Kategoriarkiv: TV 2

Akvarelgate-skandalen

Auktionshuset Lauritz.com fører en række auktioner, hvor overskuddet går til ofrene i Haiti. Men en enkelt akvarel har de nægtet at sælge, nemlig en malet af Kurt Westergaard (som af medierne har fået tildelt den fantastiske jobtitel ‘muhammedtegner’). Direktør Mette Rode Sandstrøm forklarer, at de foretrækker ikke at tage den risiko, som kunne følge med salget af en tegner, der allerede er blevet angrebet med en økse.

Af alle de folketingspolitikere, jeg har set udtale sig om den beslutning, støtter kun Simon Emil Ammitzbøll (LA) Lauritz.coms ret til at vælge, hvad de sælger. Alle andre – fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard – kritiserer det private auktionsfirma for “selvcensur” og “stigmatisering” og siger, at “så har terroristerne vundet”. Mette Rode Sandstrøm argumenterer for, at ytringsfrihed ikke er ytringspligt, og at de altså blot vælger ikke at rode sig ind i Muhammed-sagen.

Anders Fogh Rasmussen nægtede at undskylde og mene noget om Jyllands-Postens publicering af tegningerne dengang. Det er ikke svært at forestille sig Lars Løkke Rasmussen undskylde over for vestlige lande, fordi Lauritz.com ikke sælger den akvarel.

Når en regering og en opposition går sammen om at prøve at tvinge et privat firma til eventuelt at sætte medarbejdernes sikkerhed på spil for et politisk princips skyld, kan jeg kun tænke på ord som terrorisme. Hvis Lauritz.com havde ombestemt sig, ville de netop have bukket under for terror – fra deres eget parlament.

Set bort fra hendes sære fagter i TV 2 Nyhederne fremstår Mette Rode Sandstrøm som en fornuftig og standhaftig chef, som påberåber sig sin ret til ikke at mene noget om sagen og i samme omgang beskytter sin egen og medarbejdernes sikkerhed. Nej, ingen kan vide, om Lauritz.com ville være blevet truet eller angrebet, men det er dem fuldt berettiget ikke at tage chancen.

Det skal da også nævnes, at det var TV 2 selv, der overhovedet fik Kurt Westergaard til at fatte penslen. Gad vide, om de havde lugtet en god nyhed forude.

Og som min kammerat Jacob skrev på min Facebook-væg:

“Vi må passe på med, at vi ikke kommer til at leve vores liv i angstens skygge,” – L.L. Rasmussen.
Fra en regering, der har givet os terrorlov og lign. virker den udtalelse som den værste form for hykleri jeg længe har hørt.

Så sandt, så sandt.

Murergate-skandalen

Endnu en frygtelig katastrofe har hærget, og op til 100.000 haitianere har måttet lade livet efter jordskælvet, som havde epicenter tæt på Haitis hovedstad, Port-au-Prince. (Se her, hvordan du kan støtte med sms.)

For de danske medier er det ikke nok at rapportere om katastrofen og opfordre folk til at hjælpe. De skal selvfølgelig også bruge chancen til at vildlede seere og læsere og desuden kaste mudder efter hinanden.

TV 2/Nyhederne (eller hvordan de nu skriver det) fik som det eneste elektroniske medie fat i en dansker, som var i Haiti og kunne fortælle om oplevelsen. Se indslaget her.

Det viser sig, at mureren slet ikke befandt sig i Haiti, og slet ikke i Jacmel, hvor Jørgen Leth bor, men i nabolandet Den Dominikanske Republik, som deler øen La Española med Haiti. Ekstra-Bladet fandt ud af det, da mureren ikke figurerede på de danske myndigheders liste over danskere i Haiti.

Derfor fortjente TV 2 naturligvis en røffel, og det fik de. Ekstra-Bladet og Politiken kastede sig selvfølgelig over tv-kanalen og fik TV 2′s nyhedschef Michael Dyrby til at undskylde (eller, som rubrikken påstår: “at beklage vildt.”). Han påstår, at det hele drejede sig om en misforståelse, TV 2 havde ikke checket, hvor han befandt sig, og kortet, der viste Jacmel som murerens opholdssted, skulle bruges til et interview med TV 2′s gode ven, Jørgen Leth. Klart nok, Dyrby.

Michael Dyrby har åbenbart ikke set indslaget selv, for han siger:

“Han siger selv, han er på Haiti, men blander det sammen med, at Haiti er en del af øen, der består af Haiti og Den Dominikanske Republik.”

Nej, Michael Dyrby, mureren kommer netop til at tale over sig (?) og siger, at han befinder sig 150 km fra Haiti.

Allerbedst er dog, at Michael Dyrby bliver konfronteret med anklagen om, at de bevidst ikke har fortalt det, fordi det ville være en bedre historie at være de første, der var i kontakt med en dansker i Haiti. Til det lyder svaret:

»Jo, jo, men skulle vi lyve om det? Det ville være helt vanvittigt.«

Jeg er helt enig. Helt vanvittigt.

Det måske mest interessante ved hele denne misere er, at nyhedsværten Jesper Steinmetz faktisk ikke decideret lyver og siger, at mureren er i Haiti, men faktisk blot udelader at fortælle seerne (eller “bortvinkler”), at mureren slet ikke er i Haiti. Mureren selv siger, at han befinder sig 150 km fra Haiti, men det bliver ikke samlet op på. Der bliver udelukkende fokuseret på, at mureren befinder sig 150 km fra der, hvor jordskælvet skete. (Det skal siges, at jeg kun har set indslaget på nettet, så jeg ved ikke, om han faktisk løj i selve nyhedsudsendelsen.)

Puha, det er godt, at I har medieeksperter som ekstramedium.dk til at gøre jer til bedre rustede medieforbrugere.

Husk at støtte, fx Røde Kors ved at smæsse ‘KATASTROFE’ til 1231.

Og kan vi ikke sende alle de madpakker, som de kræsne danske børn ikke vil have, til Haiti?

Den nøgne plathed

Nu sidder jeg en helt almindelig lørdag aften og ser genudsendelsen af Cecilie Frøkjærs nye program på TV 2, ‘Den nøgne sandhed’. Ideen er – så vidt jeg kan forstå – at diskutere forskellen og spændingerne mellem mænd og kvinder ved at Cecilie Frøkjær interviewer tre kendte mænd (Anders Breinholt, Kim Bodnia og Peter Mogensen) i et studie fyldt med kvinder (hvis man ser bort fra orkestret).

Resultatet er det, man på pænt dansk kan kalde halvhjertet, men som amerikanerne har et rigtig godt ord for; half-ass.

Det er ikke direkte underholdning for underholdningens skyld, for værtinden prøver hele tiden at trække aktuelle nyheder ind i samtalen. De bliver dog slet ikke behandlet af panelet. Også en samtale om mænd og deres mødre prøver at være lidt alvorlig, men det falder til jorden, fordi det følger efter et gæstebesøg af selveste realitystjernen Susan K.

Starten af programmet gik ud på at prøve at gøre paneldeltagerne virkelig dårlig tilpas ved at tvinge dem til at vælge mellem 4 halvnøgne kvinder i forskellige kropsstørrelser. Resten af programmet var godt nok ganske muntert, men totalt rodet og ufokuseret.

Hvor emnet kan være rigtig spændende at diskutere, ender programmet med at ligne et dårligt Zulu-underholdningsprogram med gæster fra Charlie sendt på TV 2′s hovedkanal. Og tendensen til, at kønsdebat altid handler om stereotypierne om, at kvinder er hysteriske, og mænd er konfliktsky og bla-bla-bla, bliver opfyldt til punkt og prikke.

Jeg mangler noget, der enten kan vise mig, at programmet er ment som 100 % ren underholdning (for mine smilebånd forblev komplet utrukne fra start til slut), eller at man kan se på kønsforskellene på en mere nuanceret 2010-værdig måde. Kom så.

Fire små ord

Mange af jer har nok hørt historien om revyen, hvor en sang kaldte Pia Kjærsgaard en møgsur ged. Lynopsummering: En revysang blev videofilmet af en lokal DF’er, som klippede ordene ud og blev kritiseret for det. Også af Pia K. selv.

Jeg hørte først historien i TV 2 Nyhederne. Der sagde journalisten (kan desværre ikke huske navnet) konsekvent, at det drejede sig om “fire små ord”, nemlig “den møg sure ged”. Min orddelingskæphest stejlede med det samme, for naturligvis er “møgsur” ét ord. MEN da kameraet zoomede ind på tekstforfatterens kopi af sangen, stod der “den møg sure ged”, altså fire ord. Principielt har TV 2 Nyhederne været hyperkorrekte, at de endda lod tekstforfatterens fejl stå, så det altså blev fire ord.

Når man gurgler ordene “møg sure ged” med mellemrum (og anførselstegn), finder man kun tilfælde, hvor det er skrevet sammen til “møgsure”. Og gurgler man “den møg sure ged”, får man simpelthen ingen forekomster. Hmm.

Det var altså KUN TV 2 Nyhederne, som var tro mod kilden.

journalistuddannelsen lærer vi, at man skal hjælpe kilden på vej og kun medtage kildens fejl, hvis de betyder noget for historien. Det mener jeg ikke, det gør her, så jeg må konstatere, at journalisten enten selv er dårlig til sprog eller ikke har fået en ordentlig uddannelse.

Billige Danmark

Den danske sang er en ung blond pige…

Jeg føler mig komplet nødsaget til at reagere på den historie om VisitDenmarks “virale video”-kampagne. Først en ultrakort opsummering. Se først videoen:

Videoen er blevet set af (i skrivende stund) 800.000 mennesker, og en horde af mennesker har støttet “Karen” med mails, kommentarer og alt muligt. Videoen er falsk. Falsk ment på den måde, at “Karen” bliver spillet af en skuespiller ved navn Ditte Arnth Jørgensen, og at hun slet ikke leder efter faderen til den lille dreng (som måske er hendes egen – hvem ved?).

I TV 2 Nyhederne erfarer jeg så, at hjernerne bag videoen er ingen andre end VisitDenmark, den danske turistorganisation. På en eller anden måde har videoen af en blond pige, som for 1½ år siden drak sig i hegnet og dyrkede ubeskyttet sex med en udlænding, hun ikke engang fik navnet på, til formål at tiltrække turister til Dannevang.

Hmm.

Lad mig begynde med dette spørgsmål: Hvilken slags turister tiltrækker man med sådan en video? Ja, svaret bliver vel sexturister. Til COP15 regner de med, at de danske prostituerede kommer på overtid pga. alle de fremmede besøgende, men at dømme ud fra den her video kan de kære besøgende spare en masse hundredlapper ved bare at finde en kampstiv blondine nede på Custom House.

Men det andet spørgsmål, der trænger sig på, er: Hvordan kan det være en reklamekampagne, når det på intet tidspunkt afsløres, hvad produktet er? At få 800.000 visninger på Youtube kan vel næppe være et succeskriterium i sig selv.

Umiddelbart virker det som endnu en i den laaange række af firmaer, organisationer og folk, som tror, at man skal “have noget på det der Facebook” eller at “virale videoer er det, de unge vil have” og dermed gør det uden noget rigtigt formål.

Svaret på det sidste spørgsmål er TV 2. Måske (!) ville det aldrig have blevet afsløret, at det var VisitDenmark, der stod bag, hvis ikke TV 2 Nyhederne havde sagt det. Det bliver altså en af Danmarks vigtigste nyhedskilder, der bliver prikken over i’et i kampagnen. De er Brad Pitt i Seven. Nyhedshistorien om videoen og dens manglende formål bliver til formålet med videoen, og lige pludselig undrer man sig over, om det faktisk er en ganske genial brug af medierne, som giver VisitDenmark en masse gratis reklame. Eller i hvert fald omtale.

Men det er jo kun over for de danske seere (og deres umiddelbare vennekreds). Jo, mange (inklusive mig selv) har jo delt videoen på Facebook med en halvforarget kommentar og nævnt VisitDenmark, og på den måde bliver navnet jo udbredt, men de første kommentarer, jeg har fået, har ikke været superpositive:

This is really messed up. This video actually makes me feel kind of sad rather than making me want to go to denmark

Sådan skriver en ven fra Costa Rica, som ellers ikke plejer at lade en blond pige gå ubemærket forbi.

Hvis nogen har en idé til, hvordan det her kan hjælpe Danmark i vores turismekrise, så kommenter endelig.

Og husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook. Her.

Altmuligmand m/k

I dag på TV 2 Lorrys middagsnyheder så jeg denne flotte titellinje:

socialradgiver

Du kan se den rigtige historie her. Det handler om en socialrådgiver, som blev fyret fra Helsingør Kommune bl.a. pga. mistanke om alkoholmisbrug, og som senere søgte job hos Hillerød Kommune. Helsingør lod en kommentar falde om socialrådgiverens fortid, og nu er begge kommuner blevet dømt til at give rådgiveren erstatning.

Det første, der sprang i mine øjne, var naturligvis, at den herre på billedet var advokat og kvindelig socialrådgiver. Når man så tid til at læse hele linjen, kan man så se, at han endda er advokat to gange. Noget af en bedrift.

Jaja, det er vel meningen, at han er advokat for socialrådgiveren og for FTF. Men af en eller anden grund har det være meget vigtigt for journalisten Johanne Vinten at få ordet ‘kvindelig’ med, og det går ud over forståeligheden og kildens to advokattitler. Meget klodset.

Og til sidst vil jeg knytte en kønspolitisk kommentar. Hvis danske kvinder vil have noget, der ligner ligestilling i Danmark, må I da råbe højt, når der så udtrykkeligt bliver sagt og skrevet ‘kvindelig socialrådgiver’ igen og igen i indslaget. Det er da sagen fuldstændig uvedkommende, medmindre det enten er mere synd for hende, fordi hun er en kvinde, eller at kvinder er mere tilbøjelige til at sagsøge sin arbejdsgiver, eller at kvinder har nemmere ved at blive alkoholikere.

Hvis nogen kan forsvare, hvorfor det er relevant at skrive og sige ‘kvindelig socialrådgiver’, så læg endelig en kommentar.

“Never badmouth synergy” II

Det er én ting, når underholdningsprogrammer som ‘Hvem vil være millionær?’ skamløst bruges til at promovere TV 2-personligheder og deres programmer. Det er altså noget andet, når det er Nyhederne, der gør det.

Jeg ved godt, at TV AVISEN også er slemme til det, men i aften var det altså TV 2′s 22-nyheder, der gjorde sig skyldige i at bringe et ret langt stykke vigtigt dagligdagsjournalistik, nemlig at søsterkanalen TV 2 Zulu i aften sendte det uigenkaldeligt sidste afsnit af ‘Klovn’. Serien, som “tog danske komedieserier til et hidtil uset niveau” (citat frit efter hukommelsen). Se mere her.

Det er sådan noget, de kan få afløb for i ‘Go’ morgen/aften Danmark’, hvis man spørger mig. Hvilket det desværre alt for sjældent er nogen, der gør.

“Never badmouth synergy”

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. I sidste ende er jeg nok mest bare forarget.

Så sad man en højhellig søndag morgen og så genudsendelse af ‘Hvem vil være millionær? – Mig og mit idol’. Først sad man og bliver meget overrasket over, at Anders Breinholt, hans idol Meyerheim og 70 % af publikum troede, at pashmina er silke, og dermed røg ud med kun 5.000,- til en bus til nogle stakkels udviklingshæmmede (som de (før de røg ud) spøgfuldt mente kun var nok til navkapsler og måtter). Dernæst blev man overrasket over, hvor svært Thomas Madvigs fan Lisbeth Østergaard havde ved at skjule sine manglende evner i paratviden. “Hvornår siger du latinerne?” var hendes kommentar til svarmulighederne til spørgsmålet om, hvem der først talte latin.

Når man så var kommet sig over det, tænkte man: hov, er der ikke noget, de alle sammen har tilfælles? Nårh jo, de er jo alle sammen Hans Pilgaards kolleger.

Hvor er det trist, at TV 2 vælger at blive ved med den lange række af ‘specials’, hvor deltagerne overhovedet ikke er lige så gode som enkeltdeltagerne (bortset fra brødrene Lund Madsen), og hvor er det endnu mere trist, at de så vælger at proppe flere programmer med TV 2-medarbejdere for at profilere deres egne værter som stjerner. Som så oveni ser op til andre TV 2-medarbejdere som idoler.

Ét af spørgsmålene handlede endda om ‘B.S. og Bubber’…

Her mandag aften fortsatte galskaben så. Lisbeth Østergaard og Thomas Madvig brugte gudhjælpemig TV 2′s Jes Dorph-Petersen som livline (som dog ikke hjalp) og endte med 50.000,- (ti gange mere end Breinholt og Meyerheim (!)). Og efter dem var det så Julie Berthelsen, hvis karriere jo blev skabt af TV 2-programmet Popstars for en del år siden, og hendes idol Søs Fenger, som snart skal reprezzent’e mit hood, Kongens Lyngby, i TV 2′s kor-battle, Allstars. Deres livline var så Lasse Rimmer, som for tiden deltager i TV 2′s genoplivning af det svenske koncept Nyhedsministeriet, og som tidligere har været vært på TV 2′s Jeopardy.

Helt ærligt, TV 2. Har I ingen skam i livet?

Min kammerat Martin udtrykte sig forleden således: “Public service døde med X Factor.” Det var konklusionen, der fulgte efter en diskussion om, hvorvidt TV AVISEN i dag kun handler om DR. Han har nok ikke helt ret i den udtalelse, men der er da noget om det.

Talkshowet ‘Reimers’ har da også haft alle mulige DR-folk inde over, ikke mindst X Factor-dommere og lignende.

MIT store (dog fiktive) idol er Jack Donaghy, Alec Baldwins rolle på den fantastiske komedieserie ’30 Rock’ (som i Danmark kan ses på 6′eren). Han sagde i et afsnit guldreplikken “Never badmouth synergy”. Han er selv rigtig god til at promovere produkter i tv-shows og omvendt. Noget, man længe har gjort det meget i i USA og som nu også er kommet til Danmark i stor stil. Ikke mindst med Per Mikael Jensen, som så smart lod bladet ‘Vi med hund’ sponsorere TV 2′s hundeprogram ‘Danmarks sødeste hund’. TV 2 er medudgiver af bladet…

Pump it up

I sidste uge kunne man se TV 2′s “gravende dokumentarserie”, ‘Operation X‘, som havde undertitlen ‘Pumpede kyllinger.’ Hvis ikke man har hørt om selve programmet, har man måske hørt, at det næsten har udløst en gastronomisk Muhammed-krise, da arabiske medier mente at kunne afsløre, at danske kyllingeproducenter pumpede svinekød ind i kyllingefileterne.

Onsdag aften fik jeg så æren af at fange programmet en sen aften på TV 2. Selv om jeg tidligere har udtrykt skepsis over for forbrugerjournalistik på tv, gav jeg det en chance, mest fordi jeg var nysgerrig for at se, hvordan Morten Spiegelhauer klarede at give den arabiske verden det indtryk, at vi her til lands pumpede koteletter ind i vores kylling.

Nøjh, hvor var det et kedeligt program.

For det første var det utrolig uskarpt vinklet. Programmet skulle handle om den såkaldte ‘neutralmarinering’, hvor kyllingeproducenter sprøjter en salt- og sukkerlage ind i kyllingekødet, men alligevel skulle vi en lang omvej forbi æglæggerhøns i bur og kyllingernes ben, som altså engang var fremavlet for svage til at bære hønsene, men ikke var det længere.

For det andet var det et utrolig småt problem, der var i fokus. Kyllingeproducenterne deklarerer, at der er vand i kødet, men nogle af dem overskred det deklarerede vandindhold. “Og det er ulovligt,” som Spiegelhauer i bedste Jersild-stil erklærer gang på gang. Jo, naturligvis skal deklarationer være i orden, men her drejer det sig om, at kunderne bliver udsat for…hold fast…nogle procent ekstra saltvand!

Man kan kun gå ud fra, at rundturen forbi æglæggerne og benmuskelgener skulle tjene to formål; nemlig at fylde et ufatteligt tamt program ud og at forsøge at vække seernes forargelse på andre måder end at fokusere på selve historien. En slags saltvandsindsprøjning til et kedeligt program altså.

Programmet sluttede med, at Morten Spiegelhauer sprøjtede en blanding af gelatine (baseret på svinehud (deraf den arabiske furore)) ind i et stykke kylling hjemme i køkkenet og derefter smagte på fire forskellige stykker kød med en kendt kok. Hans udtalelse var kun næsten lige så forudsigelig som dyrevelfærdsmanden tidligere i programmet, som fuldstændig risikofrit kunne sige, at høns i lastbiler skulle have det bedre.

For at være fair skal det nævnes, at Spiegelhauer og Co. ikke sagde, producenterne gjorde noget rigtig galt, men at det var forbrugernes skyld, fordi de købte det neutralmarinerede kød (“Det er lige før, man burde kalde det vandkylling,” var Spiegelhauers smarte replik). Ingen nævnte dog, at danskerne synes, kylling ellers er tørt, fordi danskere ikke er særlig gode til at lave mad og desuden har en idé om, at man for alt i verden skal undgå fedtstof. Og hvad er værst for folkesundheden – at spise kyllingekød, der er stegt i fedt, eller kød, der er tilsat saltvand?

Faktisk sad jeg tilbage med følelsen af, at jeg var blevet udsat for præcis det samme, som ‘Operation X’ mente, at kyllingeproducenterne udsatte forbrugerne for. Jeg havde lige indtaget et stykke neutralmarineret journalistik, hvor der ingen steder på deklarationen stod, at programmet var tilsat 40 % saltvand, fordi det ellers ville være for tørt eller fylde for lidt.

Historien om, hvorvidt de sælger kyllingekød tilsat krølle på halen til de muslimske lande ville have været uendeligt mere interessant, men mon ikke vi ser den i dagspressen inden længe…og bliver flagafbrændingerne så erstattet af symbolske grillfester med dansk kylling på menuen?

Video killed the radio star I

Endelig fik jeg lov til at bruge den overskrift!

Selv om jeg først for nylig er kommet hjem fra et semester i Montréal, vidste jeg som trofast podcaster af ’Mennesker og medier’ på P1 allerede, at ’De sorte spejdere’ er holdt op med at sende, og at den rødhårede spejder Anders Breinholt har sagt farvel til stjernestatusen på P3 til fordel for intet mindre end ’Go’morgen Danmark’.

Da han i ’Mennesker og medier’ fortalte, at han havde taget springet fra radio til morgen-tv var det ikke svært at høre på hans stemme, at han ikke selv troede på, at han ”godt kunne lide at snakke med mennesker” (citat frit fra hukommelsen). Den tidligere Falck-redder ved godt selv, at han har solgt ud.

Og her forleden så jeg ham for første gang folde sig ud på tv i selskab med eks-nyhedsværten fra TV 2, Kamilla Walsøe, hvor Breinholt faktisk sidder og spørger Joachim B. Olsen, om han ikke har solgt ud ved at danse i Rødovre Centrum i stedet for at smide 7,26 kg tunge kugler. Åh, ironien.

Det er åbenbart mere og mere en gammelkendt sandhed, at radioværter går med en drøm i maven om at lave tv, og mange af dem ender på TV 2.

Lars Daneskov, som i lang tid blidt vækkede mig med morgenplat charme på’Godmorgen P3’, tog springet gennem TV AVISEN til ’Jeopardy’-vært, som dog blev en kort fornøjelse, da det blev tydeligt, at han var en udpræget ikke-skærmtrold.

Morten Resen, som var en gudsbenådet formiddagsvært på P3 (men ifølge interne kilder også noget af en primadonna), tog springet til ’Go’morgen Danmark’ for længe siden, og selv om han egentlig er faldet meget godt til i rollen som Cecilie Frøkjærs fjollede sidekick, har han overhovedet ikke samme udstråling på tv, som han havde i radioen.

Den dygtige og kønne P3-vært Lisbeth Østergaard virkede som et åbenlyst valg som vært på ’Zulu Djævleræs’ og senere ’Varm på is’, men selv ikke hendes skarpe blå øjne opvejede for hendes forsagthed og uegnethed som tv-vært.

Mads Steffensen, som heldigvis stadig styrer slagets gang i hans supersucces ’Mads og monopolet’, er nærmest indbegrebet af ’a face for the radio’. Hans nordjyske hæse stemme er perfekt til radio, men hans smil ligner desværre en skaldet, tørhudet John McCain, og hans tilstedeværelse på ’Aftenshowet’ bliver næsten reduceret til at få den ellers lidt kiksede Sisse Fisker til at fremstå som et blændende tv-talent.

Sara og Peter, som selv i min gymnasietid holdt mig underholdt med deres kække og direkte stil i ’Børneradio’, forsøgte sig som tv-værter i ’Fjernsyn med Sara og Peter’ (også på TV 2), men det blev aldrig helt godt. Sara Bro laver nu ’Hjerteflimmer’ og gør det ret godt, men Peter Sloth Madsen i dag næsten kun er kendt for at lave Suzuki-reklamer. Han laver også en masse teater og ting ved siden af.

Iben Maria Zeuthen, som er blevet den ene af P3’s stemmesignaturer (den anden var Thomas Madvig og er nu Kristian Leth) har en af dansk radios mest sexede stemmer, men hendes forsøg som vært på DR’s ’Pigerne mod drengene’ viste en ugidelig teenagetøs (i starten af 20’erne) uden skærmkarisma.

Og behøver jeg nævne Morten Spiegelhauer, som var med til at starte ’P3 Nyheder’. Hånden op, hvis du synes, han brænder igennem på tv-skærmen…

Der er to undtagelser, der bekræfter reglen, og den ene er Andrea Elisabeth Rudolph. Jeg husker, at jeg hørte hende på P3 og syntes, hun var rimelig uduelig, men da hun så tog springet til Boogie, forstod jeg pludselig, hvad folk så i hende – nemlig en lækker vært, som bare skulle videre til tv hurtigst muligt. Godt valg.

Den anden undtagelse er Louise Wolff, som har en god tilstedeværelse på skærmen i ’Aftenshowet’, men som jeg dog stadig ydmygt mener var bedre på radio.

Seneste led i den lange række af radioværter, som har frasagt sig stjernestatusen på P3, er altså Anders Breinholt, som var en af mine helt store yndlinger fra P3’s ’Katapult’ og ’Poulsen, Breinholt og Søn’, hvor han udgjorde en utroligt velfungerende duo med Henrik Poulsen, og ’De sorte spejdere’ med Anders Lund Madsen. Dårlig idé. Han har ikke udstråling på en tv-skærm, og ’Go’morgen Danmarks’ stramme format giver ikke megen plads til Breinholts ellers fremragende sans for humor.

Om det er pengene eller berømmelsen, der lokker talentet over fra P3 til TV 2, skal jeg ikke kunne sige, men det er et tab for alle parter. P3 mister stærke profiler og dermed lyttere, TV 2 viser, at de ikke kan finde ud af at caste skærmtalent, men blot for alt i verden vil stjæle folk fra DR (som de også gjorde i stor stil med TV 2 Radio), og lytterne/seerne får både dårligere radio og tv. Og værterne selv ender med en kuldsejlet tv-karriere i stedet for en glorværdig radiokarriere.

Ærgerligt.