Tag-arkiv: fjernsyn

That’s live I

Jeg ved ikke, hvor relevant det her er, men jeg følte simpelthen, at jeg var nødt til at dele det her med jer.

De der quizzer på Kanal 4, 5 og 6′eren er godt nok irriterende, men der er to gode ting ved det. For det første er der nogle gange nogle meget søde piger, som man jo altid lige kan kigge lidt på, når man er på kanalrundfart, og for det andet kan der ske sjove ting, når et program er live. Se her:

Obamarama II

I aftes – aftenen før valget – sendte NBC’s satireprogram Saturday Night Live deres firårlige “Presidential Bash”, hvor de samler op på deres præsident- og vicepræsident-sketches, de har lavet over valgkampen og gamle SNL-klip med gode gamle SNL-stjerner som Will Ferrell, Dan Aykroyd, m.fl.

Se det her.

Det mærkelige var, at John McCain åbnede ballet med en velkomsttale (alle SNL starter med en sketch el.lign., som med ordene “Live from New York, it’s Saturday Night!” (ja, også selv om det er mandag). Så mærkeligt er det vel heller ikke, da det jo handler om præsidentvalget, og Sarah Palin åbnede selv SNL i forrige uge, hvor hun også selv medvirkede i flere sketches. Det var den mest sete SNL i mange år.

Okay, det rigtig mærkelige var, at man overhovedet ikke så noget til Obama. Måske havde SNL (og stationen NBC) forbarmet sig over McCain pga. Obamas halvtimes-infomercial forleden.

Nej, det vildt mærkelige var, at Sarah Palin midt i udsendelsen fik kameraet helt for sig selv og leverede en lang tale, som overhovedet ikke var sjov, men nærmest pinligt truende over for NBC. Ingen vitser. Ingen lo. Det var bare pinligt for hende, og hele det der ‘jeg-kan-godt-se-ironien-i-mig-selv’-image, som hun oparbejdede ved at møde op ved siden af Tina Fey i SNL, faldt til jorden med et brag, der lød så højt som et skud fra et jagtgevær på elgjagt fra en helikopter.

Jeg håber, I kan se det hele på det link, jeg smed på. Youtube er lidt ømtålelige med sådan noget Copyright og sådan…

Kryds fingre i morgen.

Obamarama

Obama - ikke fra aftenens program

I aftes så jeg Stephen Colbert spørge den ægte socialistiske præsidentkandidat, Brian Moore, om han ikke følte sig fornærmet over, at McCain-holdet kaldte Obama socialist. Brian Moore var ikke særlig veltalende, men det var et sjovt indlæg.

I dag er det så den rigtige Obamas tur – i stor stil.

Hans kampagne har samlet så mange penge fra organisationer og enkeltpersoner over hele landet (og sikkert også en del fra udlandet), at hans budget oversteg McCains flere gange. Derfor havde Obama råd til at købe en hel halv times sendetid på næsten alle de store landsdækkende amerikanske kanaler. Det koster kassen, sådan noget. Nærmere 3,5 til 5 mio. amerikanske dollars.

Og nu kører det. Barack Obama står i det klassiske amerikanske jakkesæt med rødt slips og Stars and Stripes-knap i reversen og taler direkte i mine øjne (læs: flimrer hen over teleprompteren), mens han så utrolig ærligt fortæller, hvad han lover at gøre, hvis (jeg tør ikke sige ‘når’) han vinder valget i næste uge. Under billedsiden kører et generisk, men følelsesladet soundtrack med klaver og strygerlyde, som minder mig om ‘An Inconvenient Truth’. En gang imellem siger Obama, at vi lige skal høre hende hers historie, og så skal vi se en ærkeamerikansk familie med fire børn og to SUV’s, som er ramt af finanskrisen.

Vi ser også klip af Obama fra tv-udsendelser og Obama med børnehavebørn. Og nu også Obama (uden jakkesæt), som over et sentimentalt diasshow fortæller om sin barndom. Muzakken flyder stadigt videre – og…jeg tror, jeg hører korstemmer nu.

“We can make schools that work.”

Obama fortæller nu om, da hans mor døde i 1995. Hvis nogen kan sætte ord på følelser, er det ham.

“It was a shock. It felt arbitrary.” Alle har følt den stikkende smerte, når man bliver ramt af det arbitrære.

“This guy is special,” siger New Mexicos guvernør.

Nu er det sort/hvide billeder af Obama, der krammer sorte børn. Det her er virkelig godt produceret. Og det taler virkelig til de kvindelige svingvælgere, som efter skuffelsen over Hillary har lænet mod højre og Miss Alaska.

Og pludselig er det live fra Florida. Det hele var en optakt til en sidste stor tale bag en talerstol med det Yoda-grammatiske nye slogan: “Change we need.”

“We will change this country, and we will change the world. Thank you. God bless you.”

Det hele er slut. Strygerne blæser for fuld drøn nu, og man får helt gåsehud.

For en kynisk skandinav som jeg selv var det her utrolig patetisk (i ordets danske betydning). Men det var flot lavet. Det var rimelig nede på jorden (jaja, alt er relativt), det var klare budskaber, det var ret sagligt, og det var masser af stærke cases, som svingvælgerne kan identificere sig med.

Og endnu mere interessant. På trods af måneders mudderkastningsreklamer på tv og andre steder, var det meget tydeligt, at hverken John McCain eller Bush blev nævnt i hele den halve time.

Om den højreorienterede presse finder ting og sager, som ikke passer, i Obamas film og afslutningstale, vil morgendagens overskrifter vise. Eller faktisk har jeg lige slået over på CNN, som faktisk snakker om Obamas “half hour infomercial”. Så snart falder CNN’s eksperters dom. Hvor er det egentlig poppet, at valgkampen bliver kaldt ‘Ballot Bowl 08′ på CNN. Pfft.

Nu glæder jeg mig bare til at se, hvad de finder på i The Daily Show, hvor Obama skal på i aften. Og hvad Colbert også finder på at sige om det.

En af CNN’s kommentatorer siger, det var “F’ing well done.” Værten bliver hylet helt ud af den. “I know you mean ‘a freaking good job’, right?” “No I don’t think so,” svarer kommentatoren.

Men jeg gider ikke vente på flere kommentarer. Det her indlæg skal bare på nu, så jeg kan komme i gang med at skrive min artikel om fedtsyrer og Alzheimers, som skulle have været afleveret i morges, men som jeg ringede over hele verden for at få fat i kilder til. Mærkelig oplevelse at ringe forkert nummer i en anden dato, end man selv befinder sig i…