Kategoriarkiv: Interview

Ulvetime

Så fik jeg endelig set det nye Deadline 17.00, og da blev jeg mødt af dette foruroligende syn:

Heldigvis drejede det sig bare om den historien om en ulv, som måske er blevet set i Sønderjylland, men som måske er en eller andens løsslupne slædehund. I Deadline-studiet havde de lånt en udstoppet ulv af Zoologisk Museum og så blæst billedet af den op på alle studiets tre store fladskærme bag værten Anja Bo og gæsten. Fra denne vinkel så ulven ud til at være kolossal og desuden står lige bag Anja Bo og ånde hende i nakken.

Jeg savner lidt det gamle Deadline-studie (og især det store blå bord), men et kæmpestort rovdyr lige i nakken på værten opvejer det lidt.

Jon Stewart massakrerer blogosfæren

Op til weekenden vil jeg blot dele denne fantastiske kommentar på overdrevne overskrifter, som Jon Stewart (USA’s ufrivillige nyhedsguru) leverer i The Daily Show:


The Daily Show With Jon Stewart Mon - Thurs 11p / 10c
The Blogs Must Be Crazy
www.thedailyshow.com
Daily Show
Full Episodes
Political Humor Health Care Crisis

Jeg har klippet fra den amerikanske venstreorienterede superblog, The Huffington Post.

Murergate-skandalen

Endnu en frygtelig katastrofe har hærget, og op til 100.000 haitianere har måttet lade livet efter jordskælvet, som havde epicenter tæt på Haitis hovedstad, Port-au-Prince. (Se her, hvordan du kan støtte med sms.)

For de danske medier er det ikke nok at rapportere om katastrofen og opfordre folk til at hjælpe. De skal selvfølgelig også bruge chancen til at vildlede seere og læsere og desuden kaste mudder efter hinanden.

TV 2/Nyhederne (eller hvordan de nu skriver det) fik som det eneste elektroniske medie fat i en dansker, som var i Haiti og kunne fortælle om oplevelsen. Se indslaget her.

Det viser sig, at mureren slet ikke befandt sig i Haiti, og slet ikke i Jacmel, hvor Jørgen Leth bor, men i nabolandet Den Dominikanske Republik, som deler øen La Española med Haiti. Ekstra-Bladet fandt ud af det, da mureren ikke figurerede på de danske myndigheders liste over danskere i Haiti.

Derfor fortjente TV 2 naturligvis en røffel, og det fik de. Ekstra-Bladet og Politiken kastede sig selvfølgelig over tv-kanalen og fik TV 2′s nyhedschef Michael Dyrby til at undskylde (eller, som rubrikken påstår: “at beklage vildt.”). Han påstår, at det hele drejede sig om en misforståelse, TV 2 havde ikke checket, hvor han befandt sig, og kortet, der viste Jacmel som murerens opholdssted, skulle bruges til et interview med TV 2′s gode ven, Jørgen Leth. Klart nok, Dyrby.

Michael Dyrby har åbenbart ikke set indslaget selv, for han siger:

“Han siger selv, han er på Haiti, men blander det sammen med, at Haiti er en del af øen, der består af Haiti og Den Dominikanske Republik.”

Nej, Michael Dyrby, mureren kommer netop til at tale over sig (?) og siger, at han befinder sig 150 km fra Haiti.

Allerbedst er dog, at Michael Dyrby bliver konfronteret med anklagen om, at de bevidst ikke har fortalt det, fordi det ville være en bedre historie at være de første, der var i kontakt med en dansker i Haiti. Til det lyder svaret:

»Jo, jo, men skulle vi lyve om det? Det ville være helt vanvittigt.«

Jeg er helt enig. Helt vanvittigt.

Det måske mest interessante ved hele denne misere er, at nyhedsværten Jesper Steinmetz faktisk ikke decideret lyver og siger, at mureren er i Haiti, men faktisk blot udelader at fortælle seerne (eller “bortvinkler”), at mureren slet ikke er i Haiti. Mureren selv siger, at han befinder sig 150 km fra Haiti, men det bliver ikke samlet op på. Der bliver udelukkende fokuseret på, at mureren befinder sig 150 km fra der, hvor jordskælvet skete. (Det skal siges, at jeg kun har set indslaget på nettet, så jeg ved ikke, om han faktisk løj i selve nyhedsudsendelsen.)

Puha, det er godt, at I har medieeksperter som ekstramedium.dk til at gøre jer til bedre rustede medieforbrugere.

Husk at støtte, fx Røde Kors ved at smæsse ‘KATASTROFE’ til 1231.

Og kan vi ikke sende alle de madpakker, som de kræsne danske børn ikke vil have, til Haiti?

Altmuligmand m/k

I dag på TV 2 Lorrys middagsnyheder så jeg denne flotte titellinje:

socialradgiver

Du kan se den rigtige historie her. Det handler om en socialrådgiver, som blev fyret fra Helsingør Kommune bl.a. pga. mistanke om alkoholmisbrug, og som senere søgte job hos Hillerød Kommune. Helsingør lod en kommentar falde om socialrådgiverens fortid, og nu er begge kommuner blevet dømt til at give rådgiveren erstatning.

Det første, der sprang i mine øjne, var naturligvis, at den herre på billedet var advokat og kvindelig socialrådgiver. Når man så tid til at læse hele linjen, kan man så se, at han endda er advokat to gange. Noget af en bedrift.

Jaja, det er vel meningen, at han er advokat for socialrådgiveren og for FTF. Men af en eller anden grund har det være meget vigtigt for journalisten Johanne Vinten at få ordet ‘kvindelig’ med, og det går ud over forståeligheden og kildens to advokattitler. Meget klodset.

Og til sidst vil jeg knytte en kønspolitisk kommentar. Hvis danske kvinder vil have noget, der ligner ligestilling i Danmark, må I da råbe højt, når der så udtrykkeligt bliver sagt og skrevet ‘kvindelig socialrådgiver’ igen og igen i indslaget. Det er da sagen fuldstændig uvedkommende, medmindre det enten er mere synd for hende, fordi hun er en kvinde, eller at kvinder er mere tilbøjelige til at sagsøge sin arbejdsgiver, eller at kvinder har nemmere ved at blive alkoholikere.

Hvis nogen kan forsvare, hvorfor det er relevant at skrive og sige ‘kvindelig socialrådgiver’, så læg endelig en kommentar.

De burde anmeldes

Endelig! ENDELIG!!!

Film skal ses i biografen. Og anmeldes i fjernsynet. Endelig har DR fået nosset sig sammen til at stable et filmanmelderprogram på benene. Efter mange års venten, siden Søren Høy fik kørt Filmlands tv-skude i sænk, og Filmland måtte leve en kummerlig tilværelse på P1, og vi måtte lade anmeldelserne være op til Niels Frid på TV3 eller Henrik Palle i ‘Go’morgen Danmark’ eller ‘Smagsdommerne’ eller P2, har DR endelig vovet et forsigtigt skridt ud af Ole Michelsens skygge og åbnet for DR2′s helt nye filmprogram, ‘Premiere’. Og det skal da fejres. Og anmeldes, naturligvis.

Nu sidder jeg jo mange mil fra public service-Danmark, men heldigvis har jeg betalt min medielicens og kan derfor se en dejlig masse ting på nettet, ud over at jeg podcaster en masse gode P1- og P3-programmer. Mmh, dr.dk. Få mere ud af DR.

Og derfor har jeg også hørt debatdiskussionen om ‘Premiere’ og DR2′s kulturelle dækning i et af mine yndlings-P1-podcasts, ‘Mennesker og medier’. Her blev ‘Premiere’ kritiseret for en række ting, især for at være for populistisk og for lavpandet. Jeg havde derfor nogle blandede forventninger, da jeg gik ind på www.dr.dk/premiere og set det sidste program – dvs. det andet i rækken.

Generelt vil jeg sige, at det var ganske fint.

DR har fundet en udmærket vært i Mikkel Munch-Fals, som lige er skarp nok til DR2, men tilpas behagelig til ikke at skræmme Clement-haderne væk. Hans stil er lige outreret nok til at passe til DR2, men ikke for skør til at skræmme de ældre generationer væk. Tror jeg. DR skriver selv:

Mikkel Munch-Fals, programmets vært, har i årevis gjort folk tossede med sine meninger om film. Han er cand. mag. i filmvidenskab, kunstmaler, illustrator, manuskriptforfatter og instruktør.

Hans udprægede oplæsning fra teleprompteren ligner dog lidt noget fra en prisuddeling. Hans manuskript er intelligent nok, men når det bliver læst op under foregivning af at være improviseret (ja, han kigger endda en gang imellem ned på sine overflødige (?) cuecards), er jeg ikke imponeret. Det svarer til, når TV AVISENs værter kigger ned på deres papirer, når de skifter historie, selvom deres øjne tydeligvis flakker frem og tilbage over teleprompteren.

Jeg håber, DR snart lærer, at man gerne må hyre værter baseret på skærmudstråling og -evner, uden at de nødvendigvis er kloge. Men det er naturligvis sparetider. Og sidste gang, de gjorde det, røg hun over og blev nyhedsvært på TV 2 NEWS…

Scenografien er fantastisk. Jeg elsker de kæmpestore skærme bag værten, og de sorte vægge passer perfekt til biografstemningen. Det blanke gulv, skærmende spejler sig i, er også flot. Dog blev selv værten Mikkel Munch-Fals lidt overvældet af, hvor stort, billedet af Informations filmguru Christian Monggaard var under interviewet med ham.

Også dette 1:1-interview virkede fint nok. Det virker godt, når værten indrømmer, han ikke ved nok, og derfor tyr til en kollega, en anden anmelder, som måske ved mere om Lars von Triers mystiske projekt, ‘Antichrist’. Det viste sig dog, at Christian Monggaard ikke var særlig meget mere indviet i den mystiske instruktørs forehavende.

Jeg er også meget glad for de næsten ‘Gotha’-agtige småklip fra aktuelle film, som frisk bliver klippet ind hist og pist i programmet. Skægt nok, uden at være irriterende.

Nu kommer vi så til det kontroversielle; Premiere-panelet.

‘Premiere’ har samlet en bunke “helt almindelige danskere” (jeg er træt af det udtryk), som de så slæber med ind til pressevisningerne og interviewer i en overbelyst skriftestol af en art. DR2-chef Arne Notkin forsvarede i ‘Mennesker og medier’ voxpop-segmentet med, at almindelige mennesker sælger, og at de har noget interessant at sige på en sjov måde.

Jeg er uenig.

Hvis jeg gerne ville vide, hvad Hr. og Fru Danmark (endnu et udtryk at hade) synes om en film, så ville jeg spørge dem. Men når jeg ser et filmanmelderprogram på DR2, forventer jeg at høre, hvad en mere eller mindre højpandet anmelder, som jeg så kan være enig eller uenig med, har at sige om den. Jeg er filminteresseret, og vi filminteresserede vil ikke vide, hvad ikke-filminteresserede synes om film. Jeg er ærligt talt meget ligeglad. Notkin undskyldte yderligere med, at det på den måde ville nå ud til en bredere seerskare, og endnu en gang må jeg stejle. Kulturprogrammer på DR2 har ikke til opgave at nå ud til flest muligt. Som allerede udtrykt i et tidligere indlæg mener jeg ikke, at flest muligt brede programmer betyder mangfoldighed, men det modsatte.

Slutteligt vil jeg gerne applaudere det lille nik til min (og mange andres) yndlingsanmelder nogensinde, nemlig manden med hatten(e), Ole Michelsen. Stjernerne, der gives til de anmeldte film, bliver givet én ad gangen og bruger det lillebitte øjeblik af spænding, mens man prøver at gætte, hvor mange stjerner, det bliver til. Fuldstændig som ‘Bogart’s hatteshow i slutningen af hver udsendelse.

Altså alt i alt et udmærket program med rum til at vokse, naturligvis.

Som et slags PS vil jeg anbefale, at man hører sidste udgave af Filmland, hvor Peter Flinth, som har instrueret den nye Arn-film, udvandrer fra et interview, hvor ‘Filmland’s og ‘Premiere’s praktikant, Camilla Jørgensen, direkte sidder og kritiserer Flinths film ved fx at kalde hans personnager for flade. ‘Hvad laver hun?’ tænkte jeg under interviewet, men bagefter tænkte jeg på, hvor meget jeg har efterlyst kritisk filmjournalistik, hvor man faktisk spørger ind til instruktørernes evner og beslutninger i stedet for at lave de der komplet tandløse og med-håret-strygende kulturinterviews, hvorefter samme journalist slagter instruktørens nyeste film, så snart interviewet er slut.

Jeg mener godt, det kan være der, kulturjournalistikken skal bevæge sig hen for at bevare sin eksistensberettigelse i en verden af wannabe-anmeldere på blogs, etc. De interviewprincipper, man lærer som kritisk journalist, skal vel også gælde for kulturjournalister. Og sportsjournalister, for den sags skyld.

Ekspertvældet R.I.P.?

Ekstramedium.dk kan nu være nogle af de første til at bevise, at regeringens plan om at komme ekspertvældet til livs er ved at lykkes.

Se bare, hvilken ekspert, TV 2/Bornholm bruger i dette indslag. Læg især mærke til, hvad hans profession er.

Og hvis I er trætte af agurketid i Danmark, så er det endnu værre på Bornholm. Believe me, I’ve been there.

Endelig vil jeg blot påpege, at dette nok bliver det sidste indlæg skrevet på dansk jord i nogen tid. På fredag flyver jeg til Canada og bliver der året ud, så indlæg derimellem vil sandsynligvis handle om andre medier end lige de danske. Jeg håber, det bliver snart.

“Det er så yndigt at følges…(ad!)”

Monogrammet, som Joachim helt selv har tegnet

Midt i den stressende semesterprojektperiode, jeg er ved at gennemleve i disse dag, har jeg foræret mig selv en pause for at se lidt bryllupsfjernsyn på denne glædelige dag, nemlig Prins Joachim og Marie Cavalliers bryllupsdag.

Reimer Bo Christensen er ene vært på DR, men er dog flankeret af fire forskellige eksperter. Langsidens meget ivrige historiker, Jes Fabricius, lagde ud med at forklare, at ingen nok forstår Slesvig-Sønderjylland-problemet til bunds, men i den ærlige akademiker så Reimer Bo straks en ekspertkilde, der undergravede sin egen autoritet og fik tilføjet, at den gode Fabricius nok var beskeden og nok selv forstod problemet. Sjovt.

Og Aftenshowets værter står klar som reportere til at sige ting som ‘solen skinner jo fra en skyfri himmel’, mens man tydeligt kan se store, men venlige klumper af kumulusskyer i baggrunden. Men hvem skal holde klicheer i live, hvis ikke Aftenshowets værter?

Haha, journalisten Reimer Bo følger op ved at henvise til DR’s etiske regler om ikke at overdrive og påpeger over for Sisse Fisker, at der faktisk var kumulusskyer i baggrunden. You’re my man, Reimer. Hvordan klarer TV AVISEN sig uden ham? Ikke godt, kunne svaret på dette retoriske spørgsmål være.

Anderledes var det på TV 2, hvor Jes Dorph-Petersen (ja, der er en bindestreg) endnu en gang viser sin overlegne professionalisme og behandler brylluppet som hvilkensomhelst anden nyhedshistorie sammen med en Natasja Crone. Dog ikke uden virkelig skarpe sarkastiske mellemtoner, som man nok kun kan opfatte, hvis man (som Jes Dorph selv) er skeptisk over for kongehuset og al dets væsen. Tørt får han meddelt, at de nu har bragt to virkelig skarpe nyheder allerede; Roger Moore (eller James Bond, som Natasja Crone gerne vil kalde ham) er med til bryllup, og Marie skal have et diadem på, som hun har fået i aftes af dronningen. Desværre tillader vores stueantenne os ikke at se TV 2 NEWS, men jeg forventer, at diademnyheden har en fremtrædende plads på nyhedstickeren.

Tilbage på DR1 viser de nu dokumentaren ‘Prinsesse på vej’ om dagens bedårende brud. Jeg er før blevet klandret for at bruge ordet ‘nuttet’ på herværende blog, men det er hun nu engang. Også dejligt at høre, at ‘Ô la la’ ikke er gået af mode på fransk. Det svarer til stadig at sige ‘novra’ på dansk, men et stort sprog udvikler sig langsommere.

Reporter Johannes Langkilde står rank og klar på TV 2, og pludselig befinder vi os i et navlepillende mediecirkus af (bevares, ganske små) dimensioner. Johannes Langkilde giver selveste TV 2-mikrofonen med TV 2 Nyhedernes nye, knaldrøde farve til TV Glads udsendte reporter med det utroligt journalistisk velegnede navn Poul Pelle, måske Johannes Langkildes diametrale modsætning (ja, jeg må vel også gerne bruge klicheer på en dag som i dag). Poul Pelle giver så mikrofonen videre til sin kollega fra TV Glad Syd (ja, TV Glad har åbenbart 250 medarbejdere over hele landet), som giver den tilbage til Poul Pelle, som så interviewer Johannes Langkilde (!) om brylluppet og medieovervågenheden, hvor Johannes Langkilde får fortalt, hvor mange hundreder af medarbejdere på TV 2, der har arbejdet på det her i månedsvis, og hvor sød en prinsesse, Marie bliver.

Smart trick af TV 2, som tidligere har fået danskerne til at klistre sig til skærmen for at sige ‘Nårh, hvor er de søde/sjove’ om mongoler og altså nu udviklingshæmmede. Det næste må være et realityprogram om fodboldfans. “Nårh, de er næsten ligesom rigtige mennesker!”

Jeg vil nu rive mig fri af både tv- og computerskærm og begive mig ned på Banegården for at købe mine billetter til Berlin (649,- retur), hvor jeg skal skrive reportage fra den internationale typografi- og designkonference TYPO Berlin 2008.

Divya nok kunne gøre bedre

Hvor meget jeg end byder smukke Divya Das velkommen tilbage på husantenne-tv (læs: tv, som jeg kan se derhjemme), sad jeg tilbage med en skuffet følelse efter i dag at have set TV 2 NEWS’ ‘Pressemøde’ (som genudsendes på TV 2).

Programmet, som oftest beværtes af Mette Vibe Utzon, er normalt et udmærket lille mediemagasin, som tager et aktuelt medierelateret emne op i en debat mellem tre-fire aktører. For eksempel var Pressemøde-udsendelsen om den uvildige rapport, der undersøgte det journalistiske indhold i ‘Den hemmelige krig’ ganske udmærket.

Dagens program handlede om kriminalstof i medierne. Gæsterne var lederen af Ekstra Bladets krimiredaktion Mette Fleckner, Drabchef Ove Dahl og…ingen mindre end krimi-ekspert Henrik Palle.

Jeg havde egentlig håbet på en debat om kriminalreportere, som gik over stregen, navneforbud og etik. Men nej, et af de første spørgsmål, Divya Das stillede Ove Dahl var, om han selv læste krimier, når han havde fri. Det gør han.

Måske var folkene bag udsendelsen for påvirket af de studier, de befandt sig i, nemlig Go’aften/-morgen Danmarks studier på Hovedbanegården i København, for hele udsendelsen blev en mærkelig og malplaceret blanding af en altid relevant diskussion over politiets, de kriminelles, de pårørendes og pressens indbyrdes forhold og en hyggesnak om kriminalromaner.

Den tynde kobling mellem disse to emner var, at flere og flere kriminalromaner bliver skrevet af journalister (Blædel, Larsson, etc.), og det kunne da også have blevet et fint resultat, hvis ikke hele “debatten” skiftede fra det ene til det andet emne så hurtigt som produceren skiftede kameravinkel Så snart vi var på vej ind i Ekstra Bladets etiske overvejelser ved interview af pårørende til kriminelle eller mordofre, trak Divya Das straks fokus ud af det alvorlige emne og rettede et spørgsmål til den glade og langhårede Henrik Palle, som flere gange kunne fortælle, at journalisters kriminalromaner var bedre til at beskrive Vesterbrogade, som Vesterbrogade er i virkeligheden.

Næ du, så vil jeg hellere podcaste (eller zencaste, som det hedder i Creatives mp3-univers) ‘Mennesker og medier’ på min mp3-afspiller, og så kan jeg jo altid tænke på Divya Das, når jeg har lyst.

Nær- og fjernsyn

I aftes undrede jeg mig sammen med Jes Dorph. Tror jeg.

Til 19:00-nyhederne på TV 2 havde Jes Dorph (som også var oplæser) interviewet Chefkriminalinspektør Per Larsen nogle timer i forvejen. Dette fortalte Jes Dorph os ærligt, og det passede fint ind, at han havde interviewet ham fra samme studie.

Men nu kommer det mærkelige. Så vidt jeg ved, bliver TV 2|Nyhederne sendt fra et studie på Kvægtorvet i Odense. Og Per Larsen var også kommet (hele vejen) til Odense for at blive interviewet…men han blev altså stående ude i foyeren på TV 2, mens Jes Dorph sad inde i studiet. De befandt sig altså i to lokaler i samme bygning…og udførte interviewet på split screen, hvor der stod ‘Odense’ under Per Larsen og ‘Nyhederne’ under Jes Dorph (så vidt jeg husker).

Efter interviewet nævnte Jes Dorph da også, at Per Larsen var “ja…faktisk lige herinde ved siden af,” og der lå en lille snert af undren i hans bløde stemme. Og jeg undrede mig også:

  1. Var Per Larsen taget helt til Odense for at stå og blive interviewet i en foyer?
  2. Hvorfor stillede de ikke bare en reporter ud til ham? Eller lod ham blive i København?

Jeg kan kun gætte på, at TV 2|Nyhederne har strenge regler om aldrig at interviewe inde i selve studiet? Jeg har spurgt flere kontakter på TV 2, om de kan hjælpe mig med det, men det virker dumt. Så mener jeg altså, at det er endnu et punkt, hvor den nye TV AVISEN slår TV 2|Nyhederne.

Forresten slog 21-TV AVISEN TV 2|Nyhedernes 19-udsendelse ret meget i sidste uges Tv-meter-målinger. Måske er Aftenshowet det, danskerne bare har længtes efter i mange år.