Tag-arkiv: usa

Jon Stewart massakrerer blogosfæren

Op til weekenden vil jeg blot dele denne fantastiske kommentar på overdrevne overskrifter, som Jon Stewart (USA’s ufrivillige nyhedsguru) leverer i The Daily Show:


The Daily Show With Jon Stewart Mon - Thurs 11p / 10c
The Blogs Must Be Crazy
www.thedailyshow.com
Daily Show
Full Episodes
Political Humor Health Care Crisis

Jeg har klippet fra den amerikanske venstreorienterede superblog, The Huffington Post.

Obamarama II

I aftes – aftenen før valget – sendte NBC’s satireprogram Saturday Night Live deres firårlige “Presidential Bash”, hvor de samler op på deres præsident- og vicepræsident-sketches, de har lavet over valgkampen og gamle SNL-klip med gode gamle SNL-stjerner som Will Ferrell, Dan Aykroyd, m.fl.

Se det her.

Det mærkelige var, at John McCain åbnede ballet med en velkomsttale (alle SNL starter med en sketch el.lign., som med ordene “Live from New York, it’s Saturday Night!” (ja, også selv om det er mandag). Så mærkeligt er det vel heller ikke, da det jo handler om præsidentvalget, og Sarah Palin åbnede selv SNL i forrige uge, hvor hun også selv medvirkede i flere sketches. Det var den mest sete SNL i mange år.

Okay, det rigtig mærkelige var, at man overhovedet ikke så noget til Obama. Måske havde SNL (og stationen NBC) forbarmet sig over McCain pga. Obamas halvtimes-infomercial forleden.

Nej, det vildt mærkelige var, at Sarah Palin midt i udsendelsen fik kameraet helt for sig selv og leverede en lang tale, som overhovedet ikke var sjov, men nærmest pinligt truende over for NBC. Ingen vitser. Ingen lo. Det var bare pinligt for hende, og hele det der ‘jeg-kan-godt-se-ironien-i-mig-selv’-image, som hun oparbejdede ved at møde op ved siden af Tina Fey i SNL, faldt til jorden med et brag, der lød så højt som et skud fra et jagtgevær på elgjagt fra en helikopter.

Jeg håber, I kan se det hele på det link, jeg smed på. Youtube er lidt ømtålelige med sådan noget Copyright og sådan…

Kryds fingre i morgen.

Potts til tops igen – nu med pigment

Så skete det igen. Efter telefonsælgeren Paul Potts vandt ‘Britain’s Got Talent’ med at synge opera, har man (læs: jeg) i flæng brugt hans navn som udtryk for dark horses, der kommer ind i en talentkonkurrence med et sjældent talent og et lidt kikset udseende og vinder hele lortet.

Og nu har Neal E Boyd gjort det i USA. Han er en stor fyr (større end Potts), og han synger opera, og for kun få minutter siden afsløredes han som vinder af ‘America’s Got Talent 2008′. Blandt de andre finalister fandtes blandt andet musikkens søstrene Williams, nemlig de to sorte ghettobrødre i Nuttin’ But Strings.

Her er en smagsprøve på Boyds kunnen:

Desværre har jeg ikke fået fulgt med i DR’s ‘Talent 2008′, men ud fra et hurtigt kig på DR’s hjemmeside, kan jeg se, at der ikke er nogen tykke mænd i semifinalerne, og ordet ‘opera’ gav ingen resultater, da jeg søgte på siden. Så nu kan man vel forestille sig, at alle danske mænd, som ikke har fået nok opmærksomhed som små, tager 40 kg på i en fart og helliger sig arierne, så de kan vinde næste år. For hvis der er noget, danskere kan, så er det at kopiere, hvad de gør i udlandet.

Det gode ved det er vel, at vore vestlige samfund er på vej væk fra de anorektiske skønhedsidealer, som er blevet kritiseret så kraftigt…

Klap dog i

Jeg er lidt nødt til at harcelere over fænomenet at klappe hele tiden. I mine dage her i Montréal er jeg blevet udsat for en hel del gameshows, og det inkluderer bl.a. ‘The Price is Right’ (med Drew Carey som vært), ‘Wheel of Fortune’ og ‘Are You Smarter than a Fifth Grader?’.

Fælles for alle disse programmer er, at alle deltagere klapper fuldstændig manisk hele tiden. Når lykkehjulet drejer, klapper alle deltagerne hele tiden, og især drejerens klap høres tydeligt gennem hans mikrofon. I ‘The Price is Right’, hvor deltagerne blandt andet skal prøve at gætte prisen på nogle præmier for at få dem, skal der åbenbart også klappes hele tiden og gerne krydret med nogle råb som ‘woooh’ og ‘yeah’.

Desuden klapper deltagerne hele tiden ad sig selv, når de vinder noget. Det må være sådan en slags ‘Legally Blonde’-agtig måde at udtrykke begejstring på.

Jeg lagde også mærke til, at Sarah Palin gjorde det meget under sin egen første tale. Hver gang, hun sagde noget, der udløste klapsalver på det republikanske konvent (hvilket vil sige hver gang hun brugte ordene ‘America’, ‘President’ eller bare ‘Lipstick’), klappede hun selv ivrigt (som igen kunne høres meget tydeligt i hendes mikrofon).

Desværre har jeg lagt mærke til, at børnene i TvDanmarks ‘Danmarks klogeste barn’ også klappede ad sig selv, når de svarede noget rigtigt. Jeg fornemmer en tendens, og jeg kan ikke lide det.

[Tilføjet efter 3 kommentarer:]

Jeg har de her eksempler fra gameshowet ‘Family Feud’:

Og læg i følgende mærke til, hvordan den utrolig sleske vært (ham fra Seinfeld) holder hånd med og befamler de yngre kvindelige deltagere. Den ville aldrig være gået hjemme i gode gamle Danmark. Tror jeg.

Reklamerika

Det er efterhånden længe siden, og i mangel af bedre vil jeg dele lidt om mine oplevelser med medierne i Nordamerika, hvor jeg er nu. Montréal, for at være nøjagtig.

Montréal ligger i Québec, Canadas fransktalende provins, og derfor er der selvfølgelig en masse fransktalende tv-kanaler, blandet med en masse engelsktalende fra både Canada og USA.

Men de to ting, jeg vil skrive lidt om i dette indlæg, er reklamer og tekstning.

Der er reklamer hele tiden. Alle de gange, hvor tv-film eller -serier fader til sort og tilbage, når vi ser dem i Danmark, er reklamepauser. Også de pauser lige før rulleteksterne…! Det vidste de fleste af jer nok, men som “forkælet” dansker bliver man alligevel meget hurtigt utrolig irriteret over alle de reklamer.

Noget sjovt ved reklamer for medicin er, at det ikke er nok at advare mod bivirkninger i det, der står med småt i bunden af billedet. Fortællerstemmen skal fortælle om eventuelle bivirkninger i selve reklamen. Når de først har fortalt, hvor godt produktet er, skal de altså bruge mindst lige så lang tid på at fortælle seeren om alle de problemer, man kan risikere at få, når man bruger produktet. Det er helt sikkert for ikke at blive sagsøgt. Red Bull-reklamerne har også en såkaldt ‘disclaimer’, hvor fortælleren siger, at man ikke i virkeligheden kan flyve, selvom deres tagline er ‘Red Bull gives you wiiiings.’

Noget andet sjovt er, at de nogle gange viser den samme reklame to gange lige efter hinanden. Jeg ved ikke, om det er en fejl, eller om det er for at hamre budskabet og produktet ekstra hårdt ind i skallen på seeren…

Og fordi vi er i Québec (eller bare i Canada) ser vi mange reklamer indspillet i to versioner – en fransk og en engelsk. Under OL zappede vi meget frem og tilbage mellem kanaler, og for eksempel reklamer for Bell (Canadas svar på TDC) og McDonald’s er indspillet i forskellige versioner, og det er ikke bare sproget, men også hele stilen og sprogtonen, der er anderledes, selvom historien er den samme. Skuespillerne er heller ikke de samme, selvom man nok skulle mene, at man ville kunne finde nok tosprogede mennesker til det.

Alle programmer her bliver sponsoreret. Selv, når de viser BBC World News (på en af de lokale kanaler), er nyhederne sponsoreret af firmaer og organisationer. Og ikke nok med det. Det, de kalder ‘closed captioning’ er undertekster for døve, som man her kan slå til og fra, også på live-udsendelser. Der sidder altså folk og skriver med en lille forsinkelse – ret vildt. Også disse undertekster er sponsoreret af firmaer…! “Closed captioning brought to you by…”

Det fedeste ved at være her, er forresten, at jeg kan se de amerikanske serier med det samme – altså når de bliver sendt første gang. Jeg har både set sæsonpremieren på Prison Break og den nye 90210!

Det sidste, jeg lige er nødt til at nævne, er noget, jeg personligt godt kunne tænke mig at se i Danmark. For sjov. På nyhedsudsendelserne er der en helt klar tendens til at bruge reportere af asiatisk baggrund – enten som nyhedsvært, finansvært eller reporter i marken. Alle nyhedsudsendelser, jeg har set her (bortset fra BBC’s), har haft asiater med. Jeg ved ikke, om asiater har en særligt høj troværdighed herovre? Hmm, måske kan jeg udnytte det på en eller anden måde. Serien Family Guy har også lagt mærke til dette og parodierer det i figuren ‘Asian reporter Tricia Takanawa‘:

Asian reporter Tricia Takanawa