Kategoriarkiv: TV 2 Nyhederne

Akvarelgate-skandalen

Auktionshuset Lauritz.com fører en række auktioner, hvor overskuddet går til ofrene i Haiti. Men en enkelt akvarel har de nægtet at sælge, nemlig en malet af Kurt Westergaard (som af medierne har fået tildelt den fantastiske jobtitel ‘muhammedtegner’). Direktør Mette Rode Sandstrøm forklarer, at de foretrækker ikke at tage den risiko, som kunne følge med salget af en tegner, der allerede er blevet angrebet med en økse.

Af alle de folketingspolitikere, jeg har set udtale sig om den beslutning, støtter kun Simon Emil Ammitzbøll (LA) Lauritz.coms ret til at vælge, hvad de sælger. Alle andre – fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard – kritiserer det private auktionsfirma for “selvcensur” og “stigmatisering” og siger, at “så har terroristerne vundet”. Mette Rode Sandstrøm argumenterer for, at ytringsfrihed ikke er ytringspligt, og at de altså blot vælger ikke at rode sig ind i Muhammed-sagen.

Anders Fogh Rasmussen nægtede at undskylde og mene noget om Jyllands-Postens publicering af tegningerne dengang. Det er ikke svært at forestille sig Lars Løkke Rasmussen undskylde over for vestlige lande, fordi Lauritz.com ikke sælger den akvarel.

Når en regering og en opposition går sammen om at prøve at tvinge et privat firma til eventuelt at sætte medarbejdernes sikkerhed på spil for et politisk princips skyld, kan jeg kun tænke på ord som terrorisme. Hvis Lauritz.com havde ombestemt sig, ville de netop have bukket under for terror – fra deres eget parlament.

Set bort fra hendes sære fagter i TV 2 Nyhederne fremstår Mette Rode Sandstrøm som en fornuftig og standhaftig chef, som påberåber sig sin ret til ikke at mene noget om sagen og i samme omgang beskytter sin egen og medarbejdernes sikkerhed. Nej, ingen kan vide, om Lauritz.com ville være blevet truet eller angrebet, men det er dem fuldt berettiget ikke at tage chancen.

Det skal da også nævnes, at det var TV 2 selv, der overhovedet fik Kurt Westergaard til at fatte penslen. Gad vide, om de havde lugtet en god nyhed forude.

Og som min kammerat Jacob skrev på min Facebook-væg:

“Vi må passe på med, at vi ikke kommer til at leve vores liv i angstens skygge,” – L.L. Rasmussen.
Fra en regering, der har givet os terrorlov og lign. virker den udtalelse som den værste form for hykleri jeg længe har hørt.

Så sandt, så sandt.

Murergate-skandalen

Endnu en frygtelig katastrofe har hærget, og op til 100.000 haitianere har måttet lade livet efter jordskælvet, som havde epicenter tæt på Haitis hovedstad, Port-au-Prince. (Se her, hvordan du kan støtte med sms.)

For de danske medier er det ikke nok at rapportere om katastrofen og opfordre folk til at hjælpe. De skal selvfølgelig også bruge chancen til at vildlede seere og læsere og desuden kaste mudder efter hinanden.

TV 2/Nyhederne (eller hvordan de nu skriver det) fik som det eneste elektroniske medie fat i en dansker, som var i Haiti og kunne fortælle om oplevelsen. Se indslaget her.

Det viser sig, at mureren slet ikke befandt sig i Haiti, og slet ikke i Jacmel, hvor Jørgen Leth bor, men i nabolandet Den Dominikanske Republik, som deler øen La Española med Haiti. Ekstra-Bladet fandt ud af det, da mureren ikke figurerede på de danske myndigheders liste over danskere i Haiti.

Derfor fortjente TV 2 naturligvis en røffel, og det fik de. Ekstra-Bladet og Politiken kastede sig selvfølgelig over tv-kanalen og fik TV 2′s nyhedschef Michael Dyrby til at undskylde (eller, som rubrikken påstår: “at beklage vildt.”). Han påstår, at det hele drejede sig om en misforståelse, TV 2 havde ikke checket, hvor han befandt sig, og kortet, der viste Jacmel som murerens opholdssted, skulle bruges til et interview med TV 2′s gode ven, Jørgen Leth. Klart nok, Dyrby.

Michael Dyrby har åbenbart ikke set indslaget selv, for han siger:

“Han siger selv, han er på Haiti, men blander det sammen med, at Haiti er en del af øen, der består af Haiti og Den Dominikanske Republik.”

Nej, Michael Dyrby, mureren kommer netop til at tale over sig (?) og siger, at han befinder sig 150 km fra Haiti.

Allerbedst er dog, at Michael Dyrby bliver konfronteret med anklagen om, at de bevidst ikke har fortalt det, fordi det ville være en bedre historie at være de første, der var i kontakt med en dansker i Haiti. Til det lyder svaret:

»Jo, jo, men skulle vi lyve om det? Det ville være helt vanvittigt.«

Jeg er helt enig. Helt vanvittigt.

Det måske mest interessante ved hele denne misere er, at nyhedsværten Jesper Steinmetz faktisk ikke decideret lyver og siger, at mureren er i Haiti, men faktisk blot udelader at fortælle seerne (eller “bortvinkler”), at mureren slet ikke er i Haiti. Mureren selv siger, at han befinder sig 150 km fra Haiti, men det bliver ikke samlet op på. Der bliver udelukkende fokuseret på, at mureren befinder sig 150 km fra der, hvor jordskælvet skete. (Det skal siges, at jeg kun har set indslaget på nettet, så jeg ved ikke, om han faktisk løj i selve nyhedsudsendelsen.)

Puha, det er godt, at I har medieeksperter som ekstramedium.dk til at gøre jer til bedre rustede medieforbrugere.

Husk at støtte, fx Røde Kors ved at smæsse ‘KATASTROFE’ til 1231.

Og kan vi ikke sende alle de madpakker, som de kræsne danske børn ikke vil have, til Haiti?

Fire små ord

Mange af jer har nok hørt historien om revyen, hvor en sang kaldte Pia Kjærsgaard en møgsur ged. Lynopsummering: En revysang blev videofilmet af en lokal DF’er, som klippede ordene ud og blev kritiseret for det. Også af Pia K. selv.

Jeg hørte først historien i TV 2 Nyhederne. Der sagde journalisten (kan desværre ikke huske navnet) konsekvent, at det drejede sig om “fire små ord”, nemlig “den møg sure ged”. Min orddelingskæphest stejlede med det samme, for naturligvis er “møgsur” ét ord. MEN da kameraet zoomede ind på tekstforfatterens kopi af sangen, stod der “den møg sure ged”, altså fire ord. Principielt har TV 2 Nyhederne været hyperkorrekte, at de endda lod tekstforfatterens fejl stå, så det altså blev fire ord.

Når man gurgler ordene “møg sure ged” med mellemrum (og anførselstegn), finder man kun tilfælde, hvor det er skrevet sammen til “møgsure”. Og gurgler man “den møg sure ged”, får man simpelthen ingen forekomster. Hmm.

Det var altså KUN TV 2 Nyhederne, som var tro mod kilden.

journalistuddannelsen lærer vi, at man skal hjælpe kilden på vej og kun medtage kildens fejl, hvis de betyder noget for historien. Det mener jeg ikke, det gør her, så jeg må konstatere, at journalisten enten selv er dårlig til sprog eller ikke har fået en ordentlig uddannelse.

Billige Danmark

Den danske sang er en ung blond pige…

Jeg føler mig komplet nødsaget til at reagere på den historie om VisitDenmarks “virale video”-kampagne. Først en ultrakort opsummering. Se først videoen:

Videoen er blevet set af (i skrivende stund) 800.000 mennesker, og en horde af mennesker har støttet “Karen” med mails, kommentarer og alt muligt. Videoen er falsk. Falsk ment på den måde, at “Karen” bliver spillet af en skuespiller ved navn Ditte Arnth Jørgensen, og at hun slet ikke leder efter faderen til den lille dreng (som måske er hendes egen – hvem ved?).

I TV 2 Nyhederne erfarer jeg så, at hjernerne bag videoen er ingen andre end VisitDenmark, den danske turistorganisation. På en eller anden måde har videoen af en blond pige, som for 1½ år siden drak sig i hegnet og dyrkede ubeskyttet sex med en udlænding, hun ikke engang fik navnet på, til formål at tiltrække turister til Dannevang.

Hmm.

Lad mig begynde med dette spørgsmål: Hvilken slags turister tiltrækker man med sådan en video? Ja, svaret bliver vel sexturister. Til COP15 regner de med, at de danske prostituerede kommer på overtid pga. alle de fremmede besøgende, men at dømme ud fra den her video kan de kære besøgende spare en masse hundredlapper ved bare at finde en kampstiv blondine nede på Custom House.

Men det andet spørgsmål, der trænger sig på, er: Hvordan kan det være en reklamekampagne, når det på intet tidspunkt afsløres, hvad produktet er? At få 800.000 visninger på Youtube kan vel næppe være et succeskriterium i sig selv.

Umiddelbart virker det som endnu en i den laaange række af firmaer, organisationer og folk, som tror, at man skal “have noget på det der Facebook” eller at “virale videoer er det, de unge vil have” og dermed gør det uden noget rigtigt formål.

Svaret på det sidste spørgsmål er TV 2. Måske (!) ville det aldrig have blevet afsløret, at det var VisitDenmark, der stod bag, hvis ikke TV 2 Nyhederne havde sagt det. Det bliver altså en af Danmarks vigtigste nyhedskilder, der bliver prikken over i’et i kampagnen. De er Brad Pitt i Seven. Nyhedshistorien om videoen og dens manglende formål bliver til formålet med videoen, og lige pludselig undrer man sig over, om det faktisk er en ganske genial brug af medierne, som giver VisitDenmark en masse gratis reklame. Eller i hvert fald omtale.

Men det er jo kun over for de danske seere (og deres umiddelbare vennekreds). Jo, mange (inklusive mig selv) har jo delt videoen på Facebook med en halvforarget kommentar og nævnt VisitDenmark, og på den måde bliver navnet jo udbredt, men de første kommentarer, jeg har fået, har ikke været superpositive:

This is really messed up. This video actually makes me feel kind of sad rather than making me want to go to denmark

Sådan skriver en ven fra Costa Rica, som ellers ikke plejer at lade en blond pige gå ubemærket forbi.

Hvis nogen har en idé til, hvordan det her kan hjælpe Danmark i vores turismekrise, så kommenter endelig.

Og husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook. Her.

“Never badmouth synergy” II

Det er én ting, når underholdningsprogrammer som ‘Hvem vil være millionær?’ skamløst bruges til at promovere TV 2-personligheder og deres programmer. Det er altså noget andet, når det er Nyhederne, der gør det.

Jeg ved godt, at TV AVISEN også er slemme til det, men i aften var det altså TV 2′s 22-nyheder, der gjorde sig skyldige i at bringe et ret langt stykke vigtigt dagligdagsjournalistik, nemlig at søsterkanalen TV 2 Zulu i aften sendte det uigenkaldeligt sidste afsnit af ‘Klovn’. Serien, som “tog danske komedieserier til et hidtil uset niveau” (citat frit efter hukommelsen). Se mere her.

Det er sådan noget, de kan få afløb for i ‘Go’ morgen/aften Danmark’, hvis man spørger mig. Hvilket det desværre alt for sjældent er nogen, der gør.

Nær- og fjernsyn II

Som I nok husker, skrev jeg for næsten et år siden et indlæg om, hvor mærkeligt, det var, at TV 2 ikke har plads til gæster i deres studie, og derfor måtte Per Larsen blive interviewet i Kvægtorvets gang i en såkaldt 1:1.

Forleden skrev en af mine venner på TV 2 så en sms til mig, mens jeg sad i toget på vej til Århus. Sms’en lød: “Hvad glor du på?” Jeg kiggede mig rundt i stillekupeen for at se, om han sad der, men næh. “Hva’?” lød svaret. Så begyndte han at påstå, at jeg stod bag 1:1-apparatet på Kvægtorvet i Odense og kiggede ud på folk i 18-nyhederne. Det mente jeg ikke, jeg gjorde, da jeg godt nok havde været på Kvægtorvet én gang i mit liv, nemlig til et praktikudvalgsmøde for noget, der ligner et år siden, men overhovedet ikke nu. Sms’erne “Det er helt vildt, så meget det ligner dig i baggrunden!” og “Det er dig.” afsluttede sagen foreløbig.

Dagen efter kom beskeden “Jeg tror jeg har luret det. Hvornår har du været på Kvægtorvet sidst?” – og jeg forklarede, at jeg havde været der til det møde. For længe siden. Han fortalte så, at TV 2 åbenbart har optaget et lille stykke video dengang, og det afspiller de så i baggrunden, når de har en 1:1 i Odense (for forklaring, se kommentarfeltet under det gamle indlæg).

Min TV 2-kammerat fandt så ud af at lave en optagelse af det, og sådan her ser det ud (uden lyd):

Det er mig, der lige kigger lidt længere på kameraet end de andre.

Hvorfor TV 2 vælger at gøre det på den måde, ved kun de. Måske kan en TV 2-medarbejder kaste lys over sagen?

Breaking news eller bræk in news?

Wow, en dårlig overskrift. Nå, men det vækkede da din nysgerrighed, ikke?

Det bliver et meget kort indlæg i dag, fordi jeg for det første er i gang med mit 7. semesters-projekt og er en smule bagud – måske – og for det andet bruger meget af min mediekritiske (eller blot -kommenterende) energi på en af ekstramedium.dk’s konkurrenter, nemlig Politikens læserpanel, hvor journaliststuderende i juni skriver om dagens avis. Jeg har torsdagene og søndag den 15. Læs endelig vores indlæg, og kommentér dem. Tak.

Jeg er bare nødt til at komme ud med lidt galde. Hvad i Jes Dorphs hellige navn sker der for TV 2/Nyhederne? Jeg kan godt tage den akavede pingpong mellem Aftenshowet/Go’ Aften Danmark og nyhedsværterne. Jeg kan også til nød acceptere de nyheder, som omhandler dokumentarer, der bliver sendt på TV 2 eller DR1 samme aften. Jeg kan ikke lide det, men jeg kan acceptere det. Til nød altså.

Men i aftenens TV 2/Nyhederne havde de gudhjælpeme et indslag om ‘Byen, hvor kvinderne gik’, hvor min medstuderende (jeg kritiserer ikke dig, Jonas – du arbejder der jo bare) var udsendt reporter i Sinding ved Silkeborg, hvor TV 2′s seneste reality-satsning havde fundet sted. Alt sammen var for at pro-/reklamere, at afslutningen på programserien (hvor kvinderne glade kommer vandrende med rullekufferterne tilbage til parcelhelvedet) var i aften 20:50. Aaaaargh! Det er ikke en nyhed!

I øvrigt kunne jeg meget godt lide det program. Der blev virkelig skabt noget sammenhold, og en af damerne lærte at snakke med andre folk. Godt koncept, men jeg ved ikke, hvor mange københavnere, der så det. Er jeg egentlig en snobbet københavnersnude, fordi jeg ved, hvad balsamico er? Det vidste de to naboer, der deltog i aftenens ‘Hvem vil være millionær?’ ikke. De måtte spørge publikum…

“Det er så yndigt at følges…(ad!)”

Monogrammet, som Joachim helt selv har tegnet

Midt i den stressende semesterprojektperiode, jeg er ved at gennemleve i disse dag, har jeg foræret mig selv en pause for at se lidt bryllupsfjernsyn på denne glædelige dag, nemlig Prins Joachim og Marie Cavalliers bryllupsdag.

Reimer Bo Christensen er ene vært på DR, men er dog flankeret af fire forskellige eksperter. Langsidens meget ivrige historiker, Jes Fabricius, lagde ud med at forklare, at ingen nok forstår Slesvig-Sønderjylland-problemet til bunds, men i den ærlige akademiker så Reimer Bo straks en ekspertkilde, der undergravede sin egen autoritet og fik tilføjet, at den gode Fabricius nok var beskeden og nok selv forstod problemet. Sjovt.

Og Aftenshowets værter står klar som reportere til at sige ting som ‘solen skinner jo fra en skyfri himmel’, mens man tydeligt kan se store, men venlige klumper af kumulusskyer i baggrunden. Men hvem skal holde klicheer i live, hvis ikke Aftenshowets værter?

Haha, journalisten Reimer Bo følger op ved at henvise til DR’s etiske regler om ikke at overdrive og påpeger over for Sisse Fisker, at der faktisk var kumulusskyer i baggrunden. You’re my man, Reimer. Hvordan klarer TV AVISEN sig uden ham? Ikke godt, kunne svaret på dette retoriske spørgsmål være.

Anderledes var det på TV 2, hvor Jes Dorph-Petersen (ja, der er en bindestreg) endnu en gang viser sin overlegne professionalisme og behandler brylluppet som hvilkensomhelst anden nyhedshistorie sammen med en Natasja Crone. Dog ikke uden virkelig skarpe sarkastiske mellemtoner, som man nok kun kan opfatte, hvis man (som Jes Dorph selv) er skeptisk over for kongehuset og al dets væsen. Tørt får han meddelt, at de nu har bragt to virkelig skarpe nyheder allerede; Roger Moore (eller James Bond, som Natasja Crone gerne vil kalde ham) er med til bryllup, og Marie skal have et diadem på, som hun har fået i aftes af dronningen. Desværre tillader vores stueantenne os ikke at se TV 2 NEWS, men jeg forventer, at diademnyheden har en fremtrædende plads på nyhedstickeren.

Tilbage på DR1 viser de nu dokumentaren ‘Prinsesse på vej’ om dagens bedårende brud. Jeg er før blevet klandret for at bruge ordet ‘nuttet’ på herværende blog, men det er hun nu engang. Også dejligt at høre, at ‘Ô la la’ ikke er gået af mode på fransk. Det svarer til stadig at sige ‘novra’ på dansk, men et stort sprog udvikler sig langsommere.

Reporter Johannes Langkilde står rank og klar på TV 2, og pludselig befinder vi os i et navlepillende mediecirkus af (bevares, ganske små) dimensioner. Johannes Langkilde giver selveste TV 2-mikrofonen med TV 2 Nyhedernes nye, knaldrøde farve til TV Glads udsendte reporter med det utroligt journalistisk velegnede navn Poul Pelle, måske Johannes Langkildes diametrale modsætning (ja, jeg må vel også gerne bruge klicheer på en dag som i dag). Poul Pelle giver så mikrofonen videre til sin kollega fra TV Glad Syd (ja, TV Glad har åbenbart 250 medarbejdere over hele landet), som giver den tilbage til Poul Pelle, som så interviewer Johannes Langkilde (!) om brylluppet og medieovervågenheden, hvor Johannes Langkilde får fortalt, hvor mange hundreder af medarbejdere på TV 2, der har arbejdet på det her i månedsvis, og hvor sød en prinsesse, Marie bliver.

Smart trick af TV 2, som tidligere har fået danskerne til at klistre sig til skærmen for at sige ‘Nårh, hvor er de søde/sjove’ om mongoler og altså nu udviklingshæmmede. Det næste må være et realityprogram om fodboldfans. “Nårh, de er næsten ligesom rigtige mennesker!”

Jeg vil nu rive mig fri af både tv- og computerskærm og begive mig ned på Banegården for at købe mine billetter til Berlin (649,- retur), hvor jeg skal skrive reportage fra den internationale typografi- og designkonference TYPO Berlin 2008.

Burma sige Myanmar eller hvad?

Det er ved at være noget tid siden sidst, og det beklager jeg. Til gengæld vil jeg denne gang omtale et meget aktuelt emne, nemlig Burma. Eller Myanmar. Eller hvad det nu hedder.

For nogle måneder siden, da jeg stadig arbejdede på P4 Bornholm (som selv har befundet sig i navnekrise over, om stationen skulle hedde DR Bornholm eller P4 Bornholm eller DR P4 Bornholm eller Bornholms Radio), researchede jeg på en historie, som afslørede, at burmeserne var den næststørste flygtningeminoritet på øen (efter serberne, tror jeg). I den sammenhæng syntes jeg at kunne huske, at landet i dag hed Myanmar, og derfor spurgte jeg nogen i Udenrigsministeriet. Hun fortalte mig, at Myanmar er det, militærjuntaen i landet selv kalder landet, men at Danmark (og en række andre vestlige lande) ikke har anerkendt navneskiftet, som nogle mener er sket uden om folket.

I dag, hvor landet er på alle mediers læber, er det derfor nemt at konkludere, at DR Nyheder, som konsekvent siger ‘Burma’, er tro mod Danmarks officielle holdning, og at TV 2 Nyhederne, som ret konsekvent siger ‘Myanmar (evt. efterfulgt af et ‘det tidligere Burma’), støtter militærjuntaens undertrykkelse. Og at Politiken, som bruger de to betegnelser hulter-til-bulter (og gerne som ‘Burma/Myanmar’) ikke vil bekende politisk kulør. Så simpelt er det måske ikke.

Lidt løs Google-research krydret med lidt Wikipedia afslører, at det ikke er helt klart, hvad man egentlig burde kalde landet. Wikipedia har endda en debat kørende, om hvad selve opslaget skal hedde, og der finder man blandt andet en liste over, hvilke internationale medier, der bruger hvilken betegnelse. Fx bruger BBC, The Times og USA Today konsekvent navnet ‘Burma’, mens ‘Myanmar’ konsekvent bruges af blandt andre CNN, Reuters og Associated Press. Der er dog en svag tendens til, at amerikanske medier bruger ‘Myanmar’ og britiske ‘Burma’.

På debatten argumenterer en debattør således, at der i landets eget officielle navn (Burmese: , pronounced [pjìdàunzṵ mjəmà nàinŋàndɔ̀]) er et ord, som tilnærmelsesvis bør udtales ‘Myanmar’, og det derfor er landets rigtige navn. En modstander påpeger dog, at Japan hedder ‘Japan’ på engelsk og ikke ‘Nippon’, selv om det er det japanske navn.

Dette skal passes ind i en global tendens, som bevæger sig i retning af mere “original” benævnelse som Beijing i stedet for Peking (som faktisk bare er en mere moderne måde at transskribere det kinesiske (mandarin?) navn til engelsk) og Mumbai i stedet for Bombay. Og ja, faktisk også Burmas egen hovedby, Yangon, som under briterne var blevet til ‘Rangoon’.

Desuden er burmeserne faktisk kun ét af de folk, der bor i Burma. De er majoriteten, men en del af beslutningsgrundlaget for ændringen til ‘Myanmar’ skulle være, at det ikke skulle være majoriteten, der dominerede. Lidt på samme måde, som Holland faktisk kun er majoriteten af Nederlandene, men alligevel er blevet den almindeligste betegnelse for landet på mange sprog.

Sproget (og sikkert også nationaliteten) vil dog nok forblive ‘burmesisk’, selv hvis Danmark tager navnet ‘Myanmar’ til sig. Det taler jo persisk (eller Farsi) i Iran og hollandsk i Nederlandene. Men dog ikke siamesisk i Thailand…

Mit forslag er, at alle bare stadig kalder det Burma, så folk i det mindste ikke er forvirrede over, hvad man taler om. Endelig skal man blot huske, at det er ligemeget, hvad man kalder landet, hvis bare de vil lukke nødhjælp ind, for eksempel i form af min papmor, som sidder i Bangkok og venter på at få lov til at yde psykosocial støtte til de tusinder af berørte familier i landet.

Nær- og fjernsyn

I aftes undrede jeg mig sammen med Jes Dorph. Tror jeg.

Til 19:00-nyhederne på TV 2 havde Jes Dorph (som også var oplæser) interviewet Chefkriminalinspektør Per Larsen nogle timer i forvejen. Dette fortalte Jes Dorph os ærligt, og det passede fint ind, at han havde interviewet ham fra samme studie.

Men nu kommer det mærkelige. Så vidt jeg ved, bliver TV 2|Nyhederne sendt fra et studie på Kvægtorvet i Odense. Og Per Larsen var også kommet (hele vejen) til Odense for at blive interviewet…men han blev altså stående ude i foyeren på TV 2, mens Jes Dorph sad inde i studiet. De befandt sig altså i to lokaler i samme bygning…og udførte interviewet på split screen, hvor der stod ‘Odense’ under Per Larsen og ‘Nyhederne’ under Jes Dorph (så vidt jeg husker).

Efter interviewet nævnte Jes Dorph da også, at Per Larsen var “ja…faktisk lige herinde ved siden af,” og der lå en lille snert af undren i hans bløde stemme. Og jeg undrede mig også:

  1. Var Per Larsen taget helt til Odense for at stå og blive interviewet i en foyer?
  2. Hvorfor stillede de ikke bare en reporter ud til ham? Eller lod ham blive i København?

Jeg kan kun gætte på, at TV 2|Nyhederne har strenge regler om aldrig at interviewe inde i selve studiet? Jeg har spurgt flere kontakter på TV 2, om de kan hjælpe mig med det, men det virker dumt. Så mener jeg altså, at det er endnu et punkt, hvor den nye TV AVISEN slår TV 2|Nyhederne.

Forresten slog 21-TV AVISEN TV 2|Nyhedernes 19-udsendelse ret meget i sidste uges Tv-meter-målinger. Måske er Aftenshowet det, danskerne bare har længtes efter i mange år.