Tag-arkiv: DR

“Never badmouth synergy”

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. I sidste ende er jeg nok mest bare forarget.

Så sad man en højhellig søndag morgen og så genudsendelse af ‘Hvem vil være millionær? – Mig og mit idol’. Først sad man og bliver meget overrasket over, at Anders Breinholt, hans idol Meyerheim og 70 % af publikum troede, at pashmina er silke, og dermed røg ud med kun 5.000,- til en bus til nogle stakkels udviklingshæmmede (som de (før de røg ud) spøgfuldt mente kun var nok til navkapsler og måtter). Dernæst blev man overrasket over, hvor svært Thomas Madvigs fan Lisbeth Østergaard havde ved at skjule sine manglende evner i paratviden. “Hvornår siger du latinerne?” var hendes kommentar til svarmulighederne til spørgsmålet om, hvem der først talte latin.

Når man så var kommet sig over det, tænkte man: hov, er der ikke noget, de alle sammen har tilfælles? Nårh jo, de er jo alle sammen Hans Pilgaards kolleger.

Hvor er det trist, at TV 2 vælger at blive ved med den lange række af ‘specials’, hvor deltagerne overhovedet ikke er lige så gode som enkeltdeltagerne (bortset fra brødrene Lund Madsen), og hvor er det endnu mere trist, at de så vælger at proppe flere programmer med TV 2-medarbejdere for at profilere deres egne værter som stjerner. Som så oveni ser op til andre TV 2-medarbejdere som idoler.

Ét af spørgsmålene handlede endda om ‘B.S. og Bubber’…

Her mandag aften fortsatte galskaben så. Lisbeth Østergaard og Thomas Madvig brugte gudhjælpemig TV 2′s Jes Dorph-Petersen som livline (som dog ikke hjalp) og endte med 50.000,- (ti gange mere end Breinholt og Meyerheim (!)). Og efter dem var det så Julie Berthelsen, hvis karriere jo blev skabt af TV 2-programmet Popstars for en del år siden, og hendes idol Søs Fenger, som snart skal reprezzent’e mit hood, Kongens Lyngby, i TV 2′s kor-battle, Allstars. Deres livline var så Lasse Rimmer, som for tiden deltager i TV 2′s genoplivning af det svenske koncept Nyhedsministeriet, og som tidligere har været vært på TV 2′s Jeopardy.

Helt ærligt, TV 2. Har I ingen skam i livet?

Min kammerat Martin udtrykte sig forleden således: “Public service døde med X Factor.” Det var konklusionen, der fulgte efter en diskussion om, hvorvidt TV AVISEN i dag kun handler om DR. Han har nok ikke helt ret i den udtalelse, men der er da noget om det.

Talkshowet ‘Reimers’ har da også haft alle mulige DR-folk inde over, ikke mindst X Factor-dommere og lignende.

MIT store (dog fiktive) idol er Jack Donaghy, Alec Baldwins rolle på den fantastiske komedieserie ’30 Rock’ (som i Danmark kan ses på 6′eren). Han sagde i et afsnit guldreplikken “Never badmouth synergy”. Han er selv rigtig god til at promovere produkter i tv-shows og omvendt. Noget, man længe har gjort det meget i i USA og som nu også er kommet til Danmark i stor stil. Ikke mindst med Per Mikael Jensen, som så smart lod bladet ‘Vi med hund’ sponsorere TV 2′s hundeprogram ‘Danmarks sødeste hund’. TV 2 er medudgiver af bladet…

X Factor I: Mohamed vinder


(Foto: Henrik Brus/DR)

Ja, selv integritetens højborg, ekstramedium.dk, beskæftiger sig nu med et af landets største mediefænomener, X Factor, og lad mig bare slå det fast med det samme. Mohamed vinder det pis. Og det må I gerne citere mig for. Hvis nogen som helst anden vinder (især Lucas – uuuh), vil jeg overveje at gå ned på kommunekontoret og emigrere officielt, for så ved Danmark virkelig ingenting om smag eller musik.

Ja, Tårnhøj røg hjem i går, nok mere fordi de overhovedet ikke passer ind i konceptet, end fordi de var de dårligste. Claus var klart den kedeligste, men man kan ikke kalde det en sanggruppe, når det bare er en sanger (som hedder Taarnhøj til efternavn (!)), hendes andenstemme og en fyr med en guitar (som ikke engang synger). Hallo, der er altså et helt band lige ved siden af…

Hvorfor de tre dommere var så vilde med Lucas’ forestilling fatter jeg intet af. Kan du fatte det, Perle? Jo, han har da personlighed (eller X Factor), knægten, men hans lemmer var over det hele på en anspændt og teenage-ranglet måde. Han synger bare ikke godt nok. Det er for nemt at fortolke arrogance som selvtillid, og det er det, der sker her. På Boot camp stillede han sig op uden at have øvet sangen og kom alligevel videre. Ud med ham.

De eneste tre ting, der på nogen måde kan holde Mohamed fra at vinde (hvis han altså ikke kommer til skade eller sådan noget (7-9-13)), er 1) folk synes ikke, han skal deltage i X Factor, fordi han har været med i Scenen er din, eller 2) han udvikler sig ikke nok, fordi han er så vildt god i forvejen, eller 3) racisme.

Mohamed har nemlig alt det, som Martin fra X Factor var ved at lære. Han har Martins ydmyghed og charme (som fx både Lucas og Sidsel mangler), men er totalt fremme i skoene (“Men sådan er showbiz…”), har allerede rytme i kroppen, en fantastisk stemme (som Martin altså ikke rigtig havde), totalt skærmtække og en fræk attitude. Alle de ting havde Martin ikke, da han startede, men de blev langsomt fremelsket i ham, og det var den udvikling, som dommere og danskere gav ham guldmedaljen for.

Og ville det ikke være ret fedt at kunne sy et dansk flag på sin rygsæk igen, når man rejser i Mellemøsten? En vinder af X Factor, der hedder Mohamed, ville da være fantastisk at kunne vise verden oven på Muhammed-krisen…

Problemet er så, hvis alle de små piger i 5. og 6. klasse begynder at tegne deres X Factor-helt i Formning.

Video killed the radio star I

Endelig fik jeg lov til at bruge den overskrift!

Selv om jeg først for nylig er kommet hjem fra et semester i Montréal, vidste jeg som trofast podcaster af ’Mennesker og medier’ på P1 allerede, at ’De sorte spejdere’ er holdt op med at sende, og at den rødhårede spejder Anders Breinholt har sagt farvel til stjernestatusen på P3 til fordel for intet mindre end ’Go’morgen Danmark’.

Da han i ’Mennesker og medier’ fortalte, at han havde taget springet fra radio til morgen-tv var det ikke svært at høre på hans stemme, at han ikke selv troede på, at han ”godt kunne lide at snakke med mennesker” (citat frit fra hukommelsen). Den tidligere Falck-redder ved godt selv, at han har solgt ud.

Og her forleden så jeg ham for første gang folde sig ud på tv i selskab med eks-nyhedsværten fra TV 2, Kamilla Walsøe, hvor Breinholt faktisk sidder og spørger Joachim B. Olsen, om han ikke har solgt ud ved at danse i Rødovre Centrum i stedet for at smide 7,26 kg tunge kugler. Åh, ironien.

Det er åbenbart mere og mere en gammelkendt sandhed, at radioværter går med en drøm i maven om at lave tv, og mange af dem ender på TV 2.

Lars Daneskov, som i lang tid blidt vækkede mig med morgenplat charme på’Godmorgen P3’, tog springet gennem TV AVISEN til ’Jeopardy’-vært, som dog blev en kort fornøjelse, da det blev tydeligt, at han var en udpræget ikke-skærmtrold.

Morten Resen, som var en gudsbenådet formiddagsvært på P3 (men ifølge interne kilder også noget af en primadonna), tog springet til ’Go’morgen Danmark’ for længe siden, og selv om han egentlig er faldet meget godt til i rollen som Cecilie Frøkjærs fjollede sidekick, har han overhovedet ikke samme udstråling på tv, som han havde i radioen.

Den dygtige og kønne P3-vært Lisbeth Østergaard virkede som et åbenlyst valg som vært på ’Zulu Djævleræs’ og senere ’Varm på is’, men selv ikke hendes skarpe blå øjne opvejede for hendes forsagthed og uegnethed som tv-vært.

Mads Steffensen, som heldigvis stadig styrer slagets gang i hans supersucces ’Mads og monopolet’, er nærmest indbegrebet af ’a face for the radio’. Hans nordjyske hæse stemme er perfekt til radio, men hans smil ligner desværre en skaldet, tørhudet John McCain, og hans tilstedeværelse på ’Aftenshowet’ bliver næsten reduceret til at få den ellers lidt kiksede Sisse Fisker til at fremstå som et blændende tv-talent.

Sara og Peter, som selv i min gymnasietid holdt mig underholdt med deres kække og direkte stil i ’Børneradio’, forsøgte sig som tv-værter i ’Fjernsyn med Sara og Peter’ (også på TV 2), men det blev aldrig helt godt. Sara Bro laver nu ’Hjerteflimmer’ og gør det ret godt, men Peter Sloth Madsen i dag næsten kun er kendt for at lave Suzuki-reklamer. Han laver også en masse teater og ting ved siden af.

Iben Maria Zeuthen, som er blevet den ene af P3’s stemmesignaturer (den anden var Thomas Madvig og er nu Kristian Leth) har en af dansk radios mest sexede stemmer, men hendes forsøg som vært på DR’s ’Pigerne mod drengene’ viste en ugidelig teenagetøs (i starten af 20’erne) uden skærmkarisma.

Og behøver jeg nævne Morten Spiegelhauer, som var med til at starte ’P3 Nyheder’. Hånden op, hvis du synes, han brænder igennem på tv-skærmen…

Der er to undtagelser, der bekræfter reglen, og den ene er Andrea Elisabeth Rudolph. Jeg husker, at jeg hørte hende på P3 og syntes, hun var rimelig uduelig, men da hun så tog springet til Boogie, forstod jeg pludselig, hvad folk så i hende – nemlig en lækker vært, som bare skulle videre til tv hurtigst muligt. Godt valg.

Den anden undtagelse er Louise Wolff, som har en god tilstedeværelse på skærmen i ’Aftenshowet’, men som jeg dog stadig ydmygt mener var bedre på radio.

Seneste led i den lange række af radioværter, som har frasagt sig stjernestatusen på P3, er altså Anders Breinholt, som var en af mine helt store yndlinger fra P3’s ’Katapult’ og ’Poulsen, Breinholt og Søn’, hvor han udgjorde en utroligt velfungerende duo med Henrik Poulsen, og ’De sorte spejdere’ med Anders Lund Madsen. Dårlig idé. Han har ikke udstråling på en tv-skærm, og ’Go’morgen Danmarks’ stramme format giver ikke megen plads til Breinholts ellers fremragende sans for humor.

Om det er pengene eller berømmelsen, der lokker talentet over fra P3 til TV 2, skal jeg ikke kunne sige, men det er et tab for alle parter. P3 mister stærke profiler og dermed lyttere, TV 2 viser, at de ikke kan finde ud af at caste skærmtalent, men blot for alt i verden vil stjæle folk fra DR (som de også gjorde i stor stil med TV 2 Radio), og lytterne/seerne får både dårligere radio og tv. Og værterne selv ender med en kuldsejlet tv-karriere i stedet for en glorværdig radiokarriere.

Ærgerligt.

Potts til tops igen – nu med pigment

Så skete det igen. Efter telefonsælgeren Paul Potts vandt ‘Britain’s Got Talent’ med at synge opera, har man (læs: jeg) i flæng brugt hans navn som udtryk for dark horses, der kommer ind i en talentkonkurrence med et sjældent talent og et lidt kikset udseende og vinder hele lortet.

Og nu har Neal E Boyd gjort det i USA. Han er en stor fyr (større end Potts), og han synger opera, og for kun få minutter siden afsløredes han som vinder af ‘America’s Got Talent 2008′. Blandt de andre finalister fandtes blandt andet musikkens søstrene Williams, nemlig de to sorte ghettobrødre i Nuttin’ But Strings.

Her er en smagsprøve på Boyds kunnen:

Desværre har jeg ikke fået fulgt med i DR’s ‘Talent 2008′, men ud fra et hurtigt kig på DR’s hjemmeside, kan jeg se, at der ikke er nogen tykke mænd i semifinalerne, og ordet ‘opera’ gav ingen resultater, da jeg søgte på siden. Så nu kan man vel forestille sig, at alle danske mænd, som ikke har fået nok opmærksomhed som små, tager 40 kg på i en fart og helliger sig arierne, så de kan vinde næste år. For hvis der er noget, danskere kan, så er det at kopiere, hvad de gør i udlandet.

Det gode ved det er vel, at vore vestlige samfund er på vej væk fra de anorektiske skønhedsidealer, som er blevet kritiseret så kraftigt…

“Det er så yndigt at følges…(ad!)”

Monogrammet, som Joachim helt selv har tegnet

Midt i den stressende semesterprojektperiode, jeg er ved at gennemleve i disse dag, har jeg foræret mig selv en pause for at se lidt bryllupsfjernsyn på denne glædelige dag, nemlig Prins Joachim og Marie Cavalliers bryllupsdag.

Reimer Bo Christensen er ene vært på DR, men er dog flankeret af fire forskellige eksperter. Langsidens meget ivrige historiker, Jes Fabricius, lagde ud med at forklare, at ingen nok forstår Slesvig-Sønderjylland-problemet til bunds, men i den ærlige akademiker så Reimer Bo straks en ekspertkilde, der undergravede sin egen autoritet og fik tilføjet, at den gode Fabricius nok var beskeden og nok selv forstod problemet. Sjovt.

Og Aftenshowets værter står klar som reportere til at sige ting som ‘solen skinner jo fra en skyfri himmel’, mens man tydeligt kan se store, men venlige klumper af kumulusskyer i baggrunden. Men hvem skal holde klicheer i live, hvis ikke Aftenshowets værter?

Haha, journalisten Reimer Bo følger op ved at henvise til DR’s etiske regler om ikke at overdrive og påpeger over for Sisse Fisker, at der faktisk var kumulusskyer i baggrunden. You’re my man, Reimer. Hvordan klarer TV AVISEN sig uden ham? Ikke godt, kunne svaret på dette retoriske spørgsmål være.

Anderledes var det på TV 2, hvor Jes Dorph-Petersen (ja, der er en bindestreg) endnu en gang viser sin overlegne professionalisme og behandler brylluppet som hvilkensomhelst anden nyhedshistorie sammen med en Natasja Crone. Dog ikke uden virkelig skarpe sarkastiske mellemtoner, som man nok kun kan opfatte, hvis man (som Jes Dorph selv) er skeptisk over for kongehuset og al dets væsen. Tørt får han meddelt, at de nu har bragt to virkelig skarpe nyheder allerede; Roger Moore (eller James Bond, som Natasja Crone gerne vil kalde ham) er med til bryllup, og Marie skal have et diadem på, som hun har fået i aftes af dronningen. Desværre tillader vores stueantenne os ikke at se TV 2 NEWS, men jeg forventer, at diademnyheden har en fremtrædende plads på nyhedstickeren.

Tilbage på DR1 viser de nu dokumentaren ‘Prinsesse på vej’ om dagens bedårende brud. Jeg er før blevet klandret for at bruge ordet ‘nuttet’ på herværende blog, men det er hun nu engang. Også dejligt at høre, at ‘Ô la la’ ikke er gået af mode på fransk. Det svarer til stadig at sige ‘novra’ på dansk, men et stort sprog udvikler sig langsommere.

Reporter Johannes Langkilde står rank og klar på TV 2, og pludselig befinder vi os i et navlepillende mediecirkus af (bevares, ganske små) dimensioner. Johannes Langkilde giver selveste TV 2-mikrofonen med TV 2 Nyhedernes nye, knaldrøde farve til TV Glads udsendte reporter med det utroligt journalistisk velegnede navn Poul Pelle, måske Johannes Langkildes diametrale modsætning (ja, jeg må vel også gerne bruge klicheer på en dag som i dag). Poul Pelle giver så mikrofonen videre til sin kollega fra TV Glad Syd (ja, TV Glad har åbenbart 250 medarbejdere over hele landet), som giver den tilbage til Poul Pelle, som så interviewer Johannes Langkilde (!) om brylluppet og medieovervågenheden, hvor Johannes Langkilde får fortalt, hvor mange hundreder af medarbejdere på TV 2, der har arbejdet på det her i månedsvis, og hvor sød en prinsesse, Marie bliver.

Smart trick af TV 2, som tidligere har fået danskerne til at klistre sig til skærmen for at sige ‘Nårh, hvor er de søde/sjove’ om mongoler og altså nu udviklingshæmmede. Det næste må være et realityprogram om fodboldfans. “Nårh, de er næsten ligesom rigtige mennesker!”

Jeg vil nu rive mig fri af både tv- og computerskærm og begive mig ned på Banegården for at købe mine billetter til Berlin (649,- retur), hvor jeg skal skrive reportage fra den internationale typografi- og designkonference TYPO Berlin 2008.

Bagsiden af Grønland

Gå ind i din arkivbunke og find Weekendavisen nr. 44 fra i år (2.-8. november). Tag så forsiden til sektionen Ideer, tag indmaden ud og fold papiret ud. Da vil dette syn møde dine øjne:

WA44

Til højre – altså på forsiden – ser vi et billede fra Grønland med en lille familie og overskriften ‘Et kort og farligt liv’. Historien handler om den høje selvmordsrate og børnedødelighed og andre faktorer, der gør, at grønlændernes levetid er lavere end i Kina og Indien. At historien kommer umiddelbart efter DR’s dokumentar om Grønlands problemer med incest og andet er vel ikke tilfældigt.

Til venstre – altså på bagsiden – ser vi to billeder fra Grønland med isbjerge og et enkelt af tre glade grønlandske børn. Når man så har i baghovedet, at næsten hver tredje grønlandske pige under 15 er blevet seksuelt misbrugt, er antallet af børn på billedet ganske passende. Over billederne ser vi dog ikke en overskrift, der ligner den på forsiden. Der står: ‘Krydstogt til Diskobugten og den verdensberømte Isfjord’. Ja, der er altså tale om en helsidesannonce for et krydstogt til Grønland.

Hvis nu blot det drejede sig om en ekstern annoncør, ville det naturligvis bare være et eksempel på uheldig timing, men faktisk er det Weekendavisen selv, der reklamerer for et ni-dages-krydstogt til Grønland.

I princippet er det jo bare et flot eksempel på, at en uafhængig avis ikke forbinder redaktionelt stof med annoncer overhovedet, men hvis annonceafdelingen (hvilket de sikkert ikke har) havde kunnet vælge, ville de nok ikke have valgt at ligge på samme side af samme stykke papir som en artikel om, hvor dårligt grønlænderne har det.

Hvor mange rejsende, Weekendavisen får lokket med på deres sikkert udmærkede krydstogt, bliver sikkert ikke synderligt påvirket at dette sammenfald, men mon ikke nogen tænker en ekstra gang, før de tager med. Ligesom man måske ikke ville reagere på en annonce til Thailand, hvis den var lige under en artikel om børneprostitution i Bangkok. Eller for at bruge et eksempel, som journalistkredse har diskuteret meget; man ville måske heller ikke skrive en rigtig dårlig anmeldelse af en vin, som avisen sælger gennem deres vinklub.

For nogle måneder siden så jeg en annonce for en Nokia-telefon, som på samme side bliver haglet ned som en af de farligste, når det kommer til bestråling af hjernen. Hvis det var et bevidst valg af redaktionssekretæren, kan det vel kun tolkes som spydigt…

Det er da værd at diskutere, om annoncer og redaktionelt stof overhovedet bør have en indflydelse på hinanden. Om skribenter skal være ekstrakritiske over for annoncører for at understrege deres uafhængighed, eller om annoncører skal kunne kræve at blive lagt på opslag, hvor deres produkt ikke kritiseres.

Selv mener jeg, at det ville være bedst for medierne, hvis de placerer annoncer efter emner (altså biografannoncer i kultursektionen fx), og at de derudover bør se bort fra eventuelle konflikter i redaktionelt indhold og annoncer.

Problemet er så bare, når avisen selv annoncerer i sig selv, som Weekendavisen gjorde det. I dette tilfælde har avisen nok kun skudt sig selv (og rejsepartneren Albatros Travel) lidt i foden.