Kategoriarkiv: Magasiner

Børneporno-Eeno?

I dagens Berlingske MS-tillæg er der en artikel om finsk design, og et af billederne dertil forestillede disse hængestole med de to yndige børn i:

Min kameramobil har det dårligt med nærhed, så til jer, der ikke kan læse det, er her billedteksten:

“Eeno Aarnios børn i Bubble, hvori også stjerner som Demi Moore og Donatella Versace har ladet sig fotografere i afklædt tilstand.”

Her er det naturligvis ordet ‘også’, som springer i øjnene på mig. Det ord kan man ikke skrive i den tekst uden at mene, at børnene også er blevet fotograferet nøgne i dem. Basta.

I sidste ende drejer det sig nok bare om en sindssygt dårlig formulering i Berlingskes tilfælde, men det er bare ikke nogen undskyldning. Journalister er uddannet i at formulere sig, og som sprogbærere er det en af vores vigtigste opgaver at vise læsere og brugere, hvordan det danske sprog bruges korrekt og kreativt – ikke klodset og kikset.

Tag jer/os sammen, journalister.

“Never badmouth synergy”

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. I sidste ende er jeg nok mest bare forarget.

Så sad man en højhellig søndag morgen og så genudsendelse af ‘Hvem vil være millionær? – Mig og mit idol’. Først sad man og bliver meget overrasket over, at Anders Breinholt, hans idol Meyerheim og 70 % af publikum troede, at pashmina er silke, og dermed røg ud med kun 5.000,- til en bus til nogle stakkels udviklingshæmmede (som de (før de røg ud) spøgfuldt mente kun var nok til navkapsler og måtter). Dernæst blev man overrasket over, hvor svært Thomas Madvigs fan Lisbeth Østergaard havde ved at skjule sine manglende evner i paratviden. “Hvornår siger du latinerne?” var hendes kommentar til svarmulighederne til spørgsmålet om, hvem der først talte latin.

Når man så var kommet sig over det, tænkte man: hov, er der ikke noget, de alle sammen har tilfælles? Nårh jo, de er jo alle sammen Hans Pilgaards kolleger.

Hvor er det trist, at TV 2 vælger at blive ved med den lange række af ‘specials’, hvor deltagerne overhovedet ikke er lige så gode som enkeltdeltagerne (bortset fra brødrene Lund Madsen), og hvor er det endnu mere trist, at de så vælger at proppe flere programmer med TV 2-medarbejdere for at profilere deres egne værter som stjerner. Som så oveni ser op til andre TV 2-medarbejdere som idoler.

Ét af spørgsmålene handlede endda om ‘B.S. og Bubber’…

Her mandag aften fortsatte galskaben så. Lisbeth Østergaard og Thomas Madvig brugte gudhjælpemig TV 2′s Jes Dorph-Petersen som livline (som dog ikke hjalp) og endte med 50.000,- (ti gange mere end Breinholt og Meyerheim (!)). Og efter dem var det så Julie Berthelsen, hvis karriere jo blev skabt af TV 2-programmet Popstars for en del år siden, og hendes idol Søs Fenger, som snart skal reprezzent’e mit hood, Kongens Lyngby, i TV 2′s kor-battle, Allstars. Deres livline var så Lasse Rimmer, som for tiden deltager i TV 2′s genoplivning af det svenske koncept Nyhedsministeriet, og som tidligere har været vært på TV 2′s Jeopardy.

Helt ærligt, TV 2. Har I ingen skam i livet?

Min kammerat Martin udtrykte sig forleden således: “Public service døde med X Factor.” Det var konklusionen, der fulgte efter en diskussion om, hvorvidt TV AVISEN i dag kun handler om DR. Han har nok ikke helt ret i den udtalelse, men der er da noget om det.

Talkshowet ‘Reimers’ har da også haft alle mulige DR-folk inde over, ikke mindst X Factor-dommere og lignende.

MIT store (dog fiktive) idol er Jack Donaghy, Alec Baldwins rolle på den fantastiske komedieserie ’30 Rock’ (som i Danmark kan ses på 6′eren). Han sagde i et afsnit guldreplikken “Never badmouth synergy”. Han er selv rigtig god til at promovere produkter i tv-shows og omvendt. Noget, man længe har gjort det meget i i USA og som nu også er kommet til Danmark i stor stil. Ikke mindst med Per Mikael Jensen, som så smart lod bladet ‘Vi med hund’ sponsorere TV 2′s hundeprogram ‘Danmarks sødeste hund’. TV 2 er medudgiver af bladet…

Divya nok kunne gøre bedre

Hvor meget jeg end byder smukke Divya Das velkommen tilbage på husantenne-tv (læs: tv, som jeg kan se derhjemme), sad jeg tilbage med en skuffet følelse efter i dag at have set TV 2 NEWS’ ‘Pressemøde’ (som genudsendes på TV 2).

Programmet, som oftest beværtes af Mette Vibe Utzon, er normalt et udmærket lille mediemagasin, som tager et aktuelt medierelateret emne op i en debat mellem tre-fire aktører. For eksempel var Pressemøde-udsendelsen om den uvildige rapport, der undersøgte det journalistiske indhold i ‘Den hemmelige krig’ ganske udmærket.

Dagens program handlede om kriminalstof i medierne. Gæsterne var lederen af Ekstra Bladets krimiredaktion Mette Fleckner, Drabchef Ove Dahl og…ingen mindre end krimi-ekspert Henrik Palle.

Jeg havde egentlig håbet på en debat om kriminalreportere, som gik over stregen, navneforbud og etik. Men nej, et af de første spørgsmål, Divya Das stillede Ove Dahl var, om han selv læste krimier, når han havde fri. Det gør han.

Måske var folkene bag udsendelsen for påvirket af de studier, de befandt sig i, nemlig Go’aften/-morgen Danmarks studier på Hovedbanegården i København, for hele udsendelsen blev en mærkelig og malplaceret blanding af en altid relevant diskussion over politiets, de kriminelles, de pårørendes og pressens indbyrdes forhold og en hyggesnak om kriminalromaner.

Den tynde kobling mellem disse to emner var, at flere og flere kriminalromaner bliver skrevet af journalister (Blædel, Larsson, etc.), og det kunne da også have blevet et fint resultat, hvis ikke hele “debatten” skiftede fra det ene til det andet emne så hurtigt som produceren skiftede kameravinkel Så snart vi var på vej ind i Ekstra Bladets etiske overvejelser ved interview af pårørende til kriminelle eller mordofre, trak Divya Das straks fokus ud af det alvorlige emne og rettede et spørgsmål til den glade og langhårede Henrik Palle, som flere gange kunne fortælle, at journalisters kriminalromaner var bedre til at beskrive Vesterbrogade, som Vesterbrogade er i virkeligheden.

Næ du, så vil jeg hellere podcaste (eller zencaste, som det hedder i Creatives mp3-univers) ‘Mennesker og medier’ på min mp3-afspiller, og så kan jeg jo altid tænke på Divya Das, når jeg har lyst.

Politik på kryds og tværs

Måske får vi snart et valg, måske ikke. Både de konservative og Venstre reklamerer allerede i bybilledet, og det er svært at tolke som andet end en spirende valgkamp.

Og på de fleste medier huserer valgkampen allerede. Også et sted, som er ret nyt i selskabet af politiske slagmarker. Og nej, jeg mener ikke YouTube eller DAB-radio eller selvhæftende mærkater.

Nej, jeg taler her om krydsordssiden i Ud & Se.

Dansk Folkeparti har længe domineret siden ved at reklamere inde i selve krydsordet, men i det nyeste nummer (september ’07) har DF’s sædvanlige annonce med en DF’er, der “er stolt af at være DF’er” fået følgeskab af et af de partier, som DF er mest uenig med på mange punkter, nemlig Socialistisk Folkeparti. Ja, Villy Søvndals skælmske ‘jeg-kommer-aldrig-i-regering-men-de-unge-elsker-mig’-smil titter ud fra en slank bannerannonce mellem krydsordet og de to sudokuer.

Om Ud & Se har valgt at placere den der på grund af pres fra pikerede læsere, ved jeg ikke, men ærligt talt mener jeg ikke, at det er godt. Hvis ikke man kan være i fred for partipolitisk indflydelse, når man stille og roligt løser en fredelig kryds-og-tværs på sin rejse fra Skanderborg til Odense.

Det næste er måske politiske slagord på mælkekartonen? Ja, grin bare, men det har vi allerede set her på Bornholm. Bornholms Andelsmejeri støttede åbenlyst forening “Bevar Klemensker Skole” på deres letmælkskartoner, men tog det hurtigt af igen, fordi befolkningen ikke mente, at politik smagte godt på deres cornflakes.