er altså tale om en helsidesannonce for et krydstogt til Grønland.

Hvis nu blot det drejede sig om en ekstern annoncør, ville det naturligvis bare være et eksempel på uheldig timing, men faktisk er det Weekendavisen selv, der reklamerer for et ni-dages-krydstogt til Grønland.

I princippet er det jo bare et flot eksempel på, at en uafhængig avis ikke forbinder redaktionelt stof med annoncer overhovedet, men hvis annonceafdelingen (hvilket de sikkert ikke har) havde kunnet vælge, ville de nok ikke have valgt at ligge på samme side af samme stykke papir som en artikel om, hvor dårligt grønlænderne har det.

Hvor mange rejsende, Weekendavisen får lokket med på deres sikkert udmærkede krydstogt, bliver sikkert ikke synderligt påvirket at dette sammenfald, men mon ikke nogen tænker en ekstra gang, før de tager med. Ligesom man måske ikke ville reagere på en annonce til Thailand, hvis den var lige under en artikel om børneprostitution i Bangkok. Eller for at bruge et eksempel, som journalistkredse har diskuteret meget; man ville måske heller ikke skrive en rigtig dårlig anmeldelse af en vin, som avisen sælger gennem deres vinklub.

For nogle måneder siden så jeg en annonce for en Nokia-telefon, som på samme side bliver haglet ned som en af de farligste, når det kommer til bestråling af hjernen. Hvis det var et bevidst valg af redaktionssekretæren, kan det vel kun tolkes som spydigt…

Det er da værd at diskutere, om annoncer og redaktionelt stof overhovedet bør have en indflydelse på hinanden. Om skribenter skal være ekstrakritiske over for annoncører for at understrege deres uafhængighed, eller om annoncører skal kunne kræve at blive lagt på opslag, hvor deres produkt ikke kritiseres.

Selv mener jeg, at det ville være bedst for medierne, hvis de placerer annoncer efter emner (altså biografannoncer i kultursektionen fx), og at de derudover bør se bort fra eventuelle konflikter i redaktionelt indhold og annoncer.

Problemet er så bare, når avisen selv annoncerer i sig selv, som Weekendavisen gjorde det. I dette tilfælde har avisen nok kun skudt sig selv (og rejsepartneren Albatros Travel) lidt i foden.