Tag-arkiv: Reklamer

I reklammeri med Berlingske

Som så mange andre brugere har jeg installeret en såkaldt adblocker i min browser, så jeg både slipper for de fleste annoncer (som fx epilepsifremkaldende påstande om, at jeg er kunde nummer 1.000.000 et eller andet sted) og hurtigere henter de sider, jeg gerne vil se.

I dag skrev en af mine Facebook-venner så, at han ikke længere var velkommen på bt.dk. Han sendte så dette link med. I linket står der:

Vi kan se, at din computer har en adblocker installeret, som gør at vi
ikke kan vise dig vores annoncer på websitet.

Vi kan kun give dig gratis journalistisk kvalitetsindhold,
hvis vi har annoncer på vores websites, for de betaler i høj grad de
omkostninger, der er forbundet med at drive et website. Hvis
annoncerne bliver fjernet, forsvinder vores indtægtsgrundlag, og så
vil vi ikke kunne blive ved med at tilbyde dig gratis nyheder på
www.bt.dk

Hvis du afinstallerer adblockeren, er du naturligvis mere end
velkommen tilbage til vores website.

Af nysgerrighed undersøgte jeg så, om det samme gjaldt de andre af Berlingske Medias websites, og ja såmænd. Berlingske.dk siger det samme, og det samme gør Randers Amtsavis.

Mærkeligt nok tillader urban.dk og weekendavisen.dk (i skrivende stund), som jo er i samme koncern, at man er på deres sider med adblockeren slået til.

Det rejser to principielle spørgsmål for mig:
1. Skal en mediekoncern bestemme, hvad for nogle plugins, jeg har installeret i min browser for at gøre min internetoplevelse rarere?
2. Er medierne for afhængige af annoncørernes krav til annonceplads og -visning?

Ad 1. Det synes jeg helt klart ikke, de skal. Jeg bruger meget sjældent bt.dk og berlingske.dk, så det er ikke et stort tab for mig, men hvis alle de danske avisers hjemmesider går med på den, bliver det først rigtig irriterende. Som det er nu, vil de mange, som kun går ind på bt.dk for at få et hurtigt nyhedsoverblik og eventuelt nogle mærkelige historier om amerikanske rednecks, der begår dumme forbrydelser, eller indere, der spiser mærkelige dyr levende, blot fravælge bt.dk og sikkert gå ind på en konkurrent som Ekstra Bladet eller en mindre kulørt avis’ site.

Ad 2. Ja. Men det er svært at gøre noget ved. De gamle dage, hvor aviserne påtog sig et politisk ansvar for at se et problem fra et bestemt synspunkt, er ovre. I dag er aviser produkter, som skal give overskud på bundlinjen, og det gælder også deres hjemmesider. Annoncørerne har derfor rigtig meget magt.

I P1′s ‘Mennesker og medier’ fortalte Lisbeth Knudsen i fredags, at Berlingske blandt andre ville til at (gå tilbage til at) tage penge for nogle ydelser på nettet. Nyhedsoverblikket skal stadig være gratis, men “unikke læseroplevelser” skal man betale for, enten på abonnementsbasis (som fx MediaWatch og Økonomisk Ugebrev) eller per klik. Om det vil virke, kan ingen være sikker på, for der er simpelthen endnu ikke fundet en forretningsmodel for nyhedssites, der virker for omnibus-medier. Om folk vil være villige til ikke blot at tvinges til at kigge på animerede reklamebannere, men også betale for journalistik, som de er vant til at få gratis, vil tiden vise. Mit gæt er, at det kommer til at gavne konkurrenterne.

Jeg har skrevet til Urban, Weekendavisen og BT’s webredaktioner for lidt uddybende kommentarer. Når de kommer, vil jeg tilføje dem som kommentarer til dette indlæg.

Reklamerika II

På mit semester i Canada sendte de utrolig ofte en reklame for Axe, som omhandlede en fyr, som sveder så meget, at han sprøjter ud af armhulerne. Ja, rimelig klammo. Men i den snakker pigen altså ganske normalt og nordamerikansk.

Nu er den så kommet til Danmark, men hvor hun snakker en slags skotsk. Det synes jeg var mærkeligt. De tyskere, jeg mødte i Canada, sagde også, at den havde kørt i Tyskland længe før, så jeg tænkte, at originalen måske var tysk.

Axe (eller Lynx i nogle lande) er et Unilever-produkt, og Unilever er engelsk-hollands, så det kunne også være en engelsk reklame fra starten, som amerikanerne så havde dubbet…

Men! Sandheden findes i dette klip:

Den er oprindeligt spansk (og giver i øvrigt en del mere mening i originalen, fordi dialogen mellem fyren og pigen virker meget mere sammenhængende.

Reklamerika

Det er efterhånden længe siden, og i mangel af bedre vil jeg dele lidt om mine oplevelser med medierne i Nordamerika, hvor jeg er nu. Montréal, for at være nøjagtig.

Montréal ligger i Québec, Canadas fransktalende provins, og derfor er der selvfølgelig en masse fransktalende tv-kanaler, blandet med en masse engelsktalende fra både Canada og USA.

Men de to ting, jeg vil skrive lidt om i dette indlæg, er reklamer og tekstning.

Der er reklamer hele tiden. Alle de gange, hvor tv-film eller -serier fader til sort og tilbage, når vi ser dem i Danmark, er reklamepauser. Også de pauser lige før rulleteksterne…! Det vidste de fleste af jer nok, men som “forkælet” dansker bliver man alligevel meget hurtigt utrolig irriteret over alle de reklamer.

Noget sjovt ved reklamer for medicin er, at det ikke er nok at advare mod bivirkninger i det, der står med småt i bunden af billedet. Fortællerstemmen skal fortælle om eventuelle bivirkninger i selve reklamen. Når de først har fortalt, hvor godt produktet er, skal de altså bruge mindst lige så lang tid på at fortælle seeren om alle de problemer, man kan risikere at få, når man bruger produktet. Det er helt sikkert for ikke at blive sagsøgt. Red Bull-reklamerne har også en såkaldt ‘disclaimer’, hvor fortælleren siger, at man ikke i virkeligheden kan flyve, selvom deres tagline er ‘Red Bull gives you wiiiings.’

Noget andet sjovt er, at de nogle gange viser den samme reklame to gange lige efter hinanden. Jeg ved ikke, om det er en fejl, eller om det er for at hamre budskabet og produktet ekstra hårdt ind i skallen på seeren…

Og fordi vi er i Québec (eller bare i Canada) ser vi mange reklamer indspillet i to versioner – en fransk og en engelsk. Under OL zappede vi meget frem og tilbage mellem kanaler, og for eksempel reklamer for Bell (Canadas svar på TDC) og McDonald’s er indspillet i forskellige versioner, og det er ikke bare sproget, men også hele stilen og sprogtonen, der er anderledes, selvom historien er den samme. Skuespillerne er heller ikke de samme, selvom man nok skulle mene, at man ville kunne finde nok tosprogede mennesker til det.

Alle programmer her bliver sponsoreret. Selv, når de viser BBC World News (på en af de lokale kanaler), er nyhederne sponsoreret af firmaer og organisationer. Og ikke nok med det. Det, de kalder ‘closed captioning’ er undertekster for døve, som man her kan slå til og fra, også på live-udsendelser. Der sidder altså folk og skriver med en lille forsinkelse – ret vildt. Også disse undertekster er sponsoreret af firmaer…! “Closed captioning brought to you by…”

Det fedeste ved at være her, er forresten, at jeg kan se de amerikanske serier med det samme – altså når de bliver sendt første gang. Jeg har både set sæsonpremieren på Prison Break og den nye 90210!

Det sidste, jeg lige er nødt til at nævne, er noget, jeg personligt godt kunne tænke mig at se i Danmark. For sjov. På nyhedsudsendelserne er der en helt klar tendens til at bruge reportere af asiatisk baggrund – enten som nyhedsvært, finansvært eller reporter i marken. Alle nyhedsudsendelser, jeg har set her (bortset fra BBC’s), har haft asiater med. Jeg ved ikke, om asiater har en særligt høj troværdighed herovre? Hmm, måske kan jeg udnytte det på en eller anden måde. Serien Family Guy har også lagt mærke til dette og parodierer det i figuren ‘Asian reporter Tricia Takanawa‘:

Asian reporter Tricia Takanawa