Tag-arkiv: finsk

Børneporno-Eeno?

I dagens Berlingske MS-tillæg er der en artikel om finsk design, og et af billederne dertil forestillede disse hængestole med de to yndige børn i:

Min kameramobil har det dårligt med nærhed, så til jer, der ikke kan læse det, er her billedteksten:

“Eeno Aarnios børn i Bubble, hvori også stjerner som Demi Moore og Donatella Versace har ladet sig fotografere i afklædt tilstand.”

Her er det naturligvis ordet ‘også’, som springer i øjnene på mig. Det ord kan man ikke skrive i den tekst uden at mene, at børnene også er blevet fotograferet nøgne i dem. Basta.

I sidste ende drejer det sig nok bare om en sindssygt dårlig formulering i Berlingskes tilfælde, men det er bare ikke nogen undskyldning. Journalister er uddannet i at formulere sig, og som sprogbærere er det en af vores vigtigste opgaver at vise læsere og brugere, hvordan det danske sprog bruges korrekt og kreativt – ikke klodset og kikset.

Tag jer/os sammen, journalister.