Kategoriarkiv: Internettet

Fire små ord

Mange af jer har nok hørt historien om revyen, hvor en sang kaldte Pia Kjærsgaard en møgsur ged. Lynopsummering: En revysang blev videofilmet af en lokal DF’er, som klippede ordene ud og blev kritiseret for det. Også af Pia K. selv.

Jeg hørte først historien i TV 2 Nyhederne. Der sagde journalisten (kan desværre ikke huske navnet) konsekvent, at det drejede sig om “fire små ord”, nemlig “den møg sure ged”. Min orddelingskæphest stejlede med det samme, for naturligvis er “møgsur” ét ord. MEN da kameraet zoomede ind på tekstforfatterens kopi af sangen, stod der “den møg sure ged”, altså fire ord. Principielt har TV 2 Nyhederne været hyperkorrekte, at de endda lod tekstforfatterens fejl stå, så det altså blev fire ord.

Når man gurgler ordene “møg sure ged” med mellemrum (og anførselstegn), finder man kun tilfælde, hvor det er skrevet sammen til “møgsure”. Og gurgler man “den møg sure ged”, får man simpelthen ingen forekomster. Hmm.

Det var altså KUN TV 2 Nyhederne, som var tro mod kilden.

journalistuddannelsen lærer vi, at man skal hjælpe kilden på vej og kun medtage kildens fejl, hvis de betyder noget for historien. Det mener jeg ikke, det gør her, så jeg må konstatere, at journalisten enten selv er dårlig til sprog eller ikke har fået en ordentlig uddannelse.

Billige Danmark

Den danske sang er en ung blond pige…

Jeg føler mig komplet nødsaget til at reagere på den historie om VisitDenmarks “virale video”-kampagne. Først en ultrakort opsummering. Se først videoen:

Videoen er blevet set af (i skrivende stund) 800.000 mennesker, og en horde af mennesker har støttet “Karen” med mails, kommentarer og alt muligt. Videoen er falsk. Falsk ment på den måde, at “Karen” bliver spillet af en skuespiller ved navn Ditte Arnth Jørgensen, og at hun slet ikke leder efter faderen til den lille dreng (som måske er hendes egen – hvem ved?).

I TV 2 Nyhederne erfarer jeg så, at hjernerne bag videoen er ingen andre end VisitDenmark, den danske turistorganisation. På en eller anden måde har videoen af en blond pige, som for 1½ år siden drak sig i hegnet og dyrkede ubeskyttet sex med en udlænding, hun ikke engang fik navnet på, til formål at tiltrække turister til Dannevang.

Hmm.

Lad mig begynde med dette spørgsmål: Hvilken slags turister tiltrækker man med sådan en video? Ja, svaret bliver vel sexturister. Til COP15 regner de med, at de danske prostituerede kommer på overtid pga. alle de fremmede besøgende, men at dømme ud fra den her video kan de kære besøgende spare en masse hundredlapper ved bare at finde en kampstiv blondine nede på Custom House.

Men det andet spørgsmål, der trænger sig på, er: Hvordan kan det være en reklamekampagne, når det på intet tidspunkt afsløres, hvad produktet er? At få 800.000 visninger på Youtube kan vel næppe være et succeskriterium i sig selv.

Umiddelbart virker det som endnu en i den laaange række af firmaer, organisationer og folk, som tror, at man skal “have noget på det der Facebook” eller at “virale videoer er det, de unge vil have” og dermed gør det uden noget rigtigt formål.

Svaret på det sidste spørgsmål er TV 2. Måske (!) ville det aldrig have blevet afsløret, at det var VisitDenmark, der stod bag, hvis ikke TV 2 Nyhederne havde sagt det. Det bliver altså en af Danmarks vigtigste nyhedskilder, der bliver prikken over i’et i kampagnen. De er Brad Pitt i Seven. Nyhedshistorien om videoen og dens manglende formål bliver til formålet med videoen, og lige pludselig undrer man sig over, om det faktisk er en ganske genial brug af medierne, som giver VisitDenmark en masse gratis reklame. Eller i hvert fald omtale.

Men det er jo kun over for de danske seere (og deres umiddelbare vennekreds). Jo, mange (inklusive mig selv) har jo delt videoen på Facebook med en halvforarget kommentar og nævnt VisitDenmark, og på den måde bliver navnet jo udbredt, men de første kommentarer, jeg har fået, har ikke været superpositive:

This is really messed up. This video actually makes me feel kind of sad rather than making me want to go to denmark

Sådan skriver en ven fra Costa Rica, som ellers ikke plejer at lade en blond pige gå ubemærket forbi.

Hvis nogen har en idé til, hvordan det her kan hjælpe Danmark i vores turismekrise, så kommenter endelig.

Og husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook. Her.

På ret diskurs

En af de argumenter, man hører rigtig tit, når man diskuterer mediernes diskurs om nydanske indvandrere af anden etnisk herkomst end dansk (eller hvad det hedder for tiden), er dette: “Hvorfor skriver aviserne, at de to kriminelle var af anden etnisk herkomst end dansk? De skriver aldrig, at en kriminel er af samme etnisk herkomst som dansk.”

Det er forkert. I denne artikel fra Sjællandske Medier skriver de netop:

På vej hjem fra en tur i supermarkedet blev en 84-årig mand lørdag eftermiddag ved 14-tiden overfaldet af to etnisk danske drenge på mellem 15 og 17 år.

Jeg synes godt, man kan argumentere for, at denne præcisering har præcis samme effekt. At man overhovedet skriver ‘etnisk danske’ beror jo på, at man er vant til at læse det modsatte i lignende historier.

Diskursivt burde man vel blot beskrive kriminelle på en måde, som kan hjælpe folk til at spotte dem og eventuelt oplyse politiet. Ja, det kan indebære hudfarve og accent, men det kan jo lige så godt være bleg og sønderjysk, som det kan være sort og gebrokkent.

EB phone home

Nej, den overskrift giver ingen mening.

Så eb.dk igen blevet afsløret i at kopiere stof uden at opgive deres kilde. Min ven Håkon gjorde mig opmærksom på, at denne superrelevante artikel om 6 sexmyter er tyvstjålet fra denne på cracked.com.

De har byttet lidt rundt i rækkefølgen, men ellers er det ret meget det samme.

Forleden skrev Håkon faktisk også om et lignende tilfælde, som Ekstra Bladet dog rettede lidt til. Læs om det på dseneste.dk.

I reklammeri med Berlingske

Som så mange andre brugere har jeg installeret en såkaldt adblocker i min browser, så jeg både slipper for de fleste annoncer (som fx epilepsifremkaldende påstande om, at jeg er kunde nummer 1.000.000 et eller andet sted) og hurtigere henter de sider, jeg gerne vil se.

I dag skrev en af mine Facebook-venner så, at han ikke længere var velkommen på bt.dk. Han sendte så dette link med. I linket står der:

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.

Af nysgerrighed undersøgte jeg så, om det samme gjaldt de andre af Berlingske Medias websites, og ja såmænd. Berlingske.dk siger det samme, og det samme gør Randers Amtsavis.

Mærkeligt nok tillader urban.dk og weekendavisen.dk (i skrivende stund), som jo er i samme koncern, at man er på deres sider med adblockeren slået til.

Det rejser to principielle spørgsmål for mig:
1. Skal en mediekoncern bestemme, hvad for nogle plugins, jeg har installeret i min browser for at gøre min internetoplevelse rarere?
2. Er medierne for afhængige af annoncørernes krav til annonceplads og -visning?

Ad 1. Det synes jeg helt klart ikke, de skal. Jeg bruger meget sjældent bt.dk og berlingske.dk, så det er ikke et stort tab for mig, men hvis alle de danske avisers hjemmesider går med på den, bliver det først rigtig irriterende. Som det er nu, vil de mange, som kun går ind på bt.dk for at få et hurtigt nyhedsoverblik og eventuelt nogle mærkelige historier om amerikanske rednecks, der begår dumme forbrydelser, eller indere, der spiser mærkelige dyr levende, blot fravælge bt.dk og sikkert gå ind på en konkurrent som Ekstra Bladet eller en mindre kulørt avis’ site.

Ad 2. Ja. Men det er svært at gøre noget ved. De gamle dage, hvor aviserne påtog sig et politisk ansvar for at se et problem fra et bestemt synspunkt, er ovre. I dag er aviser produkter, som skal give overskud på bundlinjen, og det gælder også deres hjemmesider. Annoncørerne har derfor rigtig meget magt.

I P1′s ‘Mennesker og medier’ fortalte Lisbeth Knudsen i fredags, at Berlingske blandt andre ville til at (gå tilbage til at) tage penge for nogle ydelser på nettet. Nyhedsoverblikket skal stadig være gratis, men “unikke læseroplevelser” skal man betale for, enten på abonnementsbasis (som fx MediaWatch og Økonomisk Ugebrev) eller per klik. Om det vil virke, kan ingen være sikker på, for der er simpelthen endnu ikke fundet en forretningsmodel for nyhedssites, der virker for omnibus-medier. Om folk vil være villige til ikke blot at tvinges til at kigge på animerede reklamebannere, men også betale for journalistik, som de er vant til at få gratis, vil tiden vise. Mit gæt er, at det kommer til at gavne konkurrenterne.

Jeg har skrevet til Urban, Weekendavisen og BT’s webredaktioner for lidt uddybende kommentarer. Når de kommer, vil jeg tilføje dem som kommentarer til dette indlæg.

Kujonagtig konsensus i Kravling-juryen

I fredags blev de tre journalistuddannelsers (sammen kaldet DJStud) fælles journalistpris, Kravling, uddelt. Morten Resen var vært i Pressens Hus på Rådhuspladsen og uddelte selv en æres-Kravling i form af en kasse øl til en praktikant på Direkt, som havde fået en meget kedelig aktieartikel på borsen.dk.

Den ægte foto-Kravling gik til min veninde fra de første spæde skridt på Journalisthøjskolen, Maria Fonfara (ja, namedropping er man vel aldrig for god til), for en fantastisk billedserie om ældres sexliv.

Og så kommer miseren. Fordi nogen har valgt, at der skulle være seks mennesker i Kravling-juryen, valgte de at dele de 25.000,- (ja, det er en del mere end Cavling…) op i to og give to statuetter til henholdsvis en enkelt pige og en gruppe på 16 mand (eller deromkring), nemlig Sara Maria Glanowski og praktikantgruppen på Nordjyske Medier for nogle tilsyneladende rigtig gode projekter. (Jeg bruger ordet ’tilsyneladende’, fordi jeg desværre ikke har fået læst nogen af dem endnu.)

Ærligt talt, der er jo en grund til, at der fx er 179 og ikke 180 medlemmer af Folketinget – et ulige antal sørger for, at man ikke ender i en 50-50-situation. Og det samme gælder i en Kravling-jury. Juryens repræsentanter på scenen, Pernille Aalund og Jakob Elkjær, indrømmede endda, at det var en kujonagtig beslutning at give 12.500,- til to forskellige projekter. Jeg er enig.

Og nej, det er ikke det samme som at give Nobels Fredspris til både Rabin og Arafat.

I kan se Journalistens web-tv-indslag om aftenen her. Og nej, indslaget bliver ikke bedre konstrueret, disponeret eller mere formfuldendt, hvis man klikker på “Se indslaget i høj kvalitet”.

Fed fest ellers.

Ophavsretsbrud? Nej tak

Forleden fik jeg en Facebook-besked fra DJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård, hvor han spurgte mig, om jeg have overvejet, om mine ‘Nej tak’-motiver var brud på ophavsretten. Jeg måtte ærligt svare, at jeg ikke havde tænkt over det.

Det drejer sig om nogle versioner af det klassiske ‘Atomkraft? Nej tak’-motiver fra gamle dage, som jeg – inspireret af en kammerat – havde lavet nogle alternative versioner af; ‘Frynser? Nej tak’, ‘Alien Beat Club? Nej tak’, ‘Brylcreem? Nej tak’ og så videre.

Efter at have læst lidt på www.ooa.dk, fandt jeg ud af, at selv om Oplysningen Om Atomkraft var blevet nedlagt for længe siden, fandtes der stadig en fond, som blandt andet varetager logoets ophavsret. Derfor tænkte jeg, jeg lige ville skrive til dem og spørge.

Jeg skrev:

Hej tidligere OOA.

Jeg har på Facebook lavet nogle versioner for sjov af “Atomkraft – nej tak”-symbolet, som ikke bliver brugt til andet end lidt sjov – de bliver ikke trykt.

Hvis I har et problem med det, vil jeg omgående tage dem af igen. Jeg vil jo nødig sagsøges.

Få timer senere fik jeg følgende svar:

Tak for din mail. Ja tak, vi vil gerne bede dig om omgående at fjerne disse versioner af solmærket fra Facebook. Mærket bliver brugt som et internationalt symbol af den internationale atomkraftmodstand og vi ønsker ikke at disse “sjove versioner” bliver spredt og dermed tilkendegivet at det er i orden at ændre mærket. Det er det nemlig ikke.

Logoet med den smilende sol, som siger ATOMKRAFT? – NEJ TAK blev i 1975 skabt indenfor OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft). Mærket er beskyttet og alle ophavsrettigheder tilhører og varetages af OOA Fonden.

Logoet ATOMKRAFT? – NEJ TAK er siden 1977 registreret som varemærke i Danmark (Reg.nr. VR. 02 851 1977). Logoet er endvidere siden 13/12/2004 registreret som EU Community Trademark (No. 004193091). For yderligere oplysning om solmærkelogoet henviser vi til hjemmesiden www.smiligsun.org

Så det er helt fint og også påkrævet, at du fjerner dem fra Facebook omgående. Tak for det.

Med venlig hilsen

Bente Meillier
Formand for Solfonden

Et venligt og klart svar. Derfor kan I ikke længere finde ‘Nej tak’-mærkaterne på Facebook. Hvis I har brugt dem eller kopieret dem, må jeg også bede jer lade være, så jeg ikke bliver indblandet i et eller andet.

Tak.

Bugt med piratblokeringen

Så skete det også for undertegnede, at websitet The Pirate Bay blev censureret, som om vi boede i Kina, Burma eller Nordkorea. Jeg forventer dog, at de totalitære asiatiske myndigheder er lidt mere effektive i deres blokering af fx CNN.com.

The Pirate Bay har til lejligheden oprettet sitet The Jesper Bay (spøgfuldt opkaldt efter markedsføringsdirektør Jesper Bay fra IFPI (som er The Pirate Bays ærkefjender)), som simpelthen forklarer, hvordan man på under ét minut kan ændre sine DNS-indstillinger, så The Pirate Bay er tilgængelig for en igen til lovlig fildeling.

Blokeringen er ekstra ineffektiv, fordi folk, der er kyndige nok til at bruge bittorrents (metoden, som afløste den gammeldags peer-to-peer (P2P)), nok også hurtigt kan gurgle sig til, hvordan man omgås denne symbolske blokering.

Læs i øvrigt om seneste udvikling i sagen mod The Pirate Bay her på Politiken.dk.

Disclaimer: Ekstramedium.dk tror på princippet om ophavsret og opfordrer naturligvis ikke til pirateri (selv om diskursen om, at kopiering er det samme som tyveri nok har brug for en renovering (hvis ens bil stadig står i indkørslen efter nogen har lavet en magen til, er der vel næppe tale om tyveri)).

10 tips til Facebook

For længe siden skrev jeg en note på Facebook med 10 tips til brugere af Facebook. Her er den danske version. Del dem endelig med andre Facebook-brugere – evt. ved at klikke på ‘Del på Facebook’ i højremenuen. Jeg har brugt det engelsksprogede Facebook som udgangspunkt, så tilgiv mig de engelske udtryk.

1. Gå igennem dine Privacy settings. Hold musen over Settings og klik på Privacy settings i øverst højre hjørne. Gå nu grundigt igennem hvert punkt. Du kan indstille en hel masse, og du burde i det mindste bestemme, hvem der kan se hvad – du bliver måske overrasket over, hvad du kan indstille.

2. Gå igennem dine Notifications settings. Hold musen over Settings og klik på Account settings øverst til højre og derefter Notifications. Her kan du indstille helt præcis, hvornår du vil have Facebook til at sende dig emails om ting. Vil du for eksempel have en email, hver gang nogen har matchet dig med nogen i Likeness-quizzen?

3. Inviter ikke folk til applications, som :
a) du ikke er helt sikker på, folk kan lide
b) kræver, at du inviterer et bestemt antal venner

4. Før du accepterer en person som ven, som du ikke kender så godt, eller som du ikke vil lade se alle billeder af dig på Facebook, så set personen til at være i din ‘Limited profile’-liste. Det kan du også indstille i Privacy settings.

5. Når du opretter et fotoalbum, så vær sikker på, at du aktivt bestemmer dig for, præcis hvem der kan se det. Du kan sætte det til at være dine venner, dine venners venner eller så præcist, at fx alle dine skolevenner kan se det, men dine forældre ikke kan.

6. Du kan rotere fotos, efter du har uploadet dem. Så selv hvis du ikke lige gider rotere alle dine mobilbilleder, kan du gøre det på Facebook ved at bruge de to ikoner til højre under billedet.

7. Du kan blokere invitationer fra specifikke venner, men du kan også blokere applikationer. På den måde kan du slippe for at blive inviteret til ninja-pirat-legen, efter du har klikket ‘Block this application’.

8. Bliv medlem af netværk. Du risikerer at gå glip af nogle fede ting, som sker for din skole/dit land/dit arbejde. Desuden er mange grupper og begivenheder begrænset til særlige netværk. Netværk er ikke det samme som grupper – de er meget mere brugbare.

9. Hvis du fx har Outlook på din pc, kan du eksportere dine Facebook-begivenheder direkte til din Outlook-kalender ved at klikke på Export i højremenuen på begivenheden. Derefter kan du nemt synkronisere med din smartphone eller PDA.

10. Til sidst; lad endelig ikke Facebook gå dig på nerverne. Jo mere du kender til Facebook, desto mere kan du lade Facebook arbejde for dig som et værktøj i stedet for bare endnu en irriterende del af dit internetliv.