Kategoriarkiv: Satire

Jon Stewart massakrerer blogosfæren

Op til weekenden vil jeg blot dele denne fantastiske kommentar på overdrevne overskrifter, som Jon Stewart (USA’s ufrivillige nyhedsguru) leverer i The Daily Show:


The Daily Show With Jon Stewart Mon - Thurs 11p / 10c
The Blogs Must Be Crazy
www.thedailyshow.com
Daily Show
Full Episodes
Political Humor Health Care Crisis

Jeg har klippet fra den amerikanske venstreorienterede superblog, The Huffington Post.

Akvarelgate-skandalen

Auktionshuset Lauritz.com fører en række auktioner, hvor overskuddet går til ofrene i Haiti. Men en enkelt akvarel har de nægtet at sælge, nemlig en malet af Kurt Westergaard (som af medierne har fået tildelt den fantastiske jobtitel ‘muhammedtegner’). Direktør Mette Rode Sandstrøm forklarer, at de foretrækker ikke at tage den risiko, som kunne følge med salget af en tegner, der allerede er blevet angrebet med en økse.

Af alle de folketingspolitikere, jeg har set udtale sig om den beslutning, støtter kun Simon Emil Ammitzbøll (LA) Lauritz.coms ret til at vælge, hvad de sælger. Alle andre – fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard – kritiserer det private auktionsfirma for “selvcensur” og “stigmatisering” og siger, at “så har terroristerne vundet”. Mette Rode Sandstrøm argumenterer for, at ytringsfrihed ikke er ytringspligt, og at de altså blot vælger ikke at rode sig ind i Muhammed-sagen.

Anders Fogh Rasmussen nægtede at undskylde og mene noget om Jyllands-Postens publicering af tegningerne dengang. Det er ikke svært at forestille sig Lars Løkke Rasmussen undskylde over for vestlige lande, fordi Lauritz.com ikke sælger den akvarel.

Når en regering og en opposition går sammen om at prøve at tvinge et privat firma til eventuelt at sætte medarbejdernes sikkerhed på spil for et politisk princips skyld, kan jeg kun tænke på ord som terrorisme. Hvis Lauritz.com havde ombestemt sig, ville de netop have bukket under for terror – fra deres eget parlament.

Set bort fra hendes sære fagter i TV 2 Nyhederne fremstår Mette Rode Sandstrøm som en fornuftig og standhaftig chef, som påberåber sig sin ret til ikke at mene noget om sagen og i samme omgang beskytter sin egen og medarbejdernes sikkerhed. Nej, ingen kan vide, om Lauritz.com ville være blevet truet eller angrebet, men det er dem fuldt berettiget ikke at tage chancen.

Det skal da også nævnes, at det var TV 2 selv, der overhovedet fik Kurt Westergaard til at fatte penslen. Gad vide, om de havde lugtet en god nyhed forude.

Og som min kammerat Jacob skrev på min Facebook-væg:

“Vi må passe på med, at vi ikke kommer til at leve vores liv i angstens skygge,” – L.L. Rasmussen.
Fra en regering, der har givet os terrorlov og lign. virker den udtalelse som den værste form for hykleri jeg længe har hørt.

Så sandt, så sandt.

Det er et f*#&ing dæjli’ show

Husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook og få dine venner med.

Jeg vil gerne begynde indlægget med at undre mig over, at tekstereren (oversætteren) i gårsdagens visning af ‘Ghost’ på TV 2 oversatte ‘fuck you’ til ‘fuck you’. Et sjovt valg. Jeg kunne aldrig selv finde på at sige det på engelsk, når jeg taler dansk (og faktisk heller ikke, når jeg taler engelsk), men måske har teksteren tænkt, at ‘fuck dig’ lød for plat, og ‘rend mig i røven’ lød for 80′er-agtigt.

Jeg husker også engang, da jeg så ‘Falling Down’, at jeg for første gang så alle F-ordene direkte skrevet i de danske tekster; ‘fucking’, ‘motherfucker’, etc. Det syntes jeg var fedt nok, for det passer jo egentlig meget fint til den måde, i hvert fald min generation bruger de ord på. Eller min omgangskreds i det mindste.

Men det her indlæg handler om ‘The Daily Show’, Comedy Centrals succesfulde falske-nyheder-program, som skylder meget af deres popularitet til George W. Bush, og som gang på gang modvilligt bliver udnævnt til det mest troværdige nyhedsprogram i USA.

Programmet bliver – jævnfør navnet – sendt hver dag, og i Danmark kan vi se det på DR2 med nogle dages forsinkelse. Desuden producerer de en såkaldt ‘Global Edition’, som bliver vist på fx CNN en gang om ugen. Her viser de de bedste klip fra ugen, der gik, og det har nok inspireret DR2 til at kalde den ‘The Daily Show – Ugen der gik’. Den bliver sendt på DR2 fredag aften og mandag eftermiddag.

Som de fleste amerikanske tv-programmer bliver bandeord på skrift erstattet med diverse tegn (som i indlæggets titel) og bandeord i tale udskiftet med et ret indiskret bip i ‘The Daily Show’. Nogle programmer, hvor det sker tit (som motornørdeprogrammet ‘Monster Garage’), erstattes bippet med andre lyde (i ‘Monster Garage’ med værktøjslyde).

De sidste par gange, jeg har set ‘Global Edition’ (‘Ugen der gik’), har jeg dog lagt mærke til, at der slipper en hel del ‘fuck’ igennem, og mens det nærmest forventes i dansk tv, at folk bander og svovler, lægger man meget mærke til det i amerikansk tv.

Derefter skrev jeg til DR, og følgende mailkorrespondance fulgte (jeg har klippet ‘mvh’, ‘bedste hilsener’, etc. ud):

Ekstramedium (Emne: The Daily Show):

Jeg har lagt mærke til, at de i ‘Ugen der gik’-udgaven fik lov til at sige ‘fuck’ og ‘fucking’ uden at blive bippet ud. Hvordan kan det være? Får I dem et andet sted fra?

Kaare (fra DR Medier):

Jeg ved ikke, hvad du har set på Ugen der gik, men det er vist på Lorry, som er TV2, og vi er DR og viser det originale program, sådan som det bliver vist i USA, hvor der bippes.

Ekstramedium:

Hej,

Mit spørgsmål handler om The Daily Show, som der står i emnefeltet, men som jeg glemte at skrive i selve brødteksten…

Kaare:

Hej,

Det “originale program”, jeg henviser til i svaret, er faktisk Daily Show.

Ekstramedium:

Hej igen.

Jeg har kun set TDS på DR2, og de har en ugentlig opsamling (som vises om mandagen i DK). Da jeg så det sidst, var der ingen bip, men masser af ‘fuck’. Det var bare det, jeg undrede mig over.

Kaare (en uge senere):

Hej igen,

Ja, nu undrer jeg mig også, for du har jo helt ret — nu er den blevet sendt uden beep, selv om vi klart har besluttet, at den skal være med beep.
(undeteksten fortæller, hvad der siges.) Jeg undersøger.

Ekstramedium:

Hehe, ja, det er mærkeligt, ikke? Glæder mig til at høre nærmere.

Kaare (to uger senere):

Så vidt jeg kan finde ud af er det et uheld, at programmet er blevet sendt enkelte gange uden beep — idet vi så har fået leveret den beep-løse version (som nogen lande foretrækker) i stedet for den beepede (som andre og vi foretrækker). Men reglen er, at der beepes.

Sådant sker, men det går jo nok endda.

Ekstramedium.dk (forleden):

Så er der sgu ubippede F-ord igen i Global Edition. Interessant.

Kaare:

Her er svaret fra teksteren:

Det hænder, at der ikke er beeps hen over fyordene i Global, men det er (desværre) ret sjældent.

En sjælden gang er der ikke beeps, altså.

Så lærte vi også noget i dag. Nu mangler jeg bare at finde ud af, om CNN bipper det hele ud.

Mis-Information II

Som I måske husker fra et tidligere indlæg, har jeg opfundet en leg, der hedder ‘Mis-Information’. Det går simpelthen ud på at slå op bag i Information og kæde Dagens Billede sammen med underskriften nedenunder.

Her er nogle flere eksempler:

Tja, hvis udviklingshjælpen enten går ud på at sætte håndjern på folk eller stirre dem i øjnene, så er jeg enig.

Hvis det her er MIT-ansatte, så har den stolte uddannelsesinstitution vist taget et ordentligt dyk.

De måbende spillere har jo lille ble på, og ‘haute’ (høj) i ‘haute couture’ må henvise til den springende.

Da det er en gammel kvinde på billedet, kan det ikke være hende, der tales om, men hun må have fået benet vredet om i forhandlingerne om navngivningen af hendes barnebarn.

For så kan han blive ved med at bade.

Fra dagens Information. Hvis ikke billedteksten fortalte, at pigen er sikh, ville det næsten passe for godt.

God fornøjelse med at lege selv!

“Never badmouth synergy” II

Det er én ting, når underholdningsprogrammer som ‘Hvem vil være millionær?’ skamløst bruges til at promovere TV 2-personligheder og deres programmer. Det er altså noget andet, når det er Nyhederne, der gør det.

Jeg ved godt, at TV AVISEN også er slemme til det, men i aften var det altså TV 2′s 22-nyheder, der gjorde sig skyldige i at bringe et ret langt stykke vigtigt dagligdagsjournalistik, nemlig at søsterkanalen TV 2 Zulu i aften sendte det uigenkaldeligt sidste afsnit af ‘Klovn’. Serien, som “tog danske komedieserier til et hidtil uset niveau” (citat frit efter hukommelsen). Se mere her.

Det er sådan noget, de kan få afløb for i ‘Go’ morgen/aften Danmark’, hvis man spørger mig. Hvilket det desværre alt for sjældent er nogen, der gør.

Ophavsretsbrud? Nej tak

Forleden fik jeg en Facebook-besked fra DJ’s formand, Mogens Blicher Bjerregård, hvor han spurgte mig, om jeg have overvejet, om mine ‘Nej tak’-motiver var brud på ophavsretten. Jeg måtte ærligt svare, at jeg ikke havde tænkt over det.

Det drejer sig om nogle versioner af det klassiske ‘Atomkraft? Nej tak’-motiver fra gamle dage, som jeg – inspireret af en kammerat – havde lavet nogle alternative versioner af; ‘Frynser? Nej tak’, ‘Alien Beat Club? Nej tak’, ‘Brylcreem? Nej tak’ og så videre.

Efter at have læst lidt på www.ooa.dk, fandt jeg ud af, at selv om Oplysningen Om Atomkraft var blevet nedlagt for længe siden, fandtes der stadig en fond, som blandt andet varetager logoets ophavsret. Derfor tænkte jeg, jeg lige ville skrive til dem og spørge.

Jeg skrev:

Hej tidligere OOA.

Jeg har på Facebook lavet nogle versioner for sjov af “Atomkraft – nej tak”-symbolet, som ikke bliver brugt til andet end lidt sjov – de bliver ikke trykt.

Hvis I har et problem med det, vil jeg omgående tage dem af igen. Jeg vil jo nødig sagsøges.

Få timer senere fik jeg følgende svar:

Tak for din mail. Ja tak, vi vil gerne bede dig om omgående at fjerne disse versioner af solmærket fra Facebook. Mærket bliver brugt som et internationalt symbol af den internationale atomkraftmodstand og vi ønsker ikke at disse “sjove versioner” bliver spredt og dermed tilkendegivet at det er i orden at ændre mærket. Det er det nemlig ikke.

Logoet med den smilende sol, som siger ATOMKRAFT? – NEJ TAK blev i 1975 skabt indenfor OOA (Organisationen til Oplysning om Atomkraft). Mærket er beskyttet og alle ophavsrettigheder tilhører og varetages af OOA Fonden.

Logoet ATOMKRAFT? – NEJ TAK er siden 1977 registreret som varemærke i Danmark (Reg.nr. VR. 02 851 1977). Logoet er endvidere siden 13/12/2004 registreret som EU Community Trademark (No. 004193091). For yderligere oplysning om solmærkelogoet henviser vi til hjemmesiden www.smiligsun.org

Så det er helt fint og også påkrævet, at du fjerner dem fra Facebook omgående. Tak for det.

Med venlig hilsen

Bente Meillier
Formand for Solfonden

Et venligt og klart svar. Derfor kan I ikke længere finde ‘Nej tak’-mærkaterne på Facebook. Hvis I har brugt dem eller kopieret dem, må jeg også bede jer lade være, så jeg ikke bliver indblandet i et eller andet.

Tak.

Mis-information

Dette syn mødte mig i dagens Information. Det drejer sig naturligvis om ‘Dagens billede’ (en smart måde at fylde en halv avisside uden at skrive noget), som for tiden altid er placeret over en kommentar. Da ‘Kommentar’-bjælken er ganske undselig, ligger det lige for at kæde billedet sammen med overskriften nedenunder, i dette tilfælde et billede af Tina Turner til overskriften ‘Danmark behøver ikke nye kampfly’. Lynhurtigt kædede min krøllede hjerne en nedskæring i forsvarsbudgettet sammen med de millioner, der blev brugt (spildt?) på, at Tina Turner sang til H. C. Andersens fødselsdag.

En gennembladring af toppen af avisbunken fandt så ovenstående sammensætning. De stakkels mennesker leder jo selvfølgelig efter det tænkende menneskes Joan Ørting.

Og en sjælden gang er man så så heldig at ramme plet. Om redaktionen har haft nogen bagtanke med denne sammensætning må man jo spørge dem om (jeg har ikke gidet), men at have Barbie-versionen af Angela Merkel over overskriften ‘Ligestilling er en vigtig del af klimaløsningen’ er jo ganske enkelt en genistreg.

Hvis du selv er i nærheden af en Information eller måske ligefrem abonnerer på den, så prøv at leg legen ‘Misinformation’ selv. Den eneste regel er, at man skal forsøge at kæde Dagens Billede sammen med overskriften umiddelbart nedenunder. God fornøjelse.

Video killed the radio star I

Endelig fik jeg lov til at bruge den overskrift!

Selv om jeg først for nylig er kommet hjem fra et semester i Montréal, vidste jeg som trofast podcaster af ’Mennesker og medier’ på P1 allerede, at ’De sorte spejdere’ er holdt op med at sende, og at den rødhårede spejder Anders Breinholt har sagt farvel til stjernestatusen på P3 til fordel for intet mindre end ’Go’morgen Danmark’.

Da han i ’Mennesker og medier’ fortalte, at han havde taget springet fra radio til morgen-tv var det ikke svært at høre på hans stemme, at han ikke selv troede på, at han ”godt kunne lide at snakke med mennesker” (citat frit fra hukommelsen). Den tidligere Falck-redder ved godt selv, at han har solgt ud.

Og her forleden så jeg ham for første gang folde sig ud på tv i selskab med eks-nyhedsværten fra TV 2, Kamilla Walsøe, hvor Breinholt faktisk sidder og spørger Joachim B. Olsen, om han ikke har solgt ud ved at danse i Rødovre Centrum i stedet for at smide 7,26 kg tunge kugler. Åh, ironien.

Det er åbenbart mere og mere en gammelkendt sandhed, at radioværter går med en drøm i maven om at lave tv, og mange af dem ender på TV 2.

Lars Daneskov, som i lang tid blidt vækkede mig med morgenplat charme på’Godmorgen P3’, tog springet gennem TV AVISEN til ’Jeopardy’-vært, som dog blev en kort fornøjelse, da det blev tydeligt, at han var en udpræget ikke-skærmtrold.

Morten Resen, som var en gudsbenådet formiddagsvært på P3 (men ifølge interne kilder også noget af en primadonna), tog springet til ’Go’morgen Danmark’ for længe siden, og selv om han egentlig er faldet meget godt til i rollen som Cecilie Frøkjærs fjollede sidekick, har han overhovedet ikke samme udstråling på tv, som han havde i radioen.

Den dygtige og kønne P3-vært Lisbeth Østergaard virkede som et åbenlyst valg som vært på ’Zulu Djævleræs’ og senere ’Varm på is’, men selv ikke hendes skarpe blå øjne opvejede for hendes forsagthed og uegnethed som tv-vært.

Mads Steffensen, som heldigvis stadig styrer slagets gang i hans supersucces ’Mads og monopolet’, er nærmest indbegrebet af ’a face for the radio’. Hans nordjyske hæse stemme er perfekt til radio, men hans smil ligner desværre en skaldet, tørhudet John McCain, og hans tilstedeværelse på ’Aftenshowet’ bliver næsten reduceret til at få den ellers lidt kiksede Sisse Fisker til at fremstå som et blændende tv-talent.

Sara og Peter, som selv i min gymnasietid holdt mig underholdt med deres kække og direkte stil i ’Børneradio’, forsøgte sig som tv-værter i ’Fjernsyn med Sara og Peter’ (også på TV 2), men det blev aldrig helt godt. Sara Bro laver nu ’Hjerteflimmer’ og gør det ret godt, men Peter Sloth Madsen i dag næsten kun er kendt for at lave Suzuki-reklamer. Han laver også en masse teater og ting ved siden af.

Iben Maria Zeuthen, som er blevet den ene af P3’s stemmesignaturer (den anden var Thomas Madvig og er nu Kristian Leth) har en af dansk radios mest sexede stemmer, men hendes forsøg som vært på DR’s ’Pigerne mod drengene’ viste en ugidelig teenagetøs (i starten af 20’erne) uden skærmkarisma.

Og behøver jeg nævne Morten Spiegelhauer, som var med til at starte ’P3 Nyheder’. Hånden op, hvis du synes, han brænder igennem på tv-skærmen…

Der er to undtagelser, der bekræfter reglen, og den ene er Andrea Elisabeth Rudolph. Jeg husker, at jeg hørte hende på P3 og syntes, hun var rimelig uduelig, men da hun så tog springet til Boogie, forstod jeg pludselig, hvad folk så i hende – nemlig en lækker vært, som bare skulle videre til tv hurtigst muligt. Godt valg.

Den anden undtagelse er Louise Wolff, som har en god tilstedeværelse på skærmen i ’Aftenshowet’, men som jeg dog stadig ydmygt mener var bedre på radio.

Seneste led i den lange række af radioværter, som har frasagt sig stjernestatusen på P3, er altså Anders Breinholt, som var en af mine helt store yndlinger fra P3’s ’Katapult’ og ’Poulsen, Breinholt og Søn’, hvor han udgjorde en utroligt velfungerende duo med Henrik Poulsen, og ’De sorte spejdere’ med Anders Lund Madsen. Dårlig idé. Han har ikke udstråling på en tv-skærm, og ’Go’morgen Danmarks’ stramme format giver ikke megen plads til Breinholts ellers fremragende sans for humor.

Om det er pengene eller berømmelsen, der lokker talentet over fra P3 til TV 2, skal jeg ikke kunne sige, men det er et tab for alle parter. P3 mister stærke profiler og dermed lyttere, TV 2 viser, at de ikke kan finde ud af at caste skærmtalent, men blot for alt i verden vil stjæle folk fra DR (som de også gjorde i stor stil med TV 2 Radio), og lytterne/seerne får både dårligere radio og tv. Og værterne selv ender med en kuldsejlet tv-karriere i stedet for en glorværdig radiokarriere.

Ærgerligt.

Obamarama II

I aftes – aftenen før valget – sendte NBC’s satireprogram Saturday Night Live deres firårlige “Presidential Bash”, hvor de samler op på deres præsident- og vicepræsident-sketches, de har lavet over valgkampen og gamle SNL-klip med gode gamle SNL-stjerner som Will Ferrell, Dan Aykroyd, m.fl.

Se det her.

Det mærkelige var, at John McCain åbnede ballet med en velkomsttale (alle SNL starter med en sketch el.lign., som med ordene “Live from New York, it’s Saturday Night!” (ja, også selv om det er mandag). Så mærkeligt er det vel heller ikke, da det jo handler om præsidentvalget, og Sarah Palin åbnede selv SNL i forrige uge, hvor hun også selv medvirkede i flere sketches. Det var den mest sete SNL i mange år.

Okay, det rigtig mærkelige var, at man overhovedet ikke så noget til Obama. Måske havde SNL (og stationen NBC) forbarmet sig over McCain pga. Obamas halvtimes-infomercial forleden.

Nej, det vildt mærkelige var, at Sarah Palin midt i udsendelsen fik kameraet helt for sig selv og leverede en lang tale, som overhovedet ikke var sjov, men nærmest pinligt truende over for NBC. Ingen vitser. Ingen lo. Det var bare pinligt for hende, og hele det der ‘jeg-kan-godt-se-ironien-i-mig-selv’-image, som hun oparbejdede ved at møde op ved siden af Tina Fey i SNL, faldt til jorden med et brag, der lød så højt som et skud fra et jagtgevær på elgjagt fra en helikopter.

Jeg håber, I kan se det hele på det link, jeg smed på. Youtube er lidt ømtålelige med sådan noget Copyright og sådan…

Kryds fingre i morgen.

Obamarama

Obama - ikke fra aftenens program

I aftes så jeg Stephen Colbert spørge den ægte socialistiske præsidentkandidat, Brian Moore, om han ikke følte sig fornærmet over, at McCain-holdet kaldte Obama socialist. Brian Moore var ikke særlig veltalende, men det var et sjovt indlæg.

I dag er det så den rigtige Obamas tur – i stor stil.

Hans kampagne har samlet så mange penge fra organisationer og enkeltpersoner over hele landet (og sikkert også en del fra udlandet), at hans budget oversteg McCains flere gange. Derfor havde Obama råd til at købe en hel halv times sendetid på næsten alle de store landsdækkende amerikanske kanaler. Det koster kassen, sådan noget. Nærmere 3,5 til 5 mio. amerikanske dollars.

Og nu kører det. Barack Obama står i det klassiske amerikanske jakkesæt med rødt slips og Stars and Stripes-knap i reversen og taler direkte i mine øjne (læs: flimrer hen over teleprompteren), mens han så utrolig ærligt fortæller, hvad han lover at gøre, hvis (jeg tør ikke sige ‘når’) han vinder valget i næste uge. Under billedsiden kører et generisk, men følelsesladet soundtrack med klaver og strygerlyde, som minder mig om ‘An Inconvenient Truth’. En gang imellem siger Obama, at vi lige skal høre hende hers historie, og så skal vi se en ærkeamerikansk familie med fire børn og to SUV’s, som er ramt af finanskrisen.

Vi ser også klip af Obama fra tv-udsendelser og Obama med børnehavebørn. Og nu også Obama (uden jakkesæt), som over et sentimentalt diasshow fortæller om sin barndom. Muzakken flyder stadigt videre – og…jeg tror, jeg hører korstemmer nu.

“We can make schools that work.”

Obama fortæller nu om, da hans mor døde i 1995. Hvis nogen kan sætte ord på følelser, er det ham.

“It was a shock. It felt arbitrary.” Alle har følt den stikkende smerte, når man bliver ramt af det arbitrære.

“This guy is special,” siger New Mexicos guvernør.

Nu er det sort/hvide billeder af Obama, der krammer sorte børn. Det her er virkelig godt produceret. Og det taler virkelig til de kvindelige svingvælgere, som efter skuffelsen over Hillary har lænet mod højre og Miss Alaska.

Og pludselig er det live fra Florida. Det hele var en optakt til en sidste stor tale bag en talerstol med det Yoda-grammatiske nye slogan: “Change we need.”

“We will change this country, and we will change the world. Thank you. God bless you.”

Det hele er slut. Strygerne blæser for fuld drøn nu, og man får helt gåsehud.

For en kynisk skandinav som jeg selv var det her utrolig patetisk (i ordets danske betydning). Men det var flot lavet. Det var rimelig nede på jorden (jaja, alt er relativt), det var klare budskaber, det var ret sagligt, og det var masser af stærke cases, som svingvælgerne kan identificere sig med.

Og endnu mere interessant. På trods af måneders mudderkastningsreklamer på tv og andre steder, var det meget tydeligt, at hverken John McCain eller Bush blev nævnt i hele den halve time.

Om den højreorienterede presse finder ting og sager, som ikke passer, i Obamas film og afslutningstale, vil morgendagens overskrifter vise. Eller faktisk har jeg lige slået over på CNN, som faktisk snakker om Obamas “half hour infomercial”. Så snart falder CNN’s eksperters dom. Hvor er det egentlig poppet, at valgkampen bliver kaldt ‘Ballot Bowl 08′ på CNN. Pfft.

Nu glæder jeg mig bare til at se, hvad de finder på i The Daily Show, hvor Obama skal på i aften. Og hvad Colbert også finder på at sige om det.

En af CNN’s kommentatorer siger, det var “F’ing well done.” Værten bliver hylet helt ud af den. “I know you mean ‘a freaking good job’, right?” “No I don’t think so,” svarer kommentatoren.

Men jeg gider ikke vente på flere kommentarer. Det her indlæg skal bare på nu, så jeg kan komme i gang med at skrive min artikel om fedtsyrer og Alzheimers, som skulle have været afleveret i morges, men som jeg ringede over hele verden for at få fat i kilder til. Mærkelig oplevelse at ringe forkert nummer i en anden dato, end man selv befinder sig i…