Tag-arkiv: anders breinholt

Den nøgne plathed

Nu sidder jeg en helt almindelig lørdag aften og ser genudsendelsen af Cecilie Frøkjærs nye program på TV 2, ‘Den nøgne sandhed’. Ideen er – så vidt jeg kan forstå – at diskutere forskellen og spændingerne mellem mænd og kvinder ved at Cecilie Frøkjær interviewer tre kendte mænd (Anders Breinholt, Kim Bodnia og Peter Mogensen) i et studie fyldt med kvinder (hvis man ser bort fra orkestret).

Resultatet er det, man på pænt dansk kan kalde halvhjertet, men som amerikanerne har et rigtig godt ord for; half-ass.

Det er ikke direkte underholdning for underholdningens skyld, for værtinden prøver hele tiden at trække aktuelle nyheder ind i samtalen. De bliver dog slet ikke behandlet af panelet. Også en samtale om mænd og deres mødre prøver at være lidt alvorlig, men det falder til jorden, fordi det følger efter et gæstebesøg af selveste realitystjernen Susan K.

Starten af programmet gik ud på at prøve at gøre paneldeltagerne virkelig dårlig tilpas ved at tvinge dem til at vælge mellem 4 halvnøgne kvinder i forskellige kropsstørrelser. Resten af programmet var godt nok ganske muntert, men totalt rodet og ufokuseret.

Hvor emnet kan være rigtig spændende at diskutere, ender programmet med at ligne et dårligt Zulu-underholdningsprogram med gæster fra Charlie sendt på TV 2′s hovedkanal. Og tendensen til, at kønsdebat altid handler om stereotypierne om, at kvinder er hysteriske, og mænd er konfliktsky og bla-bla-bla, bliver opfyldt til punkt og prikke.

Jeg mangler noget, der enten kan vise mig, at programmet er ment som 100 % ren underholdning (for mine smilebånd forblev komplet utrukne fra start til slut), eller at man kan se på kønsforskellene på en mere nuanceret 2010-værdig måde. Kom så.

“Never badmouth synergy”

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. I sidste ende er jeg nok mest bare forarget.

Så sad man en højhellig søndag morgen og så genudsendelse af ‘Hvem vil være millionær? – Mig og mit idol’. Først sad man og bliver meget overrasket over, at Anders Breinholt, hans idol Meyerheim og 70 % af publikum troede, at pashmina er silke, og dermed røg ud med kun 5.000,- til en bus til nogle stakkels udviklingshæmmede (som de (før de røg ud) spøgfuldt mente kun var nok til navkapsler og måtter). Dernæst blev man overrasket over, hvor svært Thomas Madvigs fan Lisbeth Østergaard havde ved at skjule sine manglende evner i paratviden. “Hvornår siger du latinerne?” var hendes kommentar til svarmulighederne til spørgsmålet om, hvem der først talte latin.

Når man så var kommet sig over det, tænkte man: hov, er der ikke noget, de alle sammen har tilfælles? Nårh jo, de er jo alle sammen Hans Pilgaards kolleger.

Hvor er det trist, at TV 2 vælger at blive ved med den lange række af ‘specials’, hvor deltagerne overhovedet ikke er lige så gode som enkeltdeltagerne (bortset fra brødrene Lund Madsen), og hvor er det endnu mere trist, at de så vælger at proppe flere programmer med TV 2-medarbejdere for at profilere deres egne værter som stjerner. Som så oveni ser op til andre TV 2-medarbejdere som idoler.

Ét af spørgsmålene handlede endda om ‘B.S. og Bubber’…

Her mandag aften fortsatte galskaben så. Lisbeth Østergaard og Thomas Madvig brugte gudhjælpemig TV 2′s Jes Dorph-Petersen som livline (som dog ikke hjalp) og endte med 50.000,- (ti gange mere end Breinholt og Meyerheim (!)). Og efter dem var det så Julie Berthelsen, hvis karriere jo blev skabt af TV 2-programmet Popstars for en del år siden, og hendes idol Søs Fenger, som snart skal reprezzent’e mit hood, Kongens Lyngby, i TV 2′s kor-battle, Allstars. Deres livline var så Lasse Rimmer, som for tiden deltager i TV 2′s genoplivning af det svenske koncept Nyhedsministeriet, og som tidligere har været vært på TV 2′s Jeopardy.

Helt ærligt, TV 2. Har I ingen skam i livet?

Min kammerat Martin udtrykte sig forleden således: “Public service døde med X Factor.” Det var konklusionen, der fulgte efter en diskussion om, hvorvidt TV AVISEN i dag kun handler om DR. Han har nok ikke helt ret i den udtalelse, men der er da noget om det.

Talkshowet ‘Reimers’ har da også haft alle mulige DR-folk inde over, ikke mindst X Factor-dommere og lignende.

MIT store (dog fiktive) idol er Jack Donaghy, Alec Baldwins rolle på den fantastiske komedieserie ’30 Rock’ (som i Danmark kan ses på 6′eren). Han sagde i et afsnit guldreplikken “Never badmouth synergy”. Han er selv rigtig god til at promovere produkter i tv-shows og omvendt. Noget, man længe har gjort det meget i i USA og som nu også er kommet til Danmark i stor stil. Ikke mindst med Per Mikael Jensen, som så smart lod bladet ‘Vi med hund’ sponsorere TV 2′s hundeprogram ‘Danmarks sødeste hund’. TV 2 er medudgiver af bladet…

Video killed the radio star II

I denne uge har jeg hørt lidt Danmarks Indsamling på P3 med Adam Duvå Hall og Sara Bro. (Hvad er det egentlig for et navn, Danmarks Indsamling. Alle værter og speakere udtaler det jo Danmarksindsamling(en). Er det hele Danmarks indsamling som i Danmarks Radio eller en danmarksindsamling, der bare er blevet udsat for upassende orddeling?)

Adam Duvå Hall lavede jo noget tv engang (Go’ røv og god weekend, fx), og det klarede han egentlig okay. Han er en pæn fyr, og hans karakteristiske pauser i talestrømmen bliver reddet på tv af billedsiden. Det går til gengæld ikke så godt på radioen. Hans samarbejde med Mads Vangsø var rigtig godt, fordi Mads Vangsø fyldte ud, hvor Adam Duvå Hall holdt sine pauser, og Adam kunne til gengæld sidde og tænke lidt og bidrage med skæve humoristiske indskud, når Mads’ talestrøm var blevet lidt for tynd. De var et rigtig godt par.

Adam Duvå Hall og Peter Palshøj - et dårligt værtspar, fordi de var for ens

Til gengæld var Adam Duvå Hall og Peter Palshøj et rigtig dårligt radioværtspar. De var nemlig alt for ens i stilen. Det resulterede i mange sammenfald i pauser, hvor lytterne alt for ofte blev ladt alene med P3′s cirkusunderlægningsmusik. Adam Duvå Halls programmer alene gik heller ikke, da han ikke havde nogen at spille sammen med og op ad.

Sara Bro har jeg før nævnt som eksempel på en god radiovært, som også er ret god på tv. Sammen med Peter Sloth Madsen var de en helt exceptionelt god kombination, og det hjalp selvfølgelig også, at de havde sjove børn i studiet og et lytterkonkurrence-koncept fra himlen, Overbeviseren. Men nu har hun så taget skridtet “tilbage” til radio igen. Desværre er det en dårlig parring. Ikke fordi Adam og Sara ikke er forskellige (for det er de), men af en helt anden grund.

Jeg deltog i 2007 på festivalen Radio Days, og der stiftede jeg bekendtskab med radioguruen Valerie Geller. Hun fremførte en amerikansk storladen præsentation, hvor hun blandt andet sammenlignede fænomenet infotainment med broccoli. Hvis man ikke kan få sine børn til at spise broccoli, kan man bare hælde en lækker, fed ostesauce henover, og så får de alle de dejlige næringsstoffer fra broccolien…

Jeg var altså skeptisk over for hende, da jeg deltog i en intim hjælpegruppesession med hende, men min skepsis blev gjort til skamme. Hun vidste virkelig, hvad hun snakkede om og gav skarpe og hjælpsomme råd til alle i rundkredsen. Blandt andet fortalte hun, at gode radiopar har en dominator og en hjælper. Det betyder ikke, at hjælperen ikke siger noget, men at han/hun holder styr på programmet og medværten, som til gengæld bare kan brage frem med sine rablerier om hvadsomhelst.

‘Mig og Morten Resen’ havde Mikala Dirckinck-Holmfeld, og selvom ‘De sorte spejdere’ var et særligt tilfælde, men Anders Lund Madsen tog ofte hjælperrollen og lod Anders Breinholt flyve ud af en tangent om pensionister og sigøjnere. Når det er en kvinde og en mand, er det ofte kvinden, der holder styr på ting, og manden, der får lov at slå sig lidt løs. Det betyder, at hjælperen skal have overskud til at give den anden lidt ekstra plads. Et guldeksempel på dette er min yndlings-podcast, nemlig BBC-filmanmelderen Mark Kermode, som bliver holdt i ørene af værten Simon Mayo. Deres pingpong er simpelthen guddommeligt. Find podcasten her.

Sara Bro og Adam Duvå Hall har det problem, at de begge to vil være dominatorer. De giver ikke meget plads til hinanden, og hvad der skulle være pingpong lyder ofte mere som rivaliseren. Diskussionen om, hvorvidt ‘tombola’ udtales med tryk på første (det rigtige) eller anden stavelse, kunne have været hyggeligt og sjovt pingpong, men det lyder mere, som om Sara Bro virkelig er irriteret over at blive rettet, og Adam virkelig kan lide at tvære det i hovedet på hende. Det lyder simplelthen, som om de to værter ikke kan lide hinanden. Og lige meget hvor professionelle, de er, kan det ikke undgås at kunne høres i radiobølgerne.

I går kludrede de så også godt og grundigt i teknikken, og Adam Duvå Hall kunne ikke finde ‘Mr Vain’ på deres Dalet (det software, DR bruger blandt andet til afvikling). Det tilegner jeg dog de manglende teknikere, som har præget DR’s radioflader længe.

Det undrer mig, at P3 ikke har nogle folk, der sætter sig ned og lytter til en prøveudsendelse for at høre, om to værter passer sammen eller ej. Jeg skal nok gøre det, hvis det er det.

Video killed the radio star I

Endelig fik jeg lov til at bruge den overskrift!

Selv om jeg først for nylig er kommet hjem fra et semester i Montréal, vidste jeg som trofast podcaster af ’Mennesker og medier’ på P1 allerede, at ’De sorte spejdere’ er holdt op med at sende, og at den rødhårede spejder Anders Breinholt har sagt farvel til stjernestatusen på P3 til fordel for intet mindre end ’Go’morgen Danmark’.

Da han i ’Mennesker og medier’ fortalte, at han havde taget springet fra radio til morgen-tv var det ikke svært at høre på hans stemme, at han ikke selv troede på, at han ”godt kunne lide at snakke med mennesker” (citat frit fra hukommelsen). Den tidligere Falck-redder ved godt selv, at han har solgt ud.

Og her forleden så jeg ham for første gang folde sig ud på tv i selskab med eks-nyhedsværten fra TV 2, Kamilla Walsøe, hvor Breinholt faktisk sidder og spørger Joachim B. Olsen, om han ikke har solgt ud ved at danse i Rødovre Centrum i stedet for at smide 7,26 kg tunge kugler. Åh, ironien.

Det er åbenbart mere og mere en gammelkendt sandhed, at radioværter går med en drøm i maven om at lave tv, og mange af dem ender på TV 2.

Lars Daneskov, som i lang tid blidt vækkede mig med morgenplat charme på’Godmorgen P3’, tog springet gennem TV AVISEN til ’Jeopardy’-vært, som dog blev en kort fornøjelse, da det blev tydeligt, at han var en udpræget ikke-skærmtrold.

Morten Resen, som var en gudsbenådet formiddagsvært på P3 (men ifølge interne kilder også noget af en primadonna), tog springet til ’Go’morgen Danmark’ for længe siden, og selv om han egentlig er faldet meget godt til i rollen som Cecilie Frøkjærs fjollede sidekick, har han overhovedet ikke samme udstråling på tv, som han havde i radioen.

Den dygtige og kønne P3-vært Lisbeth Østergaard virkede som et åbenlyst valg som vært på ’Zulu Djævleræs’ og senere ’Varm på is’, men selv ikke hendes skarpe blå øjne opvejede for hendes forsagthed og uegnethed som tv-vært.

Mads Steffensen, som heldigvis stadig styrer slagets gang i hans supersucces ’Mads og monopolet’, er nærmest indbegrebet af ’a face for the radio’. Hans nordjyske hæse stemme er perfekt til radio, men hans smil ligner desværre en skaldet, tørhudet John McCain, og hans tilstedeværelse på ’Aftenshowet’ bliver næsten reduceret til at få den ellers lidt kiksede Sisse Fisker til at fremstå som et blændende tv-talent.

Sara og Peter, som selv i min gymnasietid holdt mig underholdt med deres kække og direkte stil i ’Børneradio’, forsøgte sig som tv-værter i ’Fjernsyn med Sara og Peter’ (også på TV 2), men det blev aldrig helt godt. Sara Bro laver nu ’Hjerteflimmer’ og gør det ret godt, men Peter Sloth Madsen i dag næsten kun er kendt for at lave Suzuki-reklamer. Han laver også en masse teater og ting ved siden af.

Iben Maria Zeuthen, som er blevet den ene af P3’s stemmesignaturer (den anden var Thomas Madvig og er nu Kristian Leth) har en af dansk radios mest sexede stemmer, men hendes forsøg som vært på DR’s ’Pigerne mod drengene’ viste en ugidelig teenagetøs (i starten af 20’erne) uden skærmkarisma.

Og behøver jeg nævne Morten Spiegelhauer, som var med til at starte ’P3 Nyheder’. Hånden op, hvis du synes, han brænder igennem på tv-skærmen…

Der er to undtagelser, der bekræfter reglen, og den ene er Andrea Elisabeth Rudolph. Jeg husker, at jeg hørte hende på P3 og syntes, hun var rimelig uduelig, men da hun så tog springet til Boogie, forstod jeg pludselig, hvad folk så i hende – nemlig en lækker vært, som bare skulle videre til tv hurtigst muligt. Godt valg.

Den anden undtagelse er Louise Wolff, som har en god tilstedeværelse på skærmen i ’Aftenshowet’, men som jeg dog stadig ydmygt mener var bedre på radio.

Seneste led i den lange række af radioværter, som har frasagt sig stjernestatusen på P3, er altså Anders Breinholt, som var en af mine helt store yndlinger fra P3’s ’Katapult’ og ’Poulsen, Breinholt og Søn’, hvor han udgjorde en utroligt velfungerende duo med Henrik Poulsen, og ’De sorte spejdere’ med Anders Lund Madsen. Dårlig idé. Han har ikke udstråling på en tv-skærm, og ’Go’morgen Danmarks’ stramme format giver ikke megen plads til Breinholts ellers fremragende sans for humor.

Om det er pengene eller berømmelsen, der lokker talentet over fra P3 til TV 2, skal jeg ikke kunne sige, men det er et tab for alle parter. P3 mister stærke profiler og dermed lyttere, TV 2 viser, at de ikke kan finde ud af at caste skærmtalent, men blot for alt i verden vil stjæle folk fra DR (som de også gjorde i stor stil med TV 2 Radio), og lytterne/seerne får både dårligere radio og tv. Og værterne selv ender med en kuldsejlet tv-karriere i stedet for en glorværdig radiokarriere.

Ærgerligt.