Kategoriarkiv: TV

Ulvetime

Så fik jeg endelig set det nye Deadline 17.00, og da blev jeg mødt af dette foruroligende syn:

Heldigvis drejede det sig bare om den historien om en ulv, som måske er blevet set i Sønderjylland, men som måske er en eller andens løsslupne slædehund. I Deadline-studiet havde de lånt en udstoppet ulv af Zoologisk Museum og så blæst billedet af den op på alle studiets tre store fladskærme bag værten Anja Bo og gæsten. Fra denne vinkel så ulven ud til at være kolossal og desuden står lige bag Anja Bo og ånde hende i nakken.

Jeg savner lidt det gamle Deadline-studie (og især det store blå bord), men et kæmpestort rovdyr lige i nakken på værten opvejer det lidt.

Jon Stewart massakrerer blogosfæren

Op til weekenden vil jeg blot dele denne fantastiske kommentar på overdrevne overskrifter, som Jon Stewart (USA’s ufrivillige nyhedsguru) leverer i The Daily Show:


The Daily Show With Jon Stewart Mon - Thurs 11p / 10c
The Blogs Must Be Crazy
www.thedailyshow.com
Daily Show
Full Episodes
Political Humor Health Care Crisis

Jeg har klippet fra den amerikanske venstreorienterede superblog, The Huffington Post.

Akvarelgate-skandalen

Auktionshuset Lauritz.com fører en række auktioner, hvor overskuddet går til ofrene i Haiti. Men en enkelt akvarel har de nægtet at sælge, nemlig en malet af Kurt Westergaard (som af medierne har fået tildelt den fantastiske jobtitel ‘muhammedtegner’). Direktør Mette Rode Sandstrøm forklarer, at de foretrækker ikke at tage den risiko, som kunne følge med salget af en tegner, der allerede er blevet angrebet med en økse.

Af alle de folketingspolitikere, jeg har set udtale sig om den beslutning, støtter kun Simon Emil Ammitzbøll (LA) Lauritz.coms ret til at vælge, hvad de sælger. Alle andre – fra Villy Søvndal til Pia Kjærsgaard – kritiserer det private auktionsfirma for “selvcensur” og “stigmatisering” og siger, at “så har terroristerne vundet”. Mette Rode Sandstrøm argumenterer for, at ytringsfrihed ikke er ytringspligt, og at de altså blot vælger ikke at rode sig ind i Muhammed-sagen.

Anders Fogh Rasmussen nægtede at undskylde og mene noget om Jyllands-Postens publicering af tegningerne dengang. Det er ikke svært at forestille sig Lars Løkke Rasmussen undskylde over for vestlige lande, fordi Lauritz.com ikke sælger den akvarel.

Når en regering og en opposition går sammen om at prøve at tvinge et privat firma til eventuelt at sætte medarbejdernes sikkerhed på spil for et politisk princips skyld, kan jeg kun tænke på ord som terrorisme. Hvis Lauritz.com havde ombestemt sig, ville de netop have bukket under for terror – fra deres eget parlament.

Set bort fra hendes sære fagter i TV 2 Nyhederne fremstår Mette Rode Sandstrøm som en fornuftig og standhaftig chef, som påberåber sig sin ret til ikke at mene noget om sagen og i samme omgang beskytter sin egen og medarbejdernes sikkerhed. Nej, ingen kan vide, om Lauritz.com ville være blevet truet eller angrebet, men det er dem fuldt berettiget ikke at tage chancen.

Det skal da også nævnes, at det var TV 2 selv, der overhovedet fik Kurt Westergaard til at fatte penslen. Gad vide, om de havde lugtet en god nyhed forude.

Og som min kammerat Jacob skrev på min Facebook-væg:

“Vi må passe på med, at vi ikke kommer til at leve vores liv i angstens skygge,” – L.L. Rasmussen.
Fra en regering, der har givet os terrorlov og lign. virker den udtalelse som den værste form for hykleri jeg længe har hørt.

Så sandt, så sandt.

Murergate-skandalen

Endnu en frygtelig katastrofe har hærget, og op til 100.000 haitianere har måttet lade livet efter jordskælvet, som havde epicenter tæt på Haitis hovedstad, Port-au-Prince. (Se her, hvordan du kan støtte med sms.)

For de danske medier er det ikke nok at rapportere om katastrofen og opfordre folk til at hjælpe. De skal selvfølgelig også bruge chancen til at vildlede seere og læsere og desuden kaste mudder efter hinanden.

TV 2/Nyhederne (eller hvordan de nu skriver det) fik som det eneste elektroniske medie fat i en dansker, som var i Haiti og kunne fortælle om oplevelsen. Se indslaget her.

Det viser sig, at mureren slet ikke befandt sig i Haiti, og slet ikke i Jacmel, hvor Jørgen Leth bor, men i nabolandet Den Dominikanske Republik, som deler øen La Española med Haiti. Ekstra-Bladet fandt ud af det, da mureren ikke figurerede på de danske myndigheders liste over danskere i Haiti.

Derfor fortjente TV 2 naturligvis en røffel, og det fik de. Ekstra-Bladet og Politiken kastede sig selvfølgelig over tv-kanalen og fik TV 2′s nyhedschef Michael Dyrby til at undskylde (eller, som rubrikken påstår: “at beklage vildt.”). Han påstår, at det hele drejede sig om en misforståelse, TV 2 havde ikke checket, hvor han befandt sig, og kortet, der viste Jacmel som murerens opholdssted, skulle bruges til et interview med TV 2′s gode ven, Jørgen Leth. Klart nok, Dyrby.

Michael Dyrby har åbenbart ikke set indslaget selv, for han siger:

“Han siger selv, han er på Haiti, men blander det sammen med, at Haiti er en del af øen, der består af Haiti og Den Dominikanske Republik.”

Nej, Michael Dyrby, mureren kommer netop til at tale over sig (?) og siger, at han befinder sig 150 km fra Haiti.

Allerbedst er dog, at Michael Dyrby bliver konfronteret med anklagen om, at de bevidst ikke har fortalt det, fordi det ville være en bedre historie at være de første, der var i kontakt med en dansker i Haiti. Til det lyder svaret:

»Jo, jo, men skulle vi lyve om det? Det ville være helt vanvittigt.«

Jeg er helt enig. Helt vanvittigt.

Det måske mest interessante ved hele denne misere er, at nyhedsværten Jesper Steinmetz faktisk ikke decideret lyver og siger, at mureren er i Haiti, men faktisk blot udelader at fortælle seerne (eller “bortvinkler”), at mureren slet ikke er i Haiti. Mureren selv siger, at han befinder sig 150 km fra Haiti, men det bliver ikke samlet op på. Der bliver udelukkende fokuseret på, at mureren befinder sig 150 km fra der, hvor jordskælvet skete. (Det skal siges, at jeg kun har set indslaget på nettet, så jeg ved ikke, om han faktisk løj i selve nyhedsudsendelsen.)

Puha, det er godt, at I har medieeksperter som ekstramedium.dk til at gøre jer til bedre rustede medieforbrugere.

Husk at støtte, fx Røde Kors ved at smæsse ‘KATASTROFE’ til 1231.

Og kan vi ikke sende alle de madpakker, som de kræsne danske børn ikke vil have, til Haiti?

Den nøgne plathed

Nu sidder jeg en helt almindelig lørdag aften og ser genudsendelsen af Cecilie Frøkjærs nye program på TV 2, ‘Den nøgne sandhed’. Ideen er – så vidt jeg kan forstå – at diskutere forskellen og spændingerne mellem mænd og kvinder ved at Cecilie Frøkjær interviewer tre kendte mænd (Anders Breinholt, Kim Bodnia og Peter Mogensen) i et studie fyldt med kvinder (hvis man ser bort fra orkestret).

Resultatet er det, man på pænt dansk kan kalde halvhjertet, men som amerikanerne har et rigtig godt ord for; half-ass.

Det er ikke direkte underholdning for underholdningens skyld, for værtinden prøver hele tiden at trække aktuelle nyheder ind i samtalen. De bliver dog slet ikke behandlet af panelet. Også en samtale om mænd og deres mødre prøver at være lidt alvorlig, men det falder til jorden, fordi det følger efter et gæstebesøg af selveste realitystjernen Susan K.

Starten af programmet gik ud på at prøve at gøre paneldeltagerne virkelig dårlig tilpas ved at tvinge dem til at vælge mellem 4 halvnøgne kvinder i forskellige kropsstørrelser. Resten af programmet var godt nok ganske muntert, men totalt rodet og ufokuseret.

Hvor emnet kan være rigtig spændende at diskutere, ender programmet med at ligne et dårligt Zulu-underholdningsprogram med gæster fra Charlie sendt på TV 2′s hovedkanal. Og tendensen til, at kønsdebat altid handler om stereotypierne om, at kvinder er hysteriske, og mænd er konfliktsky og bla-bla-bla, bliver opfyldt til punkt og prikke.

Jeg mangler noget, der enten kan vise mig, at programmet er ment som 100 % ren underholdning (for mine smilebånd forblev komplet utrukne fra start til slut), eller at man kan se på kønsforskellene på en mere nuanceret 2010-værdig måde. Kom så.

Det er et f*#&ing dæjli’ show

Husk at blive fan af ekstramedium.dk på Facebook og få dine venner med.

Jeg vil gerne begynde indlægget med at undre mig over, at tekstereren (oversætteren) i gårsdagens visning af ‘Ghost’ på TV 2 oversatte ‘fuck you’ til ‘fuck you’. Et sjovt valg. Jeg kunne aldrig selv finde på at sige det på engelsk, når jeg taler dansk (og faktisk heller ikke, når jeg taler engelsk), men måske har teksteren tænkt, at ‘fuck dig’ lød for plat, og ‘rend mig i røven’ lød for 80′er-agtigt.

Jeg husker også engang, da jeg så ‘Falling Down’, at jeg for første gang så alle F-ordene direkte skrevet i de danske tekster; ‘fucking’, ‘motherfucker’, etc. Det syntes jeg var fedt nok, for det passer jo egentlig meget fint til den måde, i hvert fald min generation bruger de ord på. Eller min omgangskreds i det mindste.

Men det her indlæg handler om ‘The Daily Show’, Comedy Centrals succesfulde falske-nyheder-program, som skylder meget af deres popularitet til George W. Bush, og som gang på gang modvilligt bliver udnævnt til det mest troværdige nyhedsprogram i USA.

Programmet bliver – jævnfør navnet – sendt hver dag, og i Danmark kan vi se det på DR2 med nogle dages forsinkelse. Desuden producerer de en såkaldt ‘Global Edition’, som bliver vist på fx CNN en gang om ugen. Her viser de de bedste klip fra ugen, der gik, og det har nok inspireret DR2 til at kalde den ‘The Daily Show – Ugen der gik’. Den bliver sendt på DR2 fredag aften og mandag eftermiddag.

Som de fleste amerikanske tv-programmer bliver bandeord på skrift erstattet med diverse tegn (som i indlæggets titel) og bandeord i tale udskiftet med et ret indiskret bip i ‘The Daily Show’. Nogle programmer, hvor det sker tit (som motornørdeprogrammet ‘Monster Garage’), erstattes bippet med andre lyde (i ‘Monster Garage’ med værktøjslyde).

De sidste par gange, jeg har set ‘Global Edition’ (‘Ugen der gik’), har jeg dog lagt mærke til, at der slipper en hel del ‘fuck’ igennem, og mens det nærmest forventes i dansk tv, at folk bander og svovler, lægger man meget mærke til det i amerikansk tv.

Derefter skrev jeg til DR, og følgende mailkorrespondance fulgte (jeg har klippet ‘mvh’, ‘bedste hilsener’, etc. ud):

Ekstramedium (Emne: The Daily Show):

Jeg har lagt mærke til, at de i ‘Ugen der gik’-udgaven fik lov til at sige ‘fuck’ og ‘fucking’ uden at blive bippet ud. Hvordan kan det være? Får I dem et andet sted fra?

Kaare (fra DR Medier):

Jeg ved ikke, hvad du har set på Ugen der gik, men det er vist på Lorry, som er TV2, og vi er DR og viser det originale program, sådan som det bliver vist i USA, hvor der bippes.

Ekstramedium:

Hej,

Mit spørgsmål handler om The Daily Show, som der står i emnefeltet, men som jeg glemte at skrive i selve brødteksten…

Kaare:

Hej,

Det “originale program”, jeg henviser til i svaret, er faktisk Daily Show.

Ekstramedium:

Hej igen.

Jeg har kun set TDS på DR2, og de har en ugentlig opsamling (som vises om mandagen i DK). Da jeg så det sidst, var der ingen bip, men masser af ‘fuck’. Det var bare det, jeg undrede mig over.

Kaare (en uge senere):

Hej igen,

Ja, nu undrer jeg mig også, for du har jo helt ret — nu er den blevet sendt uden beep, selv om vi klart har besluttet, at den skal være med beep.
(undeteksten fortæller, hvad der siges.) Jeg undersøger.

Ekstramedium:

Hehe, ja, det er mærkeligt, ikke? Glæder mig til at høre nærmere.

Kaare (to uger senere):

Så vidt jeg kan finde ud af er det et uheld, at programmet er blevet sendt enkelte gange uden beep — idet vi så har fået leveret den beep-løse version (som nogen lande foretrækker) i stedet for den beepede (som andre og vi foretrækker). Men reglen er, at der beepes.

Sådant sker, men det går jo nok endda.

Ekstramedium.dk (forleden):

Så er der sgu ubippede F-ord igen i Global Edition. Interessant.

Kaare:

Her er svaret fra teksteren:

Det hænder, at der ikke er beeps hen over fyordene i Global, men det er (desværre) ret sjældent.

En sjælden gang er der ikke beeps, altså.

Så lærte vi også noget i dag. Nu mangler jeg bare at finde ud af, om CNN bipper det hele ud.

Fire små ord

Mange af jer har nok hørt historien om revyen, hvor en sang kaldte Pia Kjærsgaard en møgsur ged. Lynopsummering: En revysang blev videofilmet af en lokal DF’er, som klippede ordene ud og blev kritiseret for det. Også af Pia K. selv.

Jeg hørte først historien i TV 2 Nyhederne. Der sagde journalisten (kan desværre ikke huske navnet) konsekvent, at det drejede sig om “fire små ord”, nemlig “den møg sure ged”. Min orddelingskæphest stejlede med det samme, for naturligvis er “møgsur” ét ord. MEN da kameraet zoomede ind på tekstforfatterens kopi af sangen, stod der “den møg sure ged”, altså fire ord. Principielt har TV 2 Nyhederne været hyperkorrekte, at de endda lod tekstforfatterens fejl stå, så det altså blev fire ord.

Når man gurgler ordene “møg sure ged” med mellemrum (og anførselstegn), finder man kun tilfælde, hvor det er skrevet sammen til “møgsure”. Og gurgler man “den møg sure ged”, får man simpelthen ingen forekomster. Hmm.

Det var altså KUN TV 2 Nyhederne, som var tro mod kilden.

journalistuddannelsen lærer vi, at man skal hjælpe kilden på vej og kun medtage kildens fejl, hvis de betyder noget for historien. Det mener jeg ikke, det gør her, så jeg må konstatere, at journalisten enten selv er dårlig til sprog eller ikke har fået en ordentlig uddannelse.

Altmuligmand m/k

I dag på TV 2 Lorrys middagsnyheder så jeg denne flotte titellinje:

socialradgiver

Du kan se den rigtige historie her. Det handler om en socialrådgiver, som blev fyret fra Helsingør Kommune bl.a. pga. mistanke om alkoholmisbrug, og som senere søgte job hos Hillerød Kommune. Helsingør lod en kommentar falde om socialrådgiverens fortid, og nu er begge kommuner blevet dømt til at give rådgiveren erstatning.

Det første, der sprang i mine øjne, var naturligvis, at den herre på billedet var advokat og kvindelig socialrådgiver. Når man så tid til at læse hele linjen, kan man så se, at han endda er advokat to gange. Noget af en bedrift.

Jaja, det er vel meningen, at han er advokat for socialrådgiveren og for FTF. Men af en eller anden grund har det være meget vigtigt for journalisten Johanne Vinten at få ordet ‘kvindelig’ med, og det går ud over forståeligheden og kildens to advokattitler. Meget klodset.

Og til sidst vil jeg knytte en kønspolitisk kommentar. Hvis danske kvinder vil have noget, der ligner ligestilling i Danmark, må I da råbe højt, når der så udtrykkeligt bliver sagt og skrevet ‘kvindelig socialrådgiver’ igen og igen i indslaget. Det er da sagen fuldstændig uvedkommende, medmindre det enten er mere synd for hende, fordi hun er en kvinde, eller at kvinder er mere tilbøjelige til at sagsøge sin arbejdsgiver, eller at kvinder har nemmere ved at blive alkoholikere.

Hvis nogen kan forsvare, hvorfor det er relevant at skrive og sige ‘kvindelig socialrådgiver’, så læg endelig en kommentar.

“Never badmouth synergy” II

Det er én ting, når underholdningsprogrammer som ‘Hvem vil være millionær?’ skamløst bruges til at promovere TV 2-personligheder og deres programmer. Det er altså noget andet, når det er Nyhederne, der gør det.

Jeg ved godt, at TV AVISEN også er slemme til det, men i aften var det altså TV 2′s 22-nyheder, der gjorde sig skyldige i at bringe et ret langt stykke vigtigt dagligdagsjournalistik, nemlig at søsterkanalen TV 2 Zulu i aften sendte det uigenkaldeligt sidste afsnit af ‘Klovn’. Serien, som “tog danske komedieserier til et hidtil uset niveau” (citat frit efter hukommelsen). Se mere her.

Det er sådan noget, de kan få afløb for i ‘Go’ morgen/aften Danmark’, hvis man spørger mig. Hvilket det desværre alt for sjældent er nogen, der gør.

“Never badmouth synergy”

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. I sidste ende er jeg nok mest bare forarget.

Så sad man en højhellig søndag morgen og så genudsendelse af ‘Hvem vil være millionær? – Mig og mit idol’. Først sad man og bliver meget overrasket over, at Anders Breinholt, hans idol Meyerheim og 70 % af publikum troede, at pashmina er silke, og dermed røg ud med kun 5.000,- til en bus til nogle stakkels udviklingshæmmede (som de (før de røg ud) spøgfuldt mente kun var nok til navkapsler og måtter). Dernæst blev man overrasket over, hvor svært Thomas Madvigs fan Lisbeth Østergaard havde ved at skjule sine manglende evner i paratviden. “Hvornår siger du latinerne?” var hendes kommentar til svarmulighederne til spørgsmålet om, hvem der først talte latin.

Når man så var kommet sig over det, tænkte man: hov, er der ikke noget, de alle sammen har tilfælles? Nårh jo, de er jo alle sammen Hans Pilgaards kolleger.

Hvor er det trist, at TV 2 vælger at blive ved med den lange række af ‘specials’, hvor deltagerne overhovedet ikke er lige så gode som enkeltdeltagerne (bortset fra brødrene Lund Madsen), og hvor er det endnu mere trist, at de så vælger at proppe flere programmer med TV 2-medarbejdere for at profilere deres egne værter som stjerner. Som så oveni ser op til andre TV 2-medarbejdere som idoler.

Ét af spørgsmålene handlede endda om ‘B.S. og Bubber’…

Her mandag aften fortsatte galskaben så. Lisbeth Østergaard og Thomas Madvig brugte gudhjælpemig TV 2′s Jes Dorph-Petersen som livline (som dog ikke hjalp) og endte med 50.000,- (ti gange mere end Breinholt og Meyerheim (!)). Og efter dem var det så Julie Berthelsen, hvis karriere jo blev skabt af TV 2-programmet Popstars for en del år siden, og hendes idol Søs Fenger, som snart skal reprezzent’e mit hood, Kongens Lyngby, i TV 2′s kor-battle, Allstars. Deres livline var så Lasse Rimmer, som for tiden deltager i TV 2′s genoplivning af det svenske koncept Nyhedsministeriet, og som tidligere har været vært på TV 2′s Jeopardy.

Helt ærligt, TV 2. Har I ingen skam i livet?

Min kammerat Martin udtrykte sig forleden således: “Public service døde med X Factor.” Det var konklusionen, der fulgte efter en diskussion om, hvorvidt TV AVISEN i dag kun handler om DR. Han har nok ikke helt ret i den udtalelse, men der er da noget om det.

Talkshowet ‘Reimers’ har da også haft alle mulige DR-folk inde over, ikke mindst X Factor-dommere og lignende.

MIT store (dog fiktive) idol er Jack Donaghy, Alec Baldwins rolle på den fantastiske komedieserie ’30 Rock’ (som i Danmark kan ses på 6′eren). Han sagde i et afsnit guldreplikken “Never badmouth synergy”. Han er selv rigtig god til at promovere produkter i tv-shows og omvendt. Noget, man længe har gjort det meget i i USA og som nu også er kommet til Danmark i stor stil. Ikke mindst med Per Mikael Jensen, som så smart lod bladet ‘Vi med hund’ sponsorere TV 2′s hundeprogram ‘Danmarks sødeste hund’. TV 2 er medudgiver af bladet…