Kategoriarkiv: Kønspolitik

Den nøgne plathed

Nu sidder jeg en helt almindelig lørdag aften og ser genudsendelsen af Cecilie Frøkjærs nye program på TV 2, ‘Den nøgne sandhed’. Ideen er – så vidt jeg kan forstå – at diskutere forskellen og spændingerne mellem mænd og kvinder ved at Cecilie Frøkjær interviewer tre kendte mænd (Anders Breinholt, Kim Bodnia og Peter Mogensen) i et studie fyldt med kvinder (hvis man ser bort fra orkestret).

Resultatet er det, man på pænt dansk kan kalde halvhjertet, men som amerikanerne har et rigtig godt ord for; half-ass.

Det er ikke direkte underholdning for underholdningens skyld, for værtinden prøver hele tiden at trække aktuelle nyheder ind i samtalen. De bliver dog slet ikke behandlet af panelet. Også en samtale om mænd og deres mødre prøver at være lidt alvorlig, men det falder til jorden, fordi det følger efter et gæstebesøg af selveste realitystjernen Susan K.

Starten af programmet gik ud på at prøve at gøre paneldeltagerne virkelig dårlig tilpas ved at tvinge dem til at vælge mellem 4 halvnøgne kvinder i forskellige kropsstørrelser. Resten af programmet var godt nok ganske muntert, men totalt rodet og ufokuseret.

Hvor emnet kan være rigtig spændende at diskutere, ender programmet med at ligne et dårligt Zulu-underholdningsprogram med gæster fra Charlie sendt på TV 2′s hovedkanal. Og tendensen til, at kønsdebat altid handler om stereotypierne om, at kvinder er hysteriske, og mænd er konfliktsky og bla-bla-bla, bliver opfyldt til punkt og prikke.

Jeg mangler noget, der enten kan vise mig, at programmet er ment som 100 % ren underholdning (for mine smilebånd forblev komplet utrukne fra start til slut), eller at man kan se på kønsforskellene på en mere nuanceret 2010-værdig måde. Kom så.

Billige Danmark

Den danske sang er en ung blond pige…

Jeg føler mig komplet nødsaget til at reagere på den historie om VisitDenmarks “virale video”-kampagne. Først en ultrakort opsummering. Se først videoen:

Videoen er blevet set af (i skrivende stund) 800.000 mennesker, og en horde af mennesker har støttet “Karen” med mails, kommentarer og alt muligt. Videoen er falsk. Falsk ment på den måde, at “Karen” bliver spillet af en skuespiller ved navn Ditte Arnth Jørgensen, og at hun slet ikke leder efter faderen til den lille dreng (som måske er hendes egen – hvem ved?).

I TV 2 Nyhederne erfarer jeg så, at hjernerne bag videoen er ingen andre end VisitDenmark, den danske turistorganisation. På en eller anden måde har videoen af en blond pige, som for 1½ år siden drak sig i hegnet og dyrkede ubeskyttet sex med en udlænding, hun ikke engang fik navnet på, til formål at tiltrække turister til Dannevang.

Hmm.

Lad mig begynde med dette spørgsmål: Hvilken slags turister tiltrækker man med sådan en video? Ja, svaret bliver vel sexturister. Til COP15 regner de med, at de danske prostituerede kommer på overtid pga. alle de fremmede besøgende, men at dømme ud fra den her video kan de kære besøgende spare en masse hundredlapper ved bare at finde en kampstiv blondine nede på Custom House.

Men det andet spørgsmål, der trænger sig på, er: Hvordan kan det være en reklamekampagne, når det på intet tidspunkt afsløres, hvad produktet er? At få 800.000 visninger på Youtube kan vel næppe være et succeskriterium i sig selv.

Umiddelbart virker det som endnu en i den laaange række af firmaer, organisationer og folk, som tror, at man skal “have noget på det der Facebook” eller at “virale videoer er det, de unge vil have” og dermed gør det uden noget rigtigt formål.

Svaret på det sidste spørgsmål er TV 2. Måske (!) ville det aldrig have blevet afsløret, at det var VisitDenmark, der stod bag, hvis ikke TV 2 Nyhederne havde sagt det. Det bliver altså en af Danmarks vigtigste nyhedskilder, der bliver prikken over i’et i kampagnen. De er Brad Pitt i Seven. Nyhedshistorien om videoen og dens manglende formål bliver til formålet med videoen, og lige pludselig undrer man sig over, om det faktisk er en ganske genial brug af medierne, som giver VisitDenmark en masse gratis reklame. Eller i hvert fald omtale.

Men det er jo kun over for de danske seere (og deres umiddelbare vennekreds). Jo, mange (inklusive mig selv) har jo delt videoen på Facebook med en halvforarget kommentar og nævnt VisitDenmark, og på den måde bliver navnet jo udbredt, men de første kommentarer, jeg har fået, har ikke været superpositive:

This is really messed up. This video actually makes me feel kind of sad rather than making me want to go to denmark

Sådan skriver en ven fra Costa Rica, som ellers ikke plejer at lade en blond pige gå ubemærket forbi.

Hvis nogen har en idé til, hvordan det her kan hjælpe Danmark i vores turismekrise, så kommenter endelig.

Og husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook. Her.

Altmuligmand m/k

I dag på TV 2 Lorrys middagsnyheder så jeg denne flotte titellinje:

socialradgiver

Du kan se den rigtige historie her. Det handler om en socialrådgiver, som blev fyret fra Helsingør Kommune bl.a. pga. mistanke om alkoholmisbrug, og som senere søgte job hos Hillerød Kommune. Helsingør lod en kommentar falde om socialrådgiverens fortid, og nu er begge kommuner blevet dømt til at give rådgiveren erstatning.

Det første, der sprang i mine øjne, var naturligvis, at den herre på billedet var advokat og kvindelig socialrådgiver. Når man så tid til at læse hele linjen, kan man så se, at han endda er advokat to gange. Noget af en bedrift.

Jaja, det er vel meningen, at han er advokat for socialrådgiveren og for FTF. Men af en eller anden grund har det være meget vigtigt for journalisten Johanne Vinten at få ordet ‘kvindelig’ med, og det går ud over forståeligheden og kildens to advokattitler. Meget klodset.

Og til sidst vil jeg knytte en kønspolitisk kommentar. Hvis danske kvinder vil have noget, der ligner ligestilling i Danmark, må I da råbe højt, når der så udtrykkeligt bliver sagt og skrevet ‘kvindelig socialrådgiver’ igen og igen i indslaget. Det er da sagen fuldstændig uvedkommende, medmindre det enten er mere synd for hende, fordi hun er en kvinde, eller at kvinder er mere tilbøjelige til at sagsøge sin arbejdsgiver, eller at kvinder har nemmere ved at blive alkoholikere.

Hvis nogen kan forsvare, hvorfor det er relevant at skrive og sige ‘kvindelig socialrådgiver’, så læg endelig en kommentar.

Kærkommen kønsløshed

Dette indlæg er et historisk et af slagsen. For det første er det udelukkende positivt. For det andet handler det ikke om noget, jeg har set på tv eller hørt i radioen.

Hvis man er rap, kan man stadig nå at få fat i en kopi af DSB’s blad, Ud & Se, for februar måned (download bladet som .pdf-fil her). Der er blandet andet et meget langt og dybdeborende portrætinterview, som Oliver Stilling har skrevet om Thomas Winding.

På side 30 finder man en fin lille fotoserie af journalistpraktikant Mette Hattel og fotograf Ulrik Jantzen, som hedder ’5 feinschmeckere’. Som introduktion får vi den korte, simple tekst:

“De koster tid og penge, kræver teknisk snilde og kører stærkt. Det handler om biler, der i form, design og kvalitet giver andre firhjulede baghjul. Ud & Se har taget kørebrillerne på og besøgt fem stolte bilejere”

Hvert billede er et lækkert, stilrent foto af en bil og dens ejer. Under billederne ligger en bunke spørgsmål, som ejerne har besvaret kort. Ejerne er henholdsvis legetøjsforhandler, ejer af et reklamebureau, forhandler af splatterpistoludstyr, forhandler af rideudstyr og dekoratør.

Bilerne, de ejer, er mest veteranbiler, men en enkelt Lotus Esprit fra 1991 skiller sig lidt ud.

Det mest interessante ved denne fotoserie var dog dette: Alle de fem feinschmeckere var feinschmeckerinder. Altså kvinder.

Dette er interessant i denne sammenhæng, ikke fordi de er kvinder, som interesserer sig for biler, eller fordi de er kvindelige selvstændige og ledere. Det interessante er, at ordet ‘kvinde’ slet ikke er nævnt hverken i oplægget eller i nogen af profilerne. Og det synes jeg er fantastisk.

Det er lige præcis den slags tænkning, der kan bidrage til ægte ligestilling i medierne og dermed i samfundet. I stedet for hele tiden at fokusere på køn ved at skrive om kvinder i ledelser og kvinder her og der, skal man netop bare droppe kønnet, når det ikke er relevant. Som det var i dette tilfælde.

Mette Hattel har sikkert – som alle andre journalister – været fristet til at skrive ‘fem kvinder og deres biler’, men det har enten hun eller redaktøren (eller en tredje (eller dem alle)) altså valgt ikke at gøre. Og tak for det.

Ligestilling er ikke at skrive ordet ‘kvinde’ så meget som muligt. Men netop at udelade ordet så meget som muligt.

Kvinder i topledelsen og på bundlinjen

Jeg har lige købt en fin mp3-afspiller af et andet mærke end Apple, og jeg er begyndt at podcaste P1-programmer. Så jeg ser ung og hip ud, samtidig med at jeg kan holde mig opdateret på taleradiofronten – smart.

Bl.a. podcaster jeg Lasse Jensens ‘Mennesker og medier’, og emnet for et par uger siden var ‘kvinder i medieledelser’. Gæsterne var redaktør for Tænk, Pernille Tranberg, og en gammel kending fra nærværende blog, David Trads fra avisen med Andeby-navnet, Nyhedsavisen.

David Trads var inviteret, da han for nogle år siden havde udtalt, at han mente, at der skulle mange flere kvinder ind i ledelserne i medierne. Da han så skulle sammensætte en ledelse til avislændingenes danske eksperiment, valgte han så kun mænd. Hov.

Dette faktum fik Trads meget behændigt børstet af sine skuldre ved at bruge det argument, at han havde nogle specifikke kriterier til sin ledelse, som en håndfuld mænd så tilfældigvis var dem, der levede bedst op til. Stillingen blev ikke slået op.

En af de gode
Det tog Pernille Tranberg, som har været med til at starte det kvindelige ledernetværk, K2 (som vil nedlægge sig selv, når den kvindelige medlemsskare af Journalistforbundet (40 %) er repræsenteret i ledelserne), for gode varer, og hun omtalte senere Trads som “en af de gode mænd”, fordi han jo var helt enig i K2′s synspunkter. Ikke et ord mere om hans egen ledelse.

En af de “onde” var til gengæld Morgenavisen Jyllands-Postens chefredaktør, Carsten Juste. Han har udtalt, at han mener, at køn ikke skal betyde noget, når man ansætter ledere, men at det er godt at have kvinder i ledelsen pga. dynamikken. Det er med andre ord de mest egnede, der skal ansættes.

Carsten Juste har altså sagt det højt, som David Trads har gjort. Ansat de mest egnede, som så var mænd. Alligevel er Trads en af “de gode”, fordi han sidder i ‘Mennesker og medier’ og nikker og smiler og giver Pernille Tranberg ret i alt, hvad hun siger.

I sidste uge deltog jeg i et fint arrangement arrangeret af min studenterorganisation, KaJ. Det var et såkaldt gå-hjem-møde, som handlede om ledelse. Gæsterne var Mia Søiberg, som har lavet undersøgelser om kvinder og ledelse, Lisbeth Knudsen, den samme Pernille Tranberg og redaktør for Euroman, Mads Lange.

Da vi kom ind i lokalet, stod der med store bogstaver på Powerpointen: ‘Kvinder og ledelse’. Jeg gik helt per refleks i forsvarsmodus og var klar til at nedslagte argumenter for kønskvotering og diverse rødstrømpesager. Men det var faktisk meget stille og roligt. Mia Søiberg er en meget intelligent og godt argumenterende kvinde, og jeg slappede helt af, når hun sagde ting som “Måske har kvinder ikke så meget lyst til at være ledere.”

Og nu må jeg så dele min egen holdning til spørgsmålet – og jeg vil forsøge at holde tungen lige i munden.

Omvendt chauvinisme
Jeg går ikke ind for kønskvotering og positiv særbehandling. I hvert fald i princippet. Hvis en mediearbejdsplads som fx JP/Politikens Hus beslutter sig at indføre det i en periode for at rette op på den overvældende overvægt af mandlige (ja, med L) ledere, så fred være med det. Men en lovgivning, som de truer med i Spanien og Norge er ikke vejen frem. Og ingen vil vel ansættes i en lederstilling, bare fordi man har bryster.

Desuden svarer kønskvotering til at differentiere kønnene ligesom inden for sport. Altså at kvinder kun konkurrerer med kvinder. Og hvis noget er chauvinistisk, så er det vel at signalere, at kvinder ikke kan kæmpe med i ‘mændenes liga’.

Jeg går dog 100 % ind for flere kvinder i ledelser, hvis de er gode til det, de laver. Diversitet er en stærk motivationsfaktor, og det gælder ikke bare køn, men også etnisk, geografisk, holdningsmæssig, aldersmæssig og andre tilhørsforhold. Lige børn leger bedst, men lige børn kan også godt være forskellige børn.

Et af argumenterne for positiv særbehandling, som florerer i denne debat, er, at mænd kun ansætter mænd, fordi deres netværk består af mænd. Det er dog noget, som jeg mener vil ændre sig, når min generation kommer til at sidde på topposterne. Mit netværk fra Journalisthøjskolen har rigtig mange kvinder, og nogle af dem ville jeg gerne se som medarbejdere i en ledelse i fremtiden. Men hvis jeg skal være hudløst ærlig, er der nok flere af mine mandlige medstuderende, som jeg umiddelbart vil tildele lederegenskaber.

Der skal dog lægges særlig vægt på kompetencer. Ja, kvinder skal være mere fremme i skoene og tro på sig selv, hvis de vil være topledere i medieverdenen såvel som i det almene erhvervsliv.

Det er da værd at overveje, om det at være topleder ikke kræver nogle egenskaber, som mænd generelt er mere udstyret med. Om det så til dels er socialt betinget, det er en helt anden diskussion.

Vi har nok brug for bare at ændre ved den klassiske opfattelse af en topleder. Der, hvor jeg arbejder nu, har vi en kvindelige direktør, som næsten personligt binder hele huset sammen med sin omsorg og menneskelige interesse. Hun kan snakke med alle nede i kantinen og giver alle en følelse af at høre til og betyde noget for organisationen. Og det er også vigtigt, at en leder kan det.

Men kvinder sidder på rigtig mange mellemlederstillinger. Og man kan vel driste sig til at overveje, om ikke de nyder det. At de godt kan lide at have færre mennesker under sig og være tættere på sine ansatte (som i medieverdenen oftest er mere kolleger end undersåtter), og at de måske ikke er så magt- og pengeliderlige som de mænd, som død og pine bare skal op på toppen, hvor der så er koldt.

Kvinder hjælper på bundlinjen
Mia Søiberg fortalte, at undersøgelser viser, at firmaer med kvinder i ledelsen tjener bedre end andre. Kausaliteten er dog ikke helt entydig. Undersøgelserne siger ikke, om de tjener mere, fordi de har kvinder i ledelsen. Måske har firmaet bare en kultur, som fremavler diversitet og modernitet på alle planer.

Et lidt provokerende spørgsmål, Mia Søiberg stillede, var, om firmaet ikke bare tjener mere, fordi kvinder er billigere arbejdskraft. Hun mente, at kvinder tjener 25 % mindre end mænd for det samme arbejde.

Men som Pernille Tranberg sagde i ‘Mennesker og medier’, så må det da være et argument, som de fleste mænd kan forstå. David Montgomery burde måske sørge for flere kvinder i Det Berlingske Officins ledelse(r), så behøvede han måske ikke at fyre hver ottende medarbejder.

Og sidst, men også mindst: julefrokosterne er da sjovere, hvis man har nogle flere kvinder at spille åndssvag over for…