Kategoriarkiv: Politik

Jon Stewart massakrerer blogosfæren

Op til weekenden vil jeg blot dele denne fantastiske kommentar på overdrevne overskrifter, som Jon Stewart (USA’s ufrivillige nyhedsguru) leverer i The Daily Show:


The Daily Show With Jon Stewart Mon - Thurs 11p / 10c
The Blogs Must Be Crazy
www.thedailyshow.com
Daily Show
Full Episodes
Political Humor Health Care Crisis

Jeg har klippet fra den amerikanske venstreorienterede superblog, The Huffington Post.

Akvarelgate-skandalen

Auktionshuset Lauritz.com fører en række auktioner, hvor overskuddet går til ofrene i Haiti. Men en enkelt akvarel har de nægtet at sælge, nemlig en malet af Kurt Westergaard (som af medierne har fået tildelt den fantastiske jobtitel ‘muhammedtegner’). Direktør Mette Rode Sandstrøm forklarer, at de foretrækker ikke at tage den risiko, som kunne følge med salget af en tegner, der allerede er blevet angrebet med en økse.

Af alle de folketingspolitikere, jeg har set udtale sig om den beslutning, støtter kun Simon Emil Ammitzbøll (LA) Lauritz.coms ret til at vælge, hvad de sælger. Alle andre – fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard – kritiserer det private auktionsfirma for “selvcensur” og “stigmatisering” og siger, at “så har terroristerne vundet”. Mette Rode Sandstrøm argumenterer for, at ytringsfrihed ikke er ytringspligt, og at de altså blot vælger ikke at rode sig ind i Muhammed-sagen.

Anders Fogh Rasmussen nægtede at undskylde og mene noget om Jyllands-Postens publicering af tegningerne dengang. Det er ikke svært at forestille sig Lars Løkke Rasmussen undskylde over for vestlige lande, fordi Lauritz.com ikke sælger den akvarel.

Når en regering og en opposition går sammen om at prøve at tvinge et privat firma til eventuelt at sætte medarbejdernes sikkerhed på spil for et politisk princips skyld, kan jeg kun tænke på ord som terrorisme. Hvis Lauritz.com havde ombestemt sig, ville de netop have bukket under for terror – fra deres eget parlament.

Set bort fra hendes sære fagter i TV 2 Nyhederne fremstår Mette Rode Sandstrøm som en fornuftig og standhaftig chef, som påberåber sig sin ret til ikke at mene noget om sagen og i samme omgang beskytter sin egen og medarbejdernes sikkerhed. Nej, ingen kan vide, om Lauritz.com ville være blevet truet eller angrebet, men det er dem fuldt berettiget ikke at tage chancen.

Det skal da også nævnes, at det var TV 2 selv, der overhovedet fik Kurt Westergaard til at fatte penslen. Gad vide, om de havde lugtet en god nyhed forude.

Og som min kammerat Jacob skrev på min Facebook-væg:

“Vi må passe på med, at vi ikke kommer til at leve vores liv i angstens skygge,” – L.L. Rasmussen.
Fra en regering, der har givet os terrorlov og lign. virker den udtalelse som den værste form for hykleri jeg længe har hørt.

Så sandt, så sandt.

Det er et f*#&ing dæjli’ show

Husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook og få dine venner med.

Jeg vil gerne begynde indlægget med at undre mig over, at tekstereren (oversætteren) i gårsdagens visning af ‘Ghost’ på TV 2 oversatte ‘fuck you’ til ‘fuck you’. Et sjovt valg. Jeg kunne aldrig selv finde på at sige det på engelsk, når jeg taler dansk (og faktisk heller ikke, når jeg taler engelsk), men måske har teksteren tænkt, at ‘fuck dig’ lød for plat, og ‘rend mig i røven’ lød for 80′er-agtigt.

Jeg husker også engang, da jeg så ‘Falling Down’, at jeg for første gang så alle F-ordene direkte skrevet i de danske tekster; ‘fucking’, ‘motherfucker’, etc. Det syntes jeg var fedt nok, for det passer jo egentlig meget fint til den måde, i hvert fald min generation bruger de ord på. Eller min omgangskreds i det mindste.

Men det her indlæg handler om ‘The Daily Show’, Comedy Centrals succesfulde falske-nyheder-program, som skylder meget af deres popularitet til George W. Bush, og som gang på gang modvilligt bliver udnævnt til det mest troværdige nyhedsprogram i USA.

Programmet bliver – jævnfør navnet – sendt hver dag, og i Danmark kan vi se det på DR2 med nogle dages forsinkelse. Desuden producerer de en såkaldt ‘Global Edition’, som bliver vist på fx CNN en gang om ugen. Her viser de de bedste klip fra ugen, der gik, og det har nok inspireret DR2 til at kalde den ‘The Daily Show – Ugen der gik’. Den bliver sendt på DR2 fredag aften og mandag eftermiddag.

Som de fleste amerikanske tv-programmer bliver bandeord på skrift erstattet med diverse tegn (som i indlæggets titel) og bandeord i tale udskiftet med et ret indiskret bip i ‘The Daily Show’. Nogle programmer, hvor det sker tit (som motornørdeprogrammet ‘Monster Garage’), erstattes bippet med andre lyde (i ‘Monster Garage’ med værktøjslyde).

De sidste par gange, jeg har set ‘Global Edition’ (‘Ugen der gik’), har jeg dog lagt mærke til, at der slipper en hel del ‘fuck’ igennem, og mens det nærmest forventes i dansk tv, at folk bander og svovler, lægger man meget mærke til det i amerikansk tv.

Derefter skrev jeg til DR, og følgende mailkorrespondance fulgte (jeg har klippet ‘mvh’, ‘bedste hilsener’, etc. ud):

Ekstramedium (Emne: The Daily Show):

Jeg har lagt mærke til, at de i ‘Ugen der gik’-udgaven fik lov til at sige ‘fuck’ og ‘fucking’ uden at blive bippet ud. Hvordan kan det være? Får I dem et andet sted fra?

Kaare (fra DR Medier):

Jeg ved ikke, hvad du har set på Ugen der gik, men det er vist på Lorry, som er TV2, og vi er DR og viser det originale program, sådan som det bliver vist i USA, hvor der bippes.

Ekstramedium:

Hej,

Mit spørgsmål handler om The Daily Show, som der står i emnefeltet, men som jeg glemte at skrive i selve brødteksten…

Kaare:

Hej,

Det “originale program”, jeg henviser til i svaret, er faktisk Daily Show.

Ekstramedium:

Hej igen.

Jeg har kun set TDS på DR2, og de har en ugentlig opsamling (som vises om mandagen i DK). Da jeg så det sidst, var der ingen bip, men masser af ‘fuck’. Det var bare det, jeg undrede mig over.

Kaare (en uge senere):

Hej igen,

Ja, nu undrer jeg mig også, for du har jo helt ret — nu er den blevet sendt uden beep, selv om vi klart har besluttet, at den skal være med beep.
(undeteksten fortæller, hvad der siges.) Jeg undersøger.

Ekstramedium:

Hehe, ja, det er mærkeligt, ikke? Glæder mig til at høre nærmere.

Kaare (to uger senere):

Så vidt jeg kan finde ud af er det et uheld, at programmet er blevet sendt enkelte gange uden beep — idet vi så har fået leveret den beep-løse version (som nogen lande foretrækker) i stedet for den beepede (som andre og vi foretrækker). Men reglen er, at der beepes.

Sådant sker, men det går jo nok endda.

Ekstramedium.dk (forleden):

Så er der sgu ubippede F-ord igen i Global Edition. Interessant.

Kaare:

Her er svaret fra teksteren:

Det hænder, at der ikke er beeps hen over fyordene i Global, men det er (desværre) ret sjældent.

En sjælden gang er der ikke beeps, altså.

Så lærte vi også noget i dag. Nu mangler jeg bare at finde ud af, om CNN bipper det hele ud.

Fire små ord

Mange af jer har nok hørt historien om revyen, hvor en sang kaldte Pia Kjærsgaard en møgsur ged. Lynopsummering: En revysang blev videofilmet af en lokal DF’er, som klippede ordene ud og blev kritiseret for det. Også af Pia K. selv.

Jeg hørte først historien i TV 2 Nyhederne. Der sagde journalisten (kan desværre ikke huske navnet) konsekvent, at det drejede sig om “fire små ord”, nemlig “den møg sure ged”. Min orddelingskæphest stejlede med det samme, for naturligvis er “møgsur” ét ord. MEN da kameraet zoomede ind på tekstforfatterens kopi af sangen, stod der “den møg sure ged”, altså fire ord. Principielt har TV 2 Nyhederne været hyperkorrekte, at de endda lod tekstforfatterens fejl stå, så det altså blev fire ord.

Når man gurgler ordene “møg sure ged” med mellemrum (og anførselstegn), finder man kun tilfælde, hvor det er skrevet sammen til “møgsure”. Og gurgler man “den møg sure ged”, får man simpelthen ingen forekomster. Hmm.

Det var altså KUN TV 2 Nyhederne, som var tro mod kilden.

journalistuddannelsen lærer vi, at man skal hjælpe kilden på vej og kun medtage kildens fejl, hvis de betyder noget for historien. Det mener jeg ikke, det gør her, så jeg må konstatere, at journalisten enten selv er dårlig til sprog eller ikke har fået en ordentlig uddannelse.

Billige Danmark

Den danske sang er en ung blond pige…

Jeg føler mig komplet nødsaget til at reagere på den historie om VisitDenmarks “virale video”-kampagne. Først en ultrakort opsummering. Se først videoen:

Videoen er blevet set af (i skrivende stund) 800.000 mennesker, og en horde af mennesker har støttet “Karen” med mails, kommentarer og alt muligt. Videoen er falsk. Falsk ment på den måde, at “Karen” bliver spillet af en skuespiller ved navn Ditte Arnth Jørgensen, og at hun slet ikke leder efter faderen til den lille dreng (som måske er hendes egen – hvem ved?).

I TV 2 Nyhederne erfarer jeg så, at hjernerne bag videoen er ingen andre end VisitDenmark, den danske turistorganisation. På en eller anden måde har videoen af en blond pige, som for 1½ år siden drak sig i hegnet og dyrkede ubeskyttet sex med en udlænding, hun ikke engang fik navnet på, til formål at tiltrække turister til Dannevang.

Hmm.

Lad mig begynde med dette spørgsmål: Hvilken slags turister tiltrækker man med sådan en video? Ja, svaret bliver vel sexturister. Til COP15 regner de med, at de danske prostituerede kommer på overtid pga. alle de fremmede besøgende, men at dømme ud fra den her video kan de kære besøgende spare en masse hundredlapper ved bare at finde en kampstiv blondine nede på Custom House.

Men det andet spørgsmål, der trænger sig på, er: Hvordan kan det være en reklamekampagne, når det på intet tidspunkt afsløres, hvad produktet er? At få 800.000 visninger på Youtube kan vel næppe være et succeskriterium i sig selv.

Umiddelbart virker det som endnu en i den laaange række af firmaer, organisationer og folk, som tror, at man skal “have noget på det der Facebook” eller at “virale videoer er det, de unge vil have” og dermed gør det uden noget rigtigt formål.

Svaret på det sidste spørgsmål er TV 2. Måske (!) ville det aldrig have blevet afsløret, at det var VisitDenmark, der stod bag, hvis ikke TV 2 Nyhederne havde sagt det. Det bliver altså en af Danmarks vigtigste nyhedskilder, der bliver prikken over i’et i kampagnen. De er Brad Pitt i Seven. Nyhedshistorien om videoen og dens manglende formål bliver til formålet med videoen, og lige pludselig undrer man sig over, om det faktisk er en ganske genial brug af medierne, som giver VisitDenmark en masse gratis reklame. Eller i hvert fald omtale.

Men det er jo kun over for de danske seere (og deres umiddelbare vennekreds). Jo, mange (inklusive mig selv) har jo delt videoen på Facebook med en halvforarget kommentar og nævnt VisitDenmark, og på den måde bliver navnet jo udbredt, men de første kommentarer, jeg har fået, har ikke været superpositive:

This is really messed up. This video actually makes me feel kind of sad rather than making me want to go to denmark

Sådan skriver en ven fra Costa Rica, som ellers ikke plejer at lade en blond pige gå ubemærket forbi.

Hvis nogen har en idé til, hvordan det her kan hjælpe Danmark i vores turismekrise, så kommenter endelig.

Og husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook. Her.

På ret diskurs

En af de argumenter, man hører rigtig tit, når man diskuterer mediernes diskurs om nydanske indvandrere af anden etnisk herkomst end dansk (eller hvad det hedder for tiden), er dette: “Hvorfor skriver aviserne, at de to kriminelle var af anden etnisk herkomst end dansk? De skriver aldrig, at en kriminel er af samme etnisk herkomst som dansk.”

Det er forkert. I denne artikel fra Sjællandske Medier skriver de netop:

På vej hjem fra en tur i supermarkedet blev en 84-årig mand lørdag eftermiddag ved 14-tiden overfaldet af to etnisk danske drenge på mellem 15 og 17 år.

Jeg synes godt, man kan argumentere for, at denne præcisering har præcis samme effekt. At man overhovedet skriver ‘etnisk danske’ beror jo på, at man er vant til at læse det modsatte i lignende historier.

Diskursivt burde man vel blot beskrive kriminelle på en måde, som kan hjælpe folk til at spotte dem og eventuelt oplyse politiet. Ja, det kan indebære hudfarve og accent, men det kan jo lige så godt være bleg og sønderjysk, som det kan være sort og gebrokkent.

Altmuligmand m/k

I dag på TV 2 Lorrys middagsnyheder så jeg denne flotte titellinje:

socialradgiver

Du kan se den rigtige historie her. Det handler om en socialrådgiver, som blev fyret fra Helsingør Kommune bl.a. pga. mistanke om alkoholmisbrug, og som senere søgte job hos Hillerød Kommune. Helsingør lod en kommentar falde om socialrådgiverens fortid, og nu er begge kommuner blevet dømt til at give rådgiveren erstatning.

Det første, der sprang i mine øjne, var naturligvis, at den herre på billedet var advokat og kvindelig socialrådgiver. Når man så tid til at læse hele linjen, kan man så se, at han endda er advokat to gange. Noget af en bedrift.

Jaja, det er vel meningen, at han er advokat for socialrådgiveren og for FTF. Men af en eller anden grund har det være meget vigtigt for journalisten Johanne Vinten at få ordet ‘kvindelig’ med, og det går ud over forståeligheden og kildens to advokattitler. Meget klodset.

Og til sidst vil jeg knytte en kønspolitisk kommentar. Hvis danske kvinder vil have noget, der ligner ligestilling i Danmark, må I da råbe højt, når der så udtrykkeligt bliver sagt og skrevet ‘kvindelig socialrådgiver’ igen og igen i indslaget. Det er da sagen fuldstændig uvedkommende, medmindre det enten er mere synd for hende, fordi hun er en kvinde, eller at kvinder er mere tilbøjelige til at sagsøge sin arbejdsgiver, eller at kvinder har nemmere ved at blive alkoholikere.

Hvis nogen kan forsvare, hvorfor det er relevant at skrive og sige ‘kvindelig socialrådgiver’, så læg endelig en kommentar.

I reklammeri med Berlingske

Som så mange andre brugere har jeg installeret en såkaldt adblocker i min browser, så jeg både slipper for de fleste annoncer (som fx epilepsifremkaldende påstande om, at jeg er kunde nummer 1.000.000 et eller andet sted) og hurtigere henter de sider, jeg gerne vil se.

I dag skrev en af mine Facebook-venner så, at han ikke længere var velkommen på bt.dk. Han sendte så dette link med. I linket står der:

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.

Af nysgerrighed undersøgte jeg så, om det samme gjaldt de andre af Berlingske Medias websites, og ja såmænd. Berlingske.dk siger det samme, og det samme gør Randers Amtsavis.

Mærkeligt nok tillader urban.dk og weekendavisen.dk (i skrivende stund), som jo er i samme koncern, at man er på deres sider med adblockeren slået til.

Det rejser to principielle spørgsmål for mig:
1. Skal en mediekoncern bestemme, hvad for nogle plugins, jeg har installeret i min browser for at gøre min internetoplevelse rarere?
2. Er medierne for afhængige af annoncørernes krav til annonceplads og -visning?

Ad 1. Det synes jeg helt klart ikke, de skal. Jeg bruger meget sjældent bt.dk og berlingske.dk, så det er ikke et stort tab for mig, men hvis alle de danske avisers hjemmesider går med på den, bliver det først rigtig irriterende. Som det er nu, vil de mange, som kun går ind på bt.dk for at få et hurtigt nyhedsoverblik og eventuelt nogle mærkelige historier om amerikanske rednecks, der begår dumme forbrydelser, eller indere, der spiser mærkelige dyr levende, blot fravælge bt.dk og sikkert gå ind på en konkurrent som Ekstra Bladet eller en mindre kulørt avis’ site.

Ad 2. Ja. Men det er svært at gøre noget ved. De gamle dage, hvor aviserne påtog sig et politisk ansvar for at se et problem fra et bestemt synspunkt, er ovre. I dag er aviser produkter, som skal give overskud på bundlinjen, og det gælder også deres hjemmesider. Annoncørerne har derfor rigtig meget magt.

I P1′s ‘Mennesker og medier’ fortalte Lisbeth Knudsen i fredags, at Berlingske blandt andre ville til at (gå tilbage til at) tage penge for nogle ydelser på nettet. Nyhedsoverblikket skal stadig være gratis, men “unikke læseroplevelser” skal man betale for, enten på abonnementsbasis (som fx MediaWatch og Økonomisk Ugebrev) eller per klik. Om det vil virke, kan ingen være sikker på, for der er simpelthen endnu ikke fundet en forretningsmodel for nyhedssites, der virker for omnibus-medier. Om folk vil være villige til ikke blot at tvinges til at kigge på animerede reklamebannere, men også betale for journalistik, som de er vant til at få gratis, vil tiden vise. Mit gæt er, at det kommer til at gavne konkurrenterne.

Jeg har skrevet til Urban, Weekendavisen og BT’s webredaktioner for lidt uddybende kommentarer. Når de kommer, vil jeg tilføje dem som kommentarer til dette indlæg.

Ophavsretsbrud? Nej tak

Forleden fik jeg en Facebook-besked fra DJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård, hvor han spurgte mig, om jeg have overvejet, om mine ‘Nej tak’-motiver var brud på ophavsretten. Jeg måtte ærligt svare, at jeg ikke havde tænkt over det.

Det drejer sig om nogle versioner af det klassiske ‘Atomkraft? Nej tak’-motiver fra gamle dage, som jeg – inspireret af en kammerat – havde lavet nogle alternative versioner af; ‘Frynser? Nej tak’, ‘Alien Beat Club? Nej tak’, ‘Brylcreem? Nej tak’ og så videre.

Efter at have læst lidt på www.ooa.dk, fandt jeg ud af, at selv om Oplysningen Om Atomkraft var blevet nedlagt for længe siden, fandtes der stadig en fond, som blandt andet varetager logoets ophavsret. Derfor tænkte jeg, jeg lige ville skrive til dem og spørge.

Jeg skrev:

Hej tidligere OOA.

Jeg har på Facebook lavet nogle versioner for sjov af “Atomkraft – nej tak”-symbolet, som ikke bliver brugt til andet end lidt sjov – de bliver ikke trykt.

Hvis I har et problem med det, vil jeg omgående tage dem af igen. Jeg vil jo nødig sagsøges.

Få timer senere fik jeg følgende svar:

Tak for din mail. Ja tak, vi vil gerne bede dig om omgående at fjerne disse versioner af solmærket fra Facebook. Mærket bliver brugt som et internationalt symbol af den internationale atomkraftmodstand og vi ønsker ikke at disse “sjove versioner” bliver spredt og dermed tilkendegivet at det er i orden at ændre mærket. Det er det nemlig ikke.

Logoet med den smilende sol, som siger ATOMKRAFT? – NEJ TAK blev i 1975 skabt indenfor OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft). Mærket er beskyttet og alle ophavsrettigheder tilhører og varetages af OOA Fonden.

Logoet ATOMKRAFT? – NEJ TAK er siden 1977 registreret som varemærke i Danmark (Reg.nr. VR. 02 851 1977). Logoet er endvidere siden 13/12/2004 registreret som EU Community Trademark (No. 004193091). For yderligere oplysning om solmærkelogoet henviser vi til hjemmesiden www.smiligsun.org

Så det er helt fint og også påkrævet, at du fjerner dem fra Facebook omgående. Tak for det.

Med venlig hilsen

Bente Meillier
Formand for Solfonden

Et venligt og klart svar. Derfor kan I ikke længere finde ‘Nej tak’-mærkaterne på Facebook. Hvis I har brugt dem eller kopieret dem, må jeg også bede jer lade være, så jeg ikke bliver indblandet i et eller andet.

Tak.

Obamarama II

I aftes – aftenen før valget – sendte NBC’s satireprogram Saturday Night Live deres firårlige “Presidential Bash”, hvor de samler op på deres præsident- og vicepræsident-sketches, de har lavet over valgkampen og gamle SNL-klip med gode gamle SNL-stjerner som Will Ferrell, Dan Aykroyd, m.fl.

Se det her.

Det mærkelige var, at John McCain åbnede ballet med en velkomsttale (alle SNL starter med en sketch el.lign., som med ordene “Live from New York, it’s Saturday Night!” (ja, også selv om det er mandag). Så mærkeligt er det vel heller ikke, da det jo handler om præsidentvalget, og Sarah Palin åbnede selv SNL i forrige uge, hvor hun også selv medvirkede i flere sketches. Det var den mest sete SNL i mange år.

Okay, det rigtig mærkelige var, at man overhovedet ikke så noget til Obama. Måske havde SNL (og stationen NBC) forbarmet sig over McCain pga. Obamas halvtimes-infomercial forleden.

Nej, det vildt mærkelige var, at Sarah Palin midt i udsendelsen fik kameraet helt for sig selv og leverede en lang tale, som overhovedet ikke var sjov, men nærmest pinligt truende over for NBC. Ingen vitser. Ingen lo. Det var bare pinligt for hende, og hele det der ‘jeg-kan-godt-se-ironien-i-mig-selv’-image, som hun oparbejdede ved at møde op ved siden af Tina Fey i SNL, faldt til jorden med et brag, der lød så højt som et skud fra et jagtgevær på elgjagt fra en helikopter.

Jeg håber, I kan se det hele på det link, jeg smed på. Youtube er lidt ømtålelige med sådan noget Copyright og sådan…

Kryds fingre i morgen.